English   Danish

2014/2015  BA-BHAAO1601U  Finansiering

English Title
Financial Management

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
Kursusansvarlig
  • Bjarne Florentsen - Institut for Finansiering (FI)
Sekretær: Marianne Andersen, HA-Fin1.fi@cbs.dk
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
Sidst opdateret den 20-06-2014
Læringsmål
Den studerende skal ved afslutningen af faget kunne:
  • Identificere, klassificere og forklare grundlæggende træk i finansiel teori om husholdninger, om finansielle markeder med tilhørende instrumenter, om virksomheder og om disses sammenhæng
  • Beregne, fortolke samt sammenligne finansielle priser, afkast, afkastkrav og nøgletal, ex ante såvel som ex post
  • Analysere samt stringent og klart formidle løsning af givne finansielle beslutningsproblemer:
  • a) identificere og sammenligne muligt teori-, model- og begrebsapparat
  • b) tilpasse teori til konkrete - herunder særligt danske - omverdensbetingelser
  • c) identificere nødvendig og tilstrækkelig information for problemløsning
  • d) identificere relevante markedspriser og -afkast samt skatter og andre imperfektioner
  • e) beregne numerisk løsning henholdsvis systematisere ikke-numerisk løsning
  • f) vurdere om en numerisk løsning med de givne forudsætninger er plausibel
  • g) opstille hypoteser om afvigelser imellem teoretisk baserede forudsigelser og empiri
  • Identificere finansieringsteoretisk relevante aspekter i en ”case” og klassificere samt forklare argumenter og løsningsforslag
  • Formulere, afgrænse og analysere en mere omfattende finansiel problemstilling, formidle dette i et klart og korrekt sprog uden overskridelse af en given omfangsmæssig overgrænse samt vurdere og perspektivere medstuderendes tilsvarende arbejde.
Forudsætninger for at deltage i kurset
En faglig viden svarende til gennemførelse af fagene Mikroøkonomi, Managerial Economics og Statistik på HA-studiet
Prøve/delprøver
Prøven i faget består af fire delprøver:
Midtvejsprøve:
Delprøvens vægt20%
PrøveformSkriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøveIndividuel
OpgavetypeOpgavebesvarelse
Varighed2 timer
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)En eksaminator
EksamensperiodeOktober
Hjælpemidler der må medbringesMed visse hjælpemidler, se nedenfor og eksamensplan/-opslag for mere information:
  • Tilladte lommeregnere
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Skriftlige hjemmeprøver:
Delprøvens vægt20%
PrøveformSkriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøveIndividuel
Der stilles i alt 4 skriftlige hjemmeprøver
OpgavetypeOpgavebesvarelse
VarighedSkriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)En eksaminator
EksamensperiodeEfterårstermin
Syge-/omprøve
Anden prøveform
Syge/omprøve forventes afholdt i marts. Hver af hjemmeprøverne erstattes med en 20 minutter mundtlig individuel eksamen i hele pensum uden forberedelse med bi-eksaminator.
Beskrivelse af eksamensforløbet
Prøverne udarbejdes individuelt. Der udregnes en gennemsnitskarakter for de 3 bedst bedømte af 4 mulige hjemmeprøver. Hver af prøverne tæller 1/3 af den samlede vægt for hjemmeprøverne.
Skriftlig eksamen:
Delprøvens vægt30%
PrøveformSkriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøveIndividuel
PC eksamen på CBS-PC med adgang til personligt S-drev på CBS’ netværk men uden adgang til LEARN og internet.

De studerende må medbringe:
• Alle skriftlige hjælpemidler, herunder artikelsamlinger, bøger og kompendier mv.
• Elektroniske hjælpemidler i form af lommeregnere uden kommunikationsfaciliteter.
• Eget USB-stik med noter, der kan uploades indtil 15 min. før eksamensstart.

De studerende må ikke medbringe egen computer.

Eksamensbesvarelsen kan udarbejdes i hånden og/eller på CBS-PC, dvs. det er muligt at udarbejde dele af besvarelsen via CBS-PC og andre dele i hånden.
OpgavetypeOpgavebesvarelse
Varighed4 timer
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)En eksaminator
EksamensperiodeVintertermin
Hjælpemidler der må medbringesMed visse hjælpemidler, se nedenfor og eksamensplan/-opslag for mere information:
  • Andre tilladte hjælpemidler
  • Egne bøger og kompendier
  • Egne noter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Syge/omprøve afholdes i juni og efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve, medmindre der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Hvis mundtlig prøve, vil denne være 20 minutter mundtlig med bi-eksaminator. Eksamensformen vil fremgå af eksamensopslaget for syge/omprøven, der uploades på studiets sider på e-campus.
Seminaraktivitet:
Delprøvens vægt30%
PrøveformSkriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøveGruppeprøve, grupper bestående af max. 3 studerende
Det maksimale sidetal er 15 sider for grupper med 1 studerende, 25 sider for grupper med 2 studerende og 35 sider for grupper med 3 studerende, jf. beskrivelse af eksamensforløbet
OpgavetypeProjektrapport
VarighedSkriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)Eksaminator og bi-eksaminator
EksamensperiodeFebruar
Syge-/omprøve
Anden prøveform
Syge/omprøve afholdes i juni og er en 8 timers PC eksamen, uden censor, og med samme tilladte hjælpemidler som anført for skriftlig eksamen (4 timers prøven).
Beskrivelse af eksamensforløbet
Der udarbejdes et individualiseret projekt i frivilligt sammensatte grupper, max. 3 studerende. Seminarprojektets længde: 1 stud. max. 15 sider, 2 stud. max. 25 sider, 3 stud. max 35 sider. Der udarbejdes en individuel skriftlig kritik på max. 4 sider af et projekt, som tildeles af underviseren. Karakteren for projekt og skriftlig kritik er en helhedsvurdering af den enkelte studerendes bidrag. Stave- og formuleringsevne indgår også i bedømmelsesgrundlaget.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget skal give den nødvendige faglige baggrund såvel for en erhvervsmæssig karriere direkte efter opnåelse af bachelorgraden som for en kandidatoverbygning med hel eller delvis specialisering i Finansiering.

Til brug for en umiddelbar erhvervskarriere bibringes forståelse for de mere overordnede præmisser, som en kapitalmarkedsstyret virksomhed er underlagt.

For karriere i en finansielt orienteret jobfunktion sigtes der imod, (i) at den studerende tilegner sig det grundlæggende finansielle begrebsapparat (”det finansielle sprog”) i en grad, så det umiddelbart beherskes, (ii) at den studerende behersker problemløsningskompetence i relation til et bredt spekter af finansielt orienterede arbejdsopgaver og, (iii) at den studerende konstruktivt og kritisk kan udarbejde og vurdere projektoplæg mv.

For en umiddelbar karriere udenfor det finansielle fagområde skal faget især give den nødvendige baggrundsviden til brug for tidlig integration af den for private erhvervsvirksomheder nødvendige finansieringsteoretiske vinkling af nytiltag.

Et betydeligt antal studerende har faget som det finansieringsteoretiske grundlag for en finansielt orienteret kandidatoverbygning. For disse studerende er det vigtigt, at faget udover generel finansiel problemløsningskompetence bl.a. giver mulighed for læring med baggrund i selvvalgt litteratur.

Faget giver den studerende kompetence til løsning såvel af konkrete veldefinerede beslutningsproblemer, hvor fagets pensum repræsenterer det nødvendige teoretiske grundlag, som af meget åbne problemer, der fordrer evne til problemafgrænsning, til strukturering og til identifikation af relevant teori.

Vægten lægges på grundlæggende finansiel teori med henblik på:

At forstå kapitalmarkedernes rolle og betydning for husholdningers og især virksomheders beslutningstagning. Dvs. bl.a. (i) forståelse af kapitalmarkedet samt dets betydning for varetagelse og monitorering af ledelsesfunktionen i en virksomhed, (ii) forståelse af den økonomiske struktur i konkrete finansielle instrumenter som f.eks. obligationer, aktier og optioner, og forståelse af deres anvendelsesmuligheder, (iii) forståelse af udvalgte egen- og fremmedkapitalformer samt (iv) forståelse af muligheden for afdækning af valutakursrisiko.

At forstå det teoretiske grundlag for forskellige finansielle beslutningskriterier. Dvs. bl.a. (i) forståelse af stærke og svage sider ved de enkelte kriterier, (ii) forståelse af betydningen af ”cash flow” samt disses kobling til regnskabsteoriens modelapparat og (iii) forståelse af kapitalmarkedets betydning som informationskilde.

At forstå det teoretiske grundlag for prisdannelse under usikkerhed med dets implikationer for porteføljesammensætning og værdiansættelse. Dvs. bl.a. (i) forståelse af CAP-modellen med dens sondring imellem systematisk og usystematisk risiko og (ii) forståelse af teorien om ”market efficiency”.

At forstå det teoretiske grundlag for valg af kapitalstruktur og dividendepolitik. Dvs. bl.a. (i) Modigliani og Millers teoremer om kapitalstrukturens mulige relevans og (ii) betydningen af markedsimperfektioner.

At forstå særlige danske institutionelle aspekters betydning for finansielle og investeringsmæssige beslutninger. Dvs. bl.a. (i) skattemæssige afskrivningsregler og (ii) danske realkreditlån med tilhørende skatteregler.
 
 

Undervisningsformer
Forelæsninger og øvelser med aktiv studentermedvirken.
Foreløbig litteratur

Berk, Jonathan & Peter DeMarzo: ”Corporate Finance”, PEARSON Addison Wesley, 2007, s. 471-473. (Artikelsamling til Finansiering på HA-studiet, Efterår 2014).
Florentsen, Bjarne og Claus Parum: ”Opgavesamling til Finansiering på HA-studiet 2014”. Skrift 2014-2 fra Institut for Finansiering, 2014. Oploades på CBSLearn.
Florentsen, Bjarne, m.fl.: ”Hjemmeprøvesæt 1-4”. Oploades på CBSLearn.
Florentsen, Bjarne: ”Formel for kvotientrække”. (Artikelsamling).
Florentsen, Bjarne og Claus Parum: ”Finansiering, HA-studiet, Note om definition af realrente efter skat (Artikelsamling).
Florentsen, Bjarne, Michael Møller og Claus Parum: ”Multiple choice opgaver til Finansiering på HA-studiet”. Skrift 2014-1 fra Institut for Finansiering, 2014.
Hillier, David, Iain Clacher, Stephen Ross, Randolph Westerfield og Bradford Jordan: ”Fundamentals of Corporate Finance”, Second European Edition, McGraw-Hill, 2014 (ISBN 9780077164263).

Jensen, Bjarne Astrup: ”Rentesregning”, 6. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013.
Levy, Haim og Marshall Sarnat: ”Capital Investment and Financial Decisions” (kapitel 8, 9, 11 og 12 i uddrag), 5th edition, Prentice-Hall, 1994, side 221-228, 236-241, 291-306, 315-320 og 322(fra og med ”Capital Asset Pricing Model (CAPM))-326. (Artikelsamling).
Møller, Michael og Niels Chr. Nielsen: "Information og usikkerhed", foreløbig undervisningsnote (Artikelsamling).
Møller, Michael og Niels Chr. Nielsen: "Ti udbredte misforståelser vedrørende aflønningsoptioner", Nordisk Tidsskrift for Selskabsret, 2004, Nummer 4. (Artikelsamling).
Møller, Michael og Niels Chr. Nielsen: "Det beskyttede værksted", foreløbig undervisningsnote (Artikelsamling).
Møller, Michael og Niels Chr. Nielsen: "Kapitalfonde", foreløbig undervisningsnote (Artikelsamling).
Møller, Michael og Niels Chr. Nielsen: "Virksomhedssalg til hidtidig ledelse", foreløbig undervisningsnote (Artikelsamling).
Møller, Michael og Niels Chr. Nielsen: "Fondsejerskab", foreløbig undervisningsnote (Artikelsamling).
Ross, Stephen A., R. W. Westerfield ”Corporate Finance”, (kapitel 3)
og J. Jaffe: 6th edition, Irwin, 2002, (Artikelsamling).
Ross, Stephen A., R. W. Westerfieldog B. D. Jordan: ”Corporate Finance Fundamentals”, 8th edition, McGraw-Hill, 2008 (ISBN 978-0-07-128563-6):
Kap. 2-3 (excl. afsnit 3.2), side 21-42, 48-53, 56-72(indtil ”One common way…”) og 77(fra og med ”Summary and Conclusions”) –80. Oploades på CBSLearn.

Sidst opdateret den 20-06-2014