|
Formålet med femte semesters samfundsdiagnostik er, at gå bag om
diagnoserne fra første semester og spørge til de samfundsteoretiske
blikke, de er skabt af. I første semester fremlagdes eksempler på
diagnoser i forhold til udviklingen i de konstitutive betingelser
for konstruktionen af vort samfund, organisationer og individ.
Disse tre variable går igen i dette semester, men nu med
udgangspunkt i grundlagsspørgsmål angående, hvordan spørgsmålene om
samfund, organisation og individ stiller sig.
Fire samfundsteoretikere, der på forskellig vis har kommunikation
i centrum for deres teoridannelse er udvalgt. Derfor udgør
kommunikation variable nummer fire. Det kunne i princippet
være nogle andre udvalgte samfundsteoretikere. Disse er valgt,
fordi de alle har bud på begreber om såvel samfund, organisation og
individ, og fordi de på mange måde adskiller sig fra hinanden og
ser sig som hinandens modspil. De er i forhold til hinanden gode
til at illustrere forskelligartede valg af teori og konsekvenserne
heraf for udsigelsesrummet.
Udgangspunktet er, at teorier er iagttagelsesprogrammer. Teori gør
verden synlig, men de gør også verden usynlig. De rummer hver deres
blinde pletter og reduktionistiske former. Valget for forskeren og
analytikeren er aldrig om man vil være reduktionistisk eller ej.
Valget består alene i, hvordan man vil være reduktionist. F.eks.
reducerer Luhmann alt til iagttagelser og deres forskelle. Blindhed
er en del af det at være seende og kan ikke fravælges. Spørgsmålet
er kun hvilke blinde pletter, man vil tage på sig hvornår. Det
drejer sig om at gøre klart, hvordan alle de udvalgte
teoriretninger på forskellig vis er frugtbare, ikke om den ene er
mere frugtbar end den anden.
Det handler altså om at udstyre de studerende med basale
forudsætninger, angående hvordan man kan bedrive samfundsdiagnostik
med en kommunikationsteoretisk forankring.
De fire teoretikere i forhold til de fire variable er stillet op i
en følgende stærkt forenklende matrix. Af nedenstående matrix
skulle det gerne være tydeligt, hvor store spændinger der
eksisterer de fire positioner imellem, mellem f.eks. at iagttage
handling som en kommunikativ tilskrivning og iagttage kommunikation
som en særlig form for handlen. Matrixen er i høj grad den, der
gennemgås i de første 16 forelæsninger og kan derfor bruges som
læsevejledning til de enkelte gange.
| |
Kommunikation |
Samfund |
Organisation |
Individ |
| Luhmann |
1. Kommunikation er det sociales basale
element |
2. Samfundet er ’summen’ af
kommunikations-systemer |
3. Organisation er et særegent system, der
kommunikerer gennem beslutninger |
4. Mennesker er et sammensurium af
systemer. Personer er semantiske tricks i kommunikationen |
| Habermas |
5. Kommunikation er en talehandling blandt
andre former for handlinger. Samfundets symbolske reproduktion sker
gennem kommunikation |
6. Det moderne samfund er et
rationaliseret samfund, som har uddifferentieret universelle
gyldighedskrav i forståelsesorienteret kommunikation |
7. Organisationer er målrationaliserede
bureaukratier afkoblet fra livsverden |
8. Individer er mennesker, der
socialiseres gennem livsverden, men altid har privilligeret adgang
til deres egen subjektverden |
| Bourdieu |
9. Kommunikation er talehandling, der
altid er institueret og indgår i en magtsammenhæng |
10. Samfundet er opdelt i felter med hver
deres kapitaler, men der foregår samtidig altid en hierarkisering
af felterne |
11. Bureaukratiet er et særligt felt med
særlige positioner og adgangsbetingelser og kapitaler |
12. Individ er enheden af habitus og
position |
| Foucault |
13. Italesættelse er en produktiv skabende
begivenhed, der udvirker at objekter, subjekter m.m. kan komme på
tale |
14. Samfundet er diskursive regimer, der
kan sammenfattes som dispositiver, der på den ene side består af
strategiske imperativer og på den anden side af apparater af
diskurser, institution, praksisser og teknologier |
15. Organisationer er disciplinære
praksisser |
16. Individer er altid allerede
subjektiverede i diverse diskurser. Individer er på den måde
decentrerede uden klar enhed eller
suverænitet. |
|
Forelæsninger er vægtet tungt i kursets
arrangering, fordi de giver mulighed for at skabe et unikt overblik
for de studerende, som vi mener, de ikke selv vil være i stand til
at producere. Der planlægges i alt 18 forelæsninger. Fire
forelæsninger til hver teoriretning samt to afsluttende og
tværgående gange.
Forelæsninger: 38
Forberedelse: 114,25
Eksamen: 54
Total: 7,5 ECTS / 206,25 SAT |
| De studerende informeres om de generelle
forventninger til eksamensopgaven i lektion 17 eller 18 (ikke
før!!) Her vil det blive gennemgået, hvad der kendetegner den gode
opgave. Der vil også være slides om dette. Det studerende kan
generelt forvente, at opgaven stilles på en måde, der kræver svar,
der går på tværs af teorierne. Det kan derfor ikke anbefales, at
man koncentrerer sit studie om én retning. |
Bøger der skal købes!
Borch, C. (2011); Niklas Luhmann, Routledge, London.
Anders Bordum (2001): Diskursetik og den positive
selvreference, Samfundslitteratur.
Resten optrykkes i kompendium.
|
Permalink