Risiko- og krisehåndtering
En krise kan på et øjeblik gøre uoprettelig skade på det image og
den forretning, det har taget virksomheden eller organisationen
mange år at opbygge. Med faget ”Risiko- og Krisehåndtering ”, får
du kendskab til hvorfor og hvordan kriser opstår, og hvorledes de
håndteres mest hensigtsmæssigt.
Kriser i organisationer har forandret sig de seneste år. Fra
primært at være forårsaget af eksterne forhold (fx en
naturkatastrofe) til i dag primært at være forårsaget af interne
forhold i organisationen (fx dårlig moral), som kan forudses og
undgås ved forbyggende tiltag. I faget kigger vi nærmere på,
hvorfor denne forandring er sket, og hvad den gør ved samfund,
organisationer og individer.
I en globaliseret og polycentreret verden med nye medietyper er
den traditionelle krisekommunikation, der handler om at ”spinne sig
ud af krisen”, ikke længere tilstrækkelig. Kriser er i dag
ikke enkle og ensidet, men flersidet, komplekse og grænseløse. Det
gør en strategisk tilgang til kriser – både før, under og efter –
afgørende. Rationalet er, at organisationer der løbende arbejder
med at håndtere issues og risici, er mindre eksponeret for kriser
og bedre i stand til at håndtere dem, hvis uheldet skulle være ude.
Det centrale for en organisation er at forsøge på forhånd
at geare sig til at håndtere kriser og risici.
Her er etiske værdisæt, CSR, imagepleje, intern og ekstern
kommunikation, stakeholder- reputation, og issues management
centrale elementer i en sådan forberedelse på mulige kriser, uanset
hvad krisen måtte være.
Faget giver en introduktion til teoretisk og praktisk risiko- og
krisehåndtering i organisationer og en videnskabsteoretisk baggrund
for at behandle risici og kriser teoretisk.
I faget undersøges en række konkrete cases fra virksomheder og
organisationer, der har været i krise og havnet i mediernes
kritiske søgelys. Vi gennemgår disse cases i forhold til teorien og
får besøg af organisationer, der har været i krise. De vil fortælle
om krisen, deres refleksioner herom, hvad de gjorde, og hvad de
kunne have gjort anderledes.
Spørgsmålet, vi behandler gennemgående, er: Hvordan påvirker
risiko og krise samfund, organisationer og individer, hvordan
undgår virksomheder og organisationer at havne i krise, og hvordan
handler de strategisk, når det sker?
Fagets fundament er kommunikationsteori.
|
Vejledende litteratur. Pensum bliver ca. 650
sider.
Benoit, William: Account, Excuses, And Apologies: A Theory of
Image Restoration Discourse, State University of New York Press,
1995.
Beck, Ulrich: Risikosamfundet, på vej mod en ny modernitet, Hans
Reitzel, 1997.
Stephens, Keri K. & Patty Malone: New Media for Crisis
Communication: Opportunities for Technical Translation, Dialogue
and stakeholder response.
Coombs, W. Timothy: Ongoing crisis communication, Planning,
managing, and responding, SAGE 2012.
Regester, Michael & Judy Larkin: Risk Issue and Crisis
Management in Public Relations, Kogan Page, 2008.
Hearit, Keith Michael: Crisis Management by Apology, Lawrence
Earlbaum Associates, 2006.
Luhmann, Niklas: Risk, a sociological theory, Walter de Gruyter,
1993.
Kneer & Nassehi: Introduktion til teorien om sociale systemer,
Hans Reitzel, 2006.
Rasborg, Klaus: Sikkerhed, fare, risiko - et forsøg op en
afklaring af den sociologiske risiko, i Risiko, politik og miljø i
det moderne samfund, 1999.
Roux-Dufort, Christophe: The Devil lies in Details! How Crisis
Build up Within Organizations, Journal of Contingencies and Crisis
Management, vol. 17, no.1, 2009.
Roux-Dufort, Christophe: Is Crisis Management (Only) a
Management of Exceptions? Journal of Contingencies and Crisis
Management, Vol.15, no. 2., 2007.
|