Læringsmål |
Den studerende skal ved eksamen kunne:
- Foretage løbende bogføring og regnskabsafslutning vha. det
dobbelte bogholderis princip.
- Forklare formål med og indholdet i resultatopgørelse,
likviditetsbeskrivelse og balance
- Forklare de begreber der anvendes, når metoder og modeller i
økonomistyringen vurderes
- Anvende lønsomhedsmodellen til at undersøge en virksomheds
økonomiske struktur, forklare resultatet med egne ord samt foreslå
supplerende analyser
- Forklare hvorledes budgettering kan anvendes som led i
økonomistyringen og gennemføre en sådan anvendelse på simple
cases
- Anvende og diskutere metoder til registrering og styring af
virksomhedens aktivitet
- Anvende og diskutere metoder til registrering og styring af
virksomhedens kapacitet
- Anvende finansielle og ikke finansielle præstationsmål i
vurdering af virksomhedens situation
|
Prøve/delprøver |
Prøven i faget består af to delprøver:
Midtvejsprøve: | Delprøvens vægt | 30% | Prøveform | Skriftlig stedprøve | Individuel eller gruppeprøve | Individuel | Opgavetype | Opgavebesvarelse | Varighed | 3 timer | Bedømmelsesform | 7-trins-skala | Bedømmer(e) | En eksaminator | Eksamensperiode | Oktober | Hjælpemidler der må
medbringes | Med visse hjælpemidler, se nedenfor og
eksamensplan/-opslag for mere information:
- Egne bøger og kompendier
- Egne noter
| Syge-/omprøve | Samme prøveform som ved ordinær prøve Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven
mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil
sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig
prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre
prøven er ekstern. Syge/omprøve afholdes i marts efter
samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve
medmindre der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af
eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest
hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Hvis mundtlig
prøve, vil denne være 20 minutter med bi-eksaminator og den
studerende eksamineres i pensum fra 'Introduktion til
virksomhedens bogføring og regnskab'.
Eksamensformen vil fremgå af eksamensopslaget for syge/omprøven,
der uploades på studiets sider på e-campus. | Beskrivelse af
eksamensforløbet
PC eksamen på CBS-PC med adgang til
personligt S-drev på CBS’ netværk men uden adgang til LEARN og
internet.
De studerende må medbringe:
• Elektroniske hjælpemidler i form af lommeregnere uden
kommunikationsfaciliteter.
• Eget USB-stik med noter, der kan uploades indtil 15
min. før eksamensstart.
De studerende må ikke medbringe egen
computer. |
Afsluttende
prøve: | Delprøvens vægt | 70% | Prøveform | Skriftlig stedprøve | Individuel eller gruppeprøve | Individuel | Opgavetype | Opgavebesvarelse | Varighed | 4 timer | Bedømmelsesform | 7-trins-skala | Bedømmer(e) | Eksaminator og ekstern censor | Eksamensperiode | December/januar | Hjælpemidler der må
medbringes | Med visse hjælpemidler, se nedenfor og
eksamensplan/-opslag for mere information:
- Egne bøger og kompendier
- Egne noter
| Syge-/omprøve | Samme prøveform som ved ordinær prøve Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven
mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil
sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig
prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre
prøven er ekstern. | Beskrivelse af
eksamensforløbet
Der kan indgå multiple choice
spørgsmål som en del af prøven.
PC eksamen på CBS-PC med adgang til personligt S-drev på CBS’
netværk men uden adgang til LEARN og internet.
De studerende må medbringe:
• Elektroniske hjælpemidler i form af lommeregnere uden
kommunikationsfaciliteter.
• Eget USB-stik med noter, der kan uploades indtil 15 min. før
eksamensstart.
De studerende må ikke medbringe egen
computer. |
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Formål
I den moderne virksomhed spiller økonomistyring en helt central
rolle i dens bestræbelser på at arbejde effektivt og skabe værdi.
Fra nyhedsmedierne informeres vi til stadighed om virksomheder i
økonomisk vækst, frasalg af forretningsområder,
betalingsstandsninger, opkøb, fusioner, investeringer i nye
produktionsanlæg, IT-implementering, centralisering af driften og
meget mere. Alt sammen resultater af virksomhedsstyring og herunder
ikke mindst den økonomiske styring.
Faget Økonomistyring beskæftiger sig med mange af de
grundlæggende teorier og metoder til styring af virksomhedens
økonomi. Faget er bygget op over to moduler, som igen er inddelt i
en række temaer, der berører forskellige sider af virksomhedens
økonomiske styring. De to moduler er henholdsvis modul 1;
Regnskabslære, og modul 2; Økonomistyring.
Modul 1 behandler på 5-6 uger de grundlæggende og principielle
regler og metoder i det dobbelte bogholderi, og giver herigennem en
grundig tilgang til forståelse af sammenhængen mellem virksomhedens
resultatopgørelse, balance og likviditet. Baseret på denne
forståelse arbejdes der i modul 2 med modeller og metoder til
økonomisk styring op opfølgning på virksomhedens indtægter og
omkostninger. Dette til brug for bl.a. lønsomhedsanalyser på
produkter og kunder samt til omkostnings- og effektivitetskontrol
af afdelinger, processer og personer i virksomheden. Men samtidig
danner det grundlaget for at understøtte forskellige strategiske,
taktiske og operative beslutninger i virksomheden. Kurset lægger i
denne sammenhæng særlig vægt på en grundig behandling af metoder
til styring og budgettering af aktivitet og kapacitet.
Indhold
Faget indeholder bl.a. følgende temaer:
- Grundlæggende regnskabslære
- Virksomhedens økonomiske struktur som grundlag for udarbejdelse
af lønsomheds- og inspirationsanalyser
- Styring og budgettering af virksomhedens aktivitet
- Økonomisk styring af virksomhedens kapacitet og
kapacitetsomkostninger
- Tilrettelæggelse af virksomhedens budgettering
- Virksomhedens budgetkontrol
|
Undervisningsformer |
Der anvendes primært dialog baseret
holdundervisning, hvor holdet dels diskuterer udvalgte dele af
teorien dels diskuterer løsningen af opgaver og cases. Desuden
anvendes enkelte forelæsninger. |
Foreløbig litteratur |
- Michael Andersen, Carsten Rohde Introduktion til virksomhedens
bogføring og regnskab. Samfundslitteratur, seneste udgave
- Michael Andersen, Carsten Rohde: Opgavesamling til
”Introduktion til virksomhedens bogføring og regnskab”
Samfundslitteratur, seneste udgave
- Michael Andersen, Carsten Rohde og Zakken Worre: Løsninger og
løsningsbilag til opgavesamling til ”Introduktion til virksomhedens
bogføring og regnskab” Samfundslitteratur, seneste udgave
- Michael Andersen, Carsten Rohde: Virksomhedens økonomistyring,
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, seneste udgave,
- Horngren, Charles T., George Foster, Srikant M. Datar
And Chris Ittner: “An Introduction to Cost Terms and Purposes”.
Chapter 2 in “Cost Accounting: A Managerial Emphasis” 13/E,
Prentice Hall 2009, pp. 52-70; lægges på Learn
- Michael Andersen, Jytte Larsen og Carsten Rohde: Øvelser til
”Virksomhedens Økonomistyring”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
seneste udgave.
|