2014/2015  BA-BHAAV6012U  Sociologi og Økonomi – Teori og Metode i Klassisk og Moderne Samfundsteori

English Title

Sociology and Economy – Theory and Methodology in Classical and Modern Social Theory

Kursusinformation
Sprog	Dansk
Kursets ECTS	7,5 ECTS
Type	Valgfag
Niveau	Bachelor
Varighed	Et quarter
Placering	Tredje quarter
Tidspunkt	Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn	Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
Kursusansvarlig
Øjvind Larsen - MPP
UNDERVISERE Lektor Øjvind Larsen CBS Professor Mitchell Dean CBS Professor Ole Thyssen CBS Administrativ kontakt: Karina Ravn Nielsen - electives.lpf@cbs.dk, direkte tlf. 3815 3782
Primære fagområder
Filosofi og videnskabsteori/Philosophy and philosophy of science Forretningsetik, værdiledelse og CSR/Business Ethics, value based management and CSR Ledelse/Management Organisation/Organization Økonomisk og organisatorisk sociologi/Economic and organizational sociology
Sidst opdateret den 20-02-2014

Læringsmål

Efter at have fulgt undervisningen i faget forventes den studerende ved eksamen at være i stand til: at gengive indholdet af de tekster, som indgår i opgaven at analysere de enkelte tekster at fortolke de enkelte tekster at sammenligne teksterne både inden for og på tværs af temaer og at inddrage tekster og temaer i et - eller flere - samlende perspektiver

Prøve/delprøver

Sociologi og Økonomi – Om Teori og Metode i Klassisk og Moderne Samfundsteori: Prøvens ECTS 7,5 Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme Individuel eller gruppeprøve Individuel Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider Opgavetype Essay Varighed 72 timer til udarbejdelse Bedømmelsesform 7-trins-skala Bedømmer(e) En eksaminator Eksamensperiode Forårstermin og April Syge-/omprøve Samme prøveform som ved ordinær prøve

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset Sociologi og Økonomi er udformet specielt for HA på CBS. Kursets målsætning er at give en introduktion til sociologiens teori, metode og anvendelighed i praksis indenfor økonomisk orienterede studier så som HA. Derfor lægges der vægt på at tematisere sociologiens økonomisk relevante problemstillinger på en sådan måde, at kurset kan sætte den studerende i stand til på kvalificeret vis at forstå, begrunde, diskutere og anvende den sociologiske teori og metode i praksis i bachelorprojektet på HA.   I kurset Sociologi og Økonomi gennemgås, hvordan der historisk er en nær sammenhæng mellem økonomi og sociologi på den måde, at sociologien forholder sig til økonomien som en afgørende synsvinkel for at forstå et samfund. Men sociologien har samtidig et andet blik på samfundet, idet sociologien ser på, hvilke konsekvenser forandringen i økonomien har for udformningen af det moderne samfund. I sociologien skelnes der mellem makrosociologi og mikrosociologi. Makrosociologien ser på, hvordan det store samfund forandrer sig. Mikrosociologien studerer, hvad der foregår indenfor de enkelte mindre sociale enheder og organisationer. Der er her en glidende overgang fra mikrosociologien til kultursociologien og antropologien, som også vil blive tematiseret i kurset.   Kurset har følgende 10 temaer:   Tema 1:Hvad er Sociologi? I det første tema gives der et overordnet svar på det spørgsmålet: Hvad er sociologi?. Det gennemgås, hvorfor og hvordan sociologien bliver til som akademisk fag i slutningen af 1800 tallet i Frankrig, Tyskland og USA. De store klassiske sociologiske teorier tematiseres. De danner grundlaget for de nyere sociologiske teorier. Sociologien som en praktisk empirisk videnskab præsenteres. Dernæst kan der i de følgende temaer gås over til en gennemgang af de enkelte sociologiske teorier.   Tem 2: Karl Marx: Økonomi og Samfund. Marx (1818-1883) betragtes som en af grundlæggerne af sociologien. I dette tema gennemgås Marx’ sociologiske teori om sammenhængen mellem økonomi og samfund, han teori om de økonomiske forholds dominerende betydning for forandringen og udformningen af samfundet. Marx’ sociologiske metode gennemgås, den handler om forhold mellem økonomi, institution og samfund.   Tema 3: Emile Durkheim: Økonomi og den sociale orden. Durkheim (1858-1917) betragtes som grundlæggeren af den franske sociologi. I dette tema gennemgås Durkheims sociologiske teori om arbejdsdelingens afgørende betydning for skabelse af en ny form for social og moralsk orden i det moderne samfund, som forstås som en social organisme. Dette er en parallel til Adam Smiths teori i Wealth of Nations om arbejdsdelingen og det økonomiske system. Durkheims sociologiske metode gennemgås, som er en form for positivisme, der handler om den objektive observation af de sociale forhold.   Tema 4: Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Weber (1864-1920) betragtes som grundlæggeren af den tyske sociologi. I dette tema gennemgås Webers hovedværk om sammenhæng mellem den protestantiske religion og skabelsen af den nye kapitalistiske økonomi i Europa. Webers teori om den økonomiske organisation præsenteres. Webers diskussion af den sociologiske metode gennemgås, i hvilken Weber ser sociologien som en hermeneutisk videnskab, der skal fortolke de sociale forhold. Det er ifølge Weber ikke tilstrækkeligt med en positivistisk faktuel observation.   Tema 5: Adorno, Horkheimer og Frankfurterskolen: Kritisk Teori, Oplysningens Dialektik og Civilisationskritik af Økonomien. Adorno (1903-1969) og Horkheimer (1895-1973) grundlagde den kritiske teori og Frankfurterskolen, som har haft en stor indflydelse på at formulere sociologien som en kritisk videnskab. Adorno og Horkheimer havde som program at kombinere Marx og Weber i en grundlæggende kritik af den vesterlandske civilisation og økonomiske teori og praksis. Det var selve rationaliteten og oplysningen, som var blevet problemet. Det fremstilles Adornos og Horkheimers berømte værk Oplysningens Dialektik. Deres sociologiske metode gennemgås, om afdækningen af de skjulte herredømmeforhold i de sociale relationer.   Tema 6: Bourdieu: Social praksis og mange former for sociale ressourcer så som økonomisk, social og kulturel kapital. Bourdieu (1930-2002) er grundlægger af den praktiske sociologi i Frankrig. Bourdieu har udviklet en sociologisk teori om social praksis i et samfund, hvor der kæmpes om positioner, og hvor de social ressourcer findes i forskellige former så som økonomisk, social og kulturel kapital. Økonomi sættes på denne måde i relation til en række andre former for sociale ressourcer, som har afgørende betydning for reproduktionen af de sociale relationer og institutioner. Bourdieus sociologiske metode består i at afdække de sociale kampe om position indenfor bestemte felter. I disse kampe har de forskellige former for kapital en afgørende betydning.   Tema 7: Foucault: Institutionernes dominans i samfundet. Foucault (1926-1984) er en af de mest indflydelsesrige sociologer i verden. Foucaults sociologiske teori handler om den historiske skabelse og forandring af samfundets institutioner, herunder ikke mindst de økonomiske organisationer. I kurset gives der eksempler på, hvordan sådanne historiske forandringer har fundet sted. Foucaults sociologiske metode består i at se på, hvad der førte til transformationen af samfundets institutioner, og hvilken betydning forandringen kan tillægges.   Tema 8: Luhmann: Samfundet som kommunikation og økonomien som forbillede for de andre sociale systemer. Luhmann (1927-1998) er en af de mest indflydelsesrige tyske sociologer i nyere tid. Luhmann har udviklet den generelle teori om kommunikation som det bærende i samfundets sociale systemer. Forbillede for de andre sociale systemer er det økonomiske system, som er det mest udviklede og dominerende sociale system. Luhmann teori rummer en udviklet sociologisk forståelse af økonomien som socialt system. Hvert socialt system har en kode, som formidler systemets kommunikation. For eksempel er penge den afgørende kode i det økonomiske sociale system. Luhmanns sociologiske metode består i at afdække kommunikationen i de enkelte sociale systemer ved hjælp af koderne.     Tema 9: Habermas: Det økonomiske system og den kommunikativ handlen i samfundet. Habermas (f. 1929) er tysk sociolog og filosof. Det er kendetegnende for Habermas, at han udvikler sin teori i dialog med en række andre teorier, som for eksempel de her nævnte Marx, Weber, Adorno, Horkheimer, Foucault og Luhmann. Habermas har udviklet en teori om den kommunikative handlen, i hvilken gensidig sproglig forståelse i livsverdenen er afgørende. Men samfundet kan ifølge Habermas ikke kun reproduceres gennem sprog. Det er nødvendigt med sociale systemer så som det økonomiske system. I kurset præsenteres samspillet og modsigelsen mellem det kommunikative og systemiske perspektiv. Habermas’ sociologiske metode består i at afdække, hvorledes samspillet og modspillet udfoldes konkret i de sociale relationer og organisationer.   Tema 10: Zygmunt Bauman: Rationalitet, Social Tvang og Blind Lydighed i det Moderne Samfunds Organisationer. Bauman (f. 1925) er en engelsk sociolog, som især er optaget af en kritik af det postmoderne samfund. Bauman har udviklet en teori om den selvdestruktive karakter af rationaliteten i det moderne samfunds organisationer. Dette understøttes ifølge Bauman af trangen til den blinde lydighed i samfundets hierarki. En sådan analyse kan også være vigtig indenfor de økonomiske organisationer og virksomheder. Baumans sociologiske metode består i at undersøge, på hvilken måde og med hvilken rationalitet tvangsformerne sættes igennem i organisationerne. Denne metode fremlægges i kurset.

Undervisningsformer

Normal klasseundervisning med forelæsning, spørgsmål, diskussion og mindre gruppeøvelser. Spørgsmål og diskussion er meget velkomne.

Foreløbig litteratur

Kurset bygger på originale tekster af de teoretikere, der indgår i kursets 10 temaer. Der vil blive produceret et kompendium med disse tekster.  Som grundbog benyttes Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen, Klassisk og Moderne Samfundsteori, Hans Reitzels Forlag.