Erhvervsøkonomi:
|
Prøvens ECTS |
15 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5
studerende |
|
Eksamensprojektet udarbejdes i grupper af 2-5
studerende. Individuel mundtlig eksamen i hele pensum på baggrund
af et skriftligt gruppeprojekt udarbejdet i grupper. Gruppeprojekt
tager udgangspunkt i den ved semesterstart tildelte
casevirksomhed. |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 30 sider |
|
Eksamensprojektet skal have et omfang på max. 5
sider plus yderligere 5 sider pr. studerende i gruppen, dog må
eksamensprojektet for en gruppe på 2 studerende have et omfang på
max 20 sider. Eksamensprojektet for en gruppe på 3 studerende må
max. have et omfang på 20 sider, for en gruppe på 4 studerende max.
25 sider og for en gruppe på 5 studerende max. 30 sider. Hvis
projektet skrives individuelt skal eksamensprojektet dog have et
omfang på max 15 sider.
Eksamensprojektet er en sammenskrivning af de frivillige opgaver og
et par hjemmeopgaver, som stilles i løbet af semestret. Grupperne
kan indarbejde de to hjemmeopgaver i gruppeprojektet. |
Opgavetype |
Projektrapport |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
Eksamensperiode |
Maj/juni |
Hjælpemidler der må medbringes |
Med visse hjælpemidler, se listen nedenfor:
Til den mundtlige eksamen må eksamensprojektet
medbringes |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge-/omprøve:
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige
eksamensprojekt til den ordinære eksamen, men været syg ved den
mundtlige prøve afvikles sygeprøven på baggrund af en
genindlevering af det oprindelige indleverede eksamensprojekt.
Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af det
skriftlige eksamensprojekt på grund af sygdom kan den studerende
deltage i den mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende inden for en
nærmere fastsat frist indleverer et individuelt udarbejdet
eksamensprojekt.
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige
eksamensprojekt til den ordinære eksamen, men ikke har bestået ved
den mundtlige prøve afvikles omprøven normalt på baggrund af en
genindlevering af det oprindelige eksamensprojekt. Den studerende
kan dog vælge inden for en nærmere fastsat frist i stedet at
indlevere et nyt individuelt udarbejdet
eksamensprojekt.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
2. semester i erhvervsøkonomi inkluderer to frivillige opgaver.
Efter første temaforløb afleveres en grupperapport afleveres en
grupperapport af max 5 siders længde. Efter femte forløb afleveres
gruppeprojekt af max 10 siders længde. Eksamensprojektet er en
sammenskrivning af disse frivillige opgaver og et par
hjemmeopgaver, som stilles i løbet af semestret. Grupperne kan
indarbejde de to hjemmeopgaver i
gruppeprojektet
|
|
Andet semester indledes med en introduktionsuge, hvor de
studerende igennem diverse øvelser forberedes til at arbejde i
projektgrupper, ligesom der vil blive afholdt 1-2 forelæsninger om
den branche de skal beskæftige sig med i det følgende semester.
Andet semester introducerer udvalgte centrale erhvervsøkonomiske
tematikker i det samlede bachelorforløb, ligesom variationer i de
forskellige Europæiske landes erhvervsøkonomiske forhold belyses.
Kurset er organiseret i fem temaforløb, der omhandler:
- Virksomhedens organisationsbiografi
- Virksomhedens grænser for størrelse og vækst
- Virksomhedens ejerstruktur, corporate governance og
HR-politik
- Virksomhedens strategi og identitetsdannelse
- Virksomhedens innovative aktiviteter og
beskyttelsesstrategier
I temaet om virksomhedens organisationsbiografi forsøger vi at
forstå de transformationer, der finder sted i en virksomheds
organisatoriske forhold fra iværksætter-stadiet til den bliver en
stor multinational og mulitidivisionel virksomhed efterhånden som
den vokser og bliver ældre. Vi ser bl.a. forholdet mellem på den
ene side virksomhedens organisationsstrukturer og processer og på
den anden side en række situationsvariable (alder, størrelse,
teknologi, strategi, omverden mm). I dette tema diskuteres flere af
de centrale organisationsteorier som contingency-teorien,
populationsøkologi-skolen, institutionel teori,
organisationslivscyklus-teorien og især Mintzbergs
konfigurationsteori. Tema 1 er det mest omfattende tema og bruges
også efterfølgende til at kontekstualisere de efterfølgende temaer.
I temaet om virksomhedens grænser for størrelse og vækst behandler
vi nogle af de faktorer og kræfter, som fra et økonomisk perspektiv
er med til at bestemme virksomhedens vertikale og horisontale
organisering (relateret til f.eks. outsourcing, samarbejde,
integration og diversifikation). Hvor tema 1 om
organisationsbiografi især baserer sig på at anskue virksomhedens
udvikling fra en organisationssociologisk synsvinkel, introducerer
tema 2 en række økonomiske organisationsteorier, der forklarer,
hvordan man på den mest effektive måde kan forklare, hvordan
økonomiske aktiviteter organiseres på den bedst tænkelige måde.
Foruden at tage udgangspunkt i neoklassisk teori og Edith Penrose’s
ressourcebaserede teori, så fokuseres der i dette tema på at bruge
Ronald Coase’s og Oliver Williamson's økonomiske
organisationsteori til at forstå, hvornår man mest effektivt kan
bruge henholdsvis markedet, hybridformer og hierarkiet.
I tema tre fokuserer vi på det såkaldte ”agency-problem”. Dvs.
hvordan man kan styre en virksomhed, når ejer- og
ledelsesfunktionen bliver skilt fra hinanden. Til at forstå
forskellige typer af agency-problemer inddrager vi flere af de
organisationsformer, som har været diskuteret i tema 1. I dette
afsnit vil vi især anskue virksomheden fra et økonomisk- juridisk
perspektiv og fokusere på virksomhedens corporate governance. Vi
kigger endvidere på virksomhedens ejerstruktur, styring og ledelse,
herunder illustrerer vi, hvordan virksomhedens HR-politik kan
analyses ved at fokusere på ansættelseskontrakten
mellem arbejdsgiver og arbejdstager ud fra et økonomisk
organisationsteoretisk perspektiv.
I det fjerde tema om virksomhedens strategi og identitet kigger vi
på en række grundlæggende modeller for, hvordan virksomheder
forsøger at fastlægge deres langsigtede adfærd dvs. deres
strategier. I temaet vil vi bl.a. fokusere på de to vigtigste
strategi-modeller: Porters ”Five Forces- model” og den
ressourcebaserede VRIO-model. Hvor den førstnævnte model fokuserer
på de virksomhedseksterne forhold set fra et markeds- eller
branchemæssigt perspektiv, så fokuserer den sidstnævnte model på de
virksomhedsinterne forhold i form af en vurdering af virksomhedens
ressourcer og kapabiliteter. Endelig vil vi til sidst beskæftige os
med, hvorledes meget diversificerede virksomheder søger at skabe en
indre sammenhæng eller identitet med en såkaldt ”corporate
strategi”.
I det sidste tema 5 fokuserer vi på virksomhedens innovative
aktiviteter og vi kigger på, hvorledes virksomheden lærer at lave
nye produkter og gøre brug af nye produktionsprocesser. I dette
kapitel analyseres virksomheden ud fra forskellige
organisationslærings-perspektiver som fx James Marchs teori om
læring og læringsfælder. I det efterfølgende kapitel kigger vi
nærmere på virksomhedens approprieringstrategier, dvs.
virksomhedens strategier for at beskytte sine kundskabsbaser ved at
benytte immaterielle rettigheder som f.eks. patenter,
mønsterbeskyttelse og ophavsrettigheder.
|