| Læringsmål |
Politik, stat og Kommunikation
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand
til :
1. redegøre for det politiske systems og den politiske
kommunikations egenlogik, herunder tilblivelsen af det modernes
politiske kategorier
2. redegøre for den tiltagende kompleksitet i og de styringsmæssige
udfordringer for det politiske system sådan som det udmønter sig i
særlige beskrivelser af statens form og enhed
3. anvende fagets teorier til at diskutere strategiske muligheder i
forskellige selvbeskrivelser af staten som retsstat, netværksstat,
supervisionsstat, sikkerhedsstat eller konkurrencestat mv.
Refleksiv Intervention og Kommunikation:
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand
til at:
1. At demonstrere forståelse for hvad det vil sige at anlægge et
begrebsligt perspektiv på interventionherunder kunne skelne mellem
intervention på 1., 2. og 3. orden.
2.At demonstrere omsættelighed igennem at kunne identificere et
komplekst problem, hvilket indbefatter dels en evne til at
identificere modsætninger og paradokser, og dels en evne til at
formulere konkrete interventionsforslag på enten et 1., 2. eller 3
ordens niveau. De konkrete interventionsforslag udgør enten en
analyse af de interventionsformer, som dannes i praksis i empirien
eller tager form af de studerendes egne forslag.
3. At demonstrere refleksivitet: Dette indbefatter evnen til at
kunne anskue intervention i lyset af analysestrategisk valg og
fravalg, dvs. at valget af ordensniveau samt konditioneringen af
begreber er med til at konstituere, hvad der udpeges som problem,
og hvad der fremsættes som løsning. Dette indbefatter også (og
især) vurderingen af, hvilke interventions(u)muligheder henholdsvis
1., 2. og 3. orden afsætter.
Magt og Kommunikation:
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand
til at:
- anvende fagets særlige relationelle magt-forståelse i en
konkret problemstyret analyse
- beskrive og diskutere udvalgte magt-begreber i forhold til
hinanden
- udvælge et enkelt magt-begreb og diskutere dets analytiske
konsekvenser i forhold til en empirisk praksis.
- reflektere over konsekvenser i forhold til kommunikation og
diskutere dette i forhold til analytisk kraft.
|
| Forudsætninger for indstilling til
prøven |
|
Obligatoriske
godkendelsesopgaver (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
Projekt i Refleksiv Ledelse og Strategisk Kommunikation:
Gennem projektrapporten og det efterfølgende mundtlige forsvar skal
den studerende ved udvælgelse og bearbejdning af relevant empirisk
materiale og gennem anvendelse af relevante teorier og metoder fra
samt opfyldelse af læringsmålene for liniefagene på andet semester
analysere anden ordens strategi i en konkret organisering, dvs
analysere en strategisk organisatorisk praksis der er rettet mod at
fastlægge betingelser for selvsamme organisatoriske praksis.
Den studerende skal desuden:
1 .selvstændigt kunne opstille problemformulering og -afgrænsning
2.gennemføre systematisk og dokumenteret problembehandling og
problemløsning.
3.udvælge, sammensætte og anvende teoretisk centrale begreber samt
reflektere over disse begreber og deres
analytiske/handlingsmæssige potentiale.
4. redegøre for og udvikle sammenhængende teoretiske,
analysestrategiske og metodiske overvejelser, herunder overvejelser
vedrørende undersøgelsesdesign, dataindsamling og -analyse.
5. vurdere og reflektere over udsigelseskraften i den selvstændige
analyse, herunder udviklingen og præsentationen af den benyttede
analysestrategi samt konditioneringen og anvendelsen af indsamlet
datamateriale.
6. formulere og uddrage konklusioner og vurderinger samt kritisk
evaluere disses gyldighed og konsekvenser.
|
| Prøve/delprøver |
|
Eksamen:
|
| Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
| Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5
studerende |
|
| Den mundtlige eksamen er individuel.
Projektrapporten udarbejdes i grupper (1 studerende = max 25
normalsider + max. 5 normalsider pr. gruppemedlem herudover).Hvis
projektrapporten skrives individuelt må den maks. være 25
sider. |
| Omfang af skriftligt produkt |
Max. 45 sider |
| Opgavetype |
Projektrapport |
| Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
| Forberedelse |
Uden forberedelse |
| Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
| Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
| Eksamensperiode |
Maj/juni |
| Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis en studerende er syg ved den
ordinære eksamen kan projektrapporten genafleveres ved
syge-/omprøven. Hvis en studerende har været syg under selve
skriveprocessen og dermed ikke har bidraget til rapporten, kan den
studerende skrive en ny individuel projektrapport (eller i gruppe
hvis andre studerende er tilmeldt syge-/omprøven). Hvis en
studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, kan
projektrapporten genafleveres i omarbejdet form ved
syge-/omprøven
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Gennem projektrapporten og det efterfølgende individuelle
mundtlige forsvar skal den studerende ved udvælgelse og analyse af
relevant empirisk materiale og gennem anvendelse af relevante
teorier og metoder fra fagelementerne, Magt og kommunikation samt
Refleksiv Intervention og Kommunikation på 2. semester demonstrere
evne til at opnå og fremstille en forståelse for en konkret
organiserings refleksive og anden ordens strategiske kapaciteter,
og herunder
• vise evne til problemformulering, -afgrænsning og til
systematisk og dokumenteret problembehandling og problemløsning
• vise evne til at gennemføre teoretiske, analysestrategiske og
metodiske overvejelser, herunder overvejelser vedrørende
undersøgelsesdesign, dataindsamling og –analyse
• vise evne til at formulere og uddrage konklusioner og
vurderinger samt kritisk evaluere disses gyldighed og konsekvenser.
Projekt i Refleksiv Ledelse og Strategisk Kommunikation:
Projektet skal på baggrund af undervisningen på andet
semester og med en empirisk forankring identificere og selvstændigt
analysere strategi af anden orden med udgangspunkt i en konkret
organisering, herunder tematisere problematikker om refleksiv
ledelse og strategisk kommunikation
.
|
|
| Kursets indhold, forløb og
pædagogik |
|
Politik, Stat og
Kommunikation:
Faget tager udgangspunkt i, at det politiske
system er eksploderet udover sine traditionelle parlamentariske
institutioner, hvilket har udvandet grænserne mellem politik og
administration, sådan at ledelse i den offentlige sektor ikke
simpelt foregår inden for en politisk sat kontekst, men selv er
blevet politisk og må tage del i forhandlingen af egen kontekst.
Faget giver de studerende indsigt i den politiske idehistorie,
herunder tilblivelsen af det modernes politiske kategorier. Faget
giver de studerende indsigt i og færdigheder til at analysere den
politiske kommunikations egenlogik og relation til f.eks.
massemedier og offentlighed. Faget giver endelig de studerende
indsigt i det politiske systems tiltagende kompleksitet og
styringsmæssige udfordringer, som ytrer sig i stadig nye
beskrivelser af statens form og enhed. Hermed giver faget indsigt i
det strategiske udsyn, de strategiske kapaciteter og potentielle
koblinger til andre samfundsdomæner, der ligger i at beskrive
statens enhed som fx retsstat, netværksstat, supervisionsstat,
sikkerhedsstat eller konkurrencestat mv. Hermed lægges op til et
strategisk blik for statsformens kontingens i definitionen af
konkrete ledelsesrum.
Magt og
Kommunikation:
Faget
fokuserer på hvordan aktører i et moderne, heterogent samfund
løbende må foretage refleksive og strategiske analyser af
betingelserne for fremtidig handlen, dvs. løbende analysere
magtforholdene og disses dynamikker. Faget tematiserer, hvordan en
sådan anden ordens analyse kræver, at selve analyseværktøjet
tilrettes efter særlige kommunikative vilkår og faget handler
derfor om at udvikle magt-analytikkerne, således at analysen ikke
blot bliver følsom for de aktuelle sociale vilkår men også bliver
strategisk instrumentel. Det overordnede sigte er at give de
studerende et overblik og en indsigt i forhold til begrebet og
fænomenet magt. Formålet er, at de studerende opbygger færdigheder
til at analysere de særlige problematikker og den praksis som en
magtoptik stiller skarpt på, herunder fx dominansforhold,
frihedsbetingelser, kommunikative åbninger/lukninger,
agenda-kontrol, sociale inklusioner/eksklusioner.
Refleksiv intervention og kommunikation:
Faget har et interventions-sigte: at opbygge den studerendes
kompetence til at identificere udfordringer, sådan at disse
udfordringer ses som strategiske muligheder og giver anledning til
at agere strategisk under komplekse udfordringer. Som sådan
udgør faget en udmøntning af den overordnede ambition med PKL, der
har til hensigt at give de studerende en refleksiv politisk og
kommunikativ tilgang til ledelse i og omkring organisationer. Mere
uddybende giver faget den studerende en indsigt i organisatoriske
problemområder og udfordringer, som kan imødegås gennem refleksiv
interventionsformer. Sådanne problemområder afspejler et stigende
antal grænseflader og gråzoner mellem private, frivillige og
offentlige organiseringslogikker. Tilstedeværelsen af disse
grænseflader og gråzoner lægger op til specifikke såvel som
generelle udfordringer. De specifikke udfordringer består i
dannelsen af nye lokale netværks-klynger som vi fx ser det i
offentlige-private-partnerskaber (OPP) eller via repræsentationen
af forskellige og modsatrettede styringsregimer i en enkelt
organisation. De generelle udfordringer består i, at nye
systemopfattelser afløser forhenværende sektor-opfattelser, dvs. et
samfund der nu er baseret på multiple integrationer af forskellige
logikker. At lede i og under disse komplekse forhold udgør den
moderne ledelsesudfordring. Det er i anerkendelsen og håndteringen
heraf, at de nye ledelseskompetencer skal findes, hvilket
indbefatter en evne til problemidentifikation og intervention
gennem opstilling af løsningsforslag.
.
|
| Undervisningsformer |
Politik, stat og kommunikation:
Magt og kommunikation:
Refleksiv intervention og kommunikation:
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger,
plenumdiskussioner, caseøvelser og studenterbårne øvelsestimer.
Projekt i refleksiv ledelse og strategisk kommunikation:
I tilknytning til projektarbejdet ydes en vis vejledning, dels
individuelt eller til den enkelte gruppe og dels til hele linjen i
form af workshops. |
| Foreløbig litteratur |
|
NB! vejledende litteratur
Politik, stat og kommunikation
- Lemke, Thomas (2007). An indigestible meal? Foucault,
governmentality and state theory, i Distinktion 15:
43-64.
- Stäeheli, Urs (2003). The popular in the political system, i
Cultural Studies, 17(2): 275-299.
- Zizek, Slavoj (2006). Ego ideal and Superego: Lacan as a viwer
of Casablanca, i Zizek: How to read Lacan. London: Granta
Books (s. 79-90 ).
Magt og kommunikation
- Elias, N. (1998). The Changing Functions of Etiquette, I:
Elias, N. On civilization, power and knowledge, The
University of Chicago Press, Chicago, London.
- Villadsen, K. (2007). Foucault: Den bevægelige velfærdskritik,
i Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. (Red.) Magtens former:
Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren.
København: Hans Reitzels Forlag.
- Luhmann, N. (1979). Power as a communication medium, The Role
of Action, The Relevance of Power to society, Organized power, I N.
Luhmann: Trust and Power, John Wiley & Sons:
Chichester, New York, Brisbane, Toronto.
Refleksiv internevntion og kommunikation:
- Luhmann, N. (1982): The world society as a social system, in
International Journal of Generel Systems, vol. 8, pp. 131-138.
- Andersen, N. (2012): Samtidsdiagnostik og iagttagelse af anden
orden, i Flygtige forhold - om ledelse af medarbejdere mellem
pædagogik, kærlighed og leg, Hans Reitzels Forlag, side.
21-50.
- Mohe, M. & Seidl. D. (2009): Theorizing the
client-consultant relationsship from the perspective of
social-systems theory, in Organization, 18 (1) 3-22, SAGE
- Collins & Porras: Organizational Vision and Visionary
Organizations
Thygesen, Vallentin og Raffnsøe: Den magtfulde leder: Et problem
med dybe rødder (kap. 1) samt uddrag fra kapitel 2, i Tilliden og
Magten – om at lede og skabe værdi gennem tillid, København:
Børsen. |
Permalink