| Læringsmål |
Læringsmål for faget Kvalitativ
Metode:
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at kunne:
• Redegøre for det overordnede syn på vidensproduktion som
kendetegner kvalitativ forskning
• Planlægge og gennemføre en mindre empirisk undersøgelse herunder:
• Foretage et kvalificeret metodevalg med udgangspunkt i pensum og
i relation til et konkret forskningsspørgsmål
• Argumentere for valg (og fravalg) af metoder samt opstilling af
undersøgelsesdesign ud fra pensum.
• Reflektere kritisk over konsekvenserne af metodevalget og dets
betydning for de konklusioner der kan drages af undersøgelsen
• Foretage en analyse af kvalitativt datamateriale, det vil sige at
der argumenteres for konklusioner med udgangspunkt i en
fremstilling af empirien.
Læringsmål for det integrerede gruppeprojekt på 2. år:
- Redegøre for hvordan forskningsspørgsmålet udspringer af faget
'Organisation og Ledelse'
- Arbejde problemorienteret, dvs. kunne formulere et relevant
problem og dertil knyttede forskningsspørgsmål og angive et
projekts erkendelsesinteresse.
- Opstille et forskningsdesign der er relevant for
forskningsspørgsmålet, herunder at foretage et kvalificeret valg af
metode(r) til undersøgelsen.
- Planlæge og gennemføre en empirisk undersøgelse som besvarer
forskningsspørgsmålet gennem brug af en eller flere af de
kvalitative metoder som er gennemgået på faget "kvalitative
Metoder"
- Med udgangspunkt i pensum for faget Kvalitative metoder
argumentere for de valgte metoders styrker, svagheder og relevans
for forskningsspørgsmålet (herunder skal der også kort redegøres
for fravalg af de metoder som ikke viste sig relevante for
opgaven).
- Reflektere over konsekvenserne af metodevalget, designet og den
praktiske tilrettelæggelse af adgangsforhandling, dataindsamling og
analyse af materialet. Hvordan har disse faktorer påvirket opgavens
resultater og konklusioner?
- Udvælge relevante teorier med udgangspunkt i det valgte problem
og forskningsspørgsmål
- Vurdere fordele og begrænsningerne af de teorier projektet gør
brug af
- Beskrive og vurdere forbindelserne mellem de forskellige
elementer i projektet: forskningsproblematik, teorier, analyse og
konklusion
- Producere en analyse af de kvalitative data, det vil sige at
argumenter og konklusioner fremsættes med udgangspunkt i en
fremstilling af data og en analyse af data i relation til de valgte
teorier.
- Vurdere styrker og begrænsninger af de analyser projektet
foretager samt fordele og begrænsninger ved den valgte teori i
relation til opgavens analyse
- Beskrive og vurdere forbindelserne mellem de forskellige
elementer i projektet: forskningsproblematik, teorier, data,
analyse og konklusion
|
| Prøve/delprøver |
|
2. års projekt
og Kvalitativ metode:
|
| Prøvens ECTS |
7,5 |
| Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
| Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5
studerende |
|
Den mundtlige del af prøven skal udføres som en
individuel eksamination. |
| Omfang af skriftligt produkt |
Max. 50 sider |
|
5 studerende: maks. 50 normalsider (ekskl. bilag)
4 studerende: maks. 40 normalsider (ekskl. bilag)
(1 studerende: maks. 20 normalsider (ekskl. bilag)). |
| Opgavetype |
Projektrapport |
| Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
| Forberedelse |
Uden forberedelse |
| Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
| Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
| Eksamensperiode |
Maj/juni |
| Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis man ikke består den ordinære
eksamen, går man til individuel omeksamen med udgangspunkt i det
ved ordinær eksamen foreliggende projekt samt et tillæg til
projektet udarbejdet efter bedømmernes anvisninger. Hvis man pga.
sygdom ikke kan deltage i ordinær eksamen, går man til individuel
mundtlig sygeeksamen med udgangspunkt i det ved ordinær eksamen
foreliggende projekt. Hvis der pga. sygdom ikke er afleveret et
projekt ved den ordinære eksamen, afleveres et projekt til
sygeprøven.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Det integrerede gruppeprojekt udarbejdes med udgangspunkt i
fagene 'Organisation og ledelse' og 'Kvalitativ
metode'. Til grund for dets problemformulering skal altså ligge
begreber og litteratur fra begge fag.
Projektet udarbejdes i grupper à 4-5 studerende
Inden for rammerne af det udarbejdede projekt afholdes der en
mundtlig gruppeeksamination uden forberedelse. Skriftlige
hjælpemidler må medbringes.
Ved bedømmelsen indgår den studerendes stave- og
formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er et udtryk
for en helhedsvurdering af den individuelle mundtlige præstation og
det faglige indhold samt stave- og formuleringsevne i projektet, i
det dog det faglige indhold vægter
tungest.
|
|
| Kursets indhold, forløb og
pædagogik |
|
Det overordnede formål med undervisningen er at give de
studerende indsigt i basale kvalitative undersøgelsesmetoder
således at de selvstændigt kan udvælge og praktisk gennemføre en
kvalitativ undersøgelse. Faget har også til formål at sikre at de
studerende kan reflektere kritisk over konsekvenserne af deres
metodevalg og forskningsdesign. Undervisningen er tilrettelagt som
et forløb der følger de studerende i arbejdet med 2. års projektet
og inddrager de studerendes projekter når det er praktisk muligt.
Fagets udprøves ved at de studerende i deres 2. årsprojekt
gennemfører deres egen empiriske undersøgelse ved brug af de
metoder de lærer at anvende i faget. De studerende forventes at
integrere de metodemæssige og analytiske færdigheder de tilegner
sig i løbet af kurset i deres empiriske arbejde med projektet.
Ydermere forventes fagets pensum inddraget i de studerendes
begrundelse af metodevalg samt deres refleksioner over dette.
I undervisningen vil de studerende blive introduceret for den
kvalitative metodologi på et overordnet plan, få egen erfaring med
konkrete undersøgelsesmetoder gennem praktiske øvelser/workshop,
samt reflektere over konsekvenser af kvalitativ vidensproduktion.
En væsentlig pointe i undervisningen er forståelsen af kvalitative
undersøgelser som såvel et håndværk, der kræver praktiske
færdigheder og en særlig form for vidensproduktion der har
specifikke konsekvenser for den viden der bliver produceret og for
de(t) undersøgte.
Faget er tilrettelagt så det følger udarbejdelsen af 2.
årsprojektet. Godkendelse af problemformulering er lagt ind i faget
og deadline for opstilling af forskningsdesign, valg af case samt
metodevalg er tænkt ind i undervisningsforløbet. De studerendes
projekter og metodeovervejelser inddrages løbende i undervisningen.
I faget vil følgende kvalitative undersøgelsesmetoder blive
introduceret:
· Det
kvalitative forskningsinterview
·
Fokusgruppe interviewet
·
Deltagende observation
·
Dokument studiet
·
Visuelle metoder
|
| Undervisningsformer |
Undervisningen omfatter 30 lektioner
á 45 minutters varighed bestående af undervisning og workshops. Der
vil især blive lagt vægt på praktiske øvelser og dialog, der giver
mulighed for i fællesskab at afprøve og reflektere over forskellige
forskningsmetoder samt over de praktiske udfordringer i og
konsekvenser af disse.
Session 1 og 2): Den kvalitative metodologi: Introduktion til
kvalitative undersøgelsesmetoder
Destuderende bliver introduceret til den vidensforståelse, der
ligger bag kvalitative metoder. Problemformuleringer og overordnede
designovervejelser samt valg af vejleder godkendes af fagets
underviser efter disse to forelæsninger er afsluttet.
Session 3, 4, 5 og 6: Kvalitative metode som håndværk:
Metodeworkshops.
Formålet med disse workshops er at give de studerende indblik i og
erfaring med de konkrete redskaber og færdigheder, der anvendes i
relation til interview, observation, dokumentstudier samt analyse
af kvalitative data. Undervisningen vil afholdes som
heldagsundervisning.Undervisning på workshops foregår i mindre
hold, det vil sige at de studerende bliver delt op i to grupper og
at hver workshop kører to gange.
Session 7: Visuelle metoder (forelæsning)
Session 8: Kvalitative undersøgelsesmetoder som intervention
(forelæsning).
Session 9: spørgetime |
| Foreløbig litteratur |
|
2. års projekt:
Det integrerede gruppeprojekt udarbejdes med udgangspunkt i
faget Organisation og ledelse samt Kvalitativ metode. Til grund for
dets problemformulering skal altså ligge begreber og litteratur fra
disse fag.
Kvalitativ metode:
|
Bjerg (2006): ”Indledning” og ”De sociologiske metoders
epistemologi” i Bjerg og Villadsen (red) “Sociologiske metoder
– fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative studier”
Frederiksberg: Forlaget samfundslitteratur (s. 7-28)
Justesen & Mik-Meyer (2010) ”Kvalitetskriterier og
kvalitativ metode” i Kvalitative metoder i organisations- og
ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag (s.
27-52)
|
|
Golden-Biddle & Locke (Eds.). (2007): “Crafting a Theorized
Storyline”, kap. 2 i Composing Qualitative Research. (2nd
ed.). Thousand Oaks, CA: SAGE Publications, Inc.
http://esc-web.lib.cbs.dk/login?url=http://dx.doi.org/10.4135/9781412983709.n2
(Find teksten via linket)
|
|
Reinecker & Jørgensen (2005): ”Problemformulering – fra emne
til fokus og spørgsmål” i Den gode opgave. København:
Samfundslitteratu (s. 123-157)
|
|
Gudmand-Høyer (2013): “Selvmord uden galskab. Raseri og
rædselsfuld vildhed” i ID: Stemningssindssygdommenes historie i
det 19. Århundrede. København: Copenhagen Business School,
Doctoral School of Organisation and Management Studies, Ph.d. Serie
22.2013, Bind 1. (s. 101-132 – med særlig vægt på s.
101-127)
Villadsen (2006): ”Genealogi som metode – fornuftens
tilblivelseshistorier” i Bjerg og Villadsen (red.):
Sociologiske metoder – fra teori ril analyse i kvantitative og
kvalitative studier. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (s.
87-109 – med særlig vægt på s.
99-107)
|
|
Åkerstrøm Andersen (2014): ”Kan man fundere kritik i kritikkens
umulighed” i Social Kritik. Nr. 140 (s. 50-67)
Åkerstrøm Andersen (2014): ”Den semantiske analysestrategi og
samtidsdiagnostik” i Harste & Knudsen (red.)
Systemteoretiske analyser – at anvende Luhmann.
Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne (s.
41-72)
|
|
Reinecker & Jørgensen (2005): ”Teori, begreber, faglige
metoder og undersøgelsens metode” og ”Empiri i opgaven” i Den gode
opgave. København: Samfundslitteratur (s. 266-291 +
292-301)
|
|
Kvale & Brinkmann (2009): ”Introduction” and ”Seven
Stages of an Interview Investigation” in Interview: Learning
the craft of qualitative research interview. California: SAGE
Publications (s. 1-20 + 199-141)
|
|
Justesen, L. & N. Mik-Meyer (2010) ”Fokusgrupper” i
Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier.
København: Hans Reitzels Forlag
Demant, J. (2006) ”Fokusgruppen – Spørgsmål til fænomener i
nuet” i Bjerg og Villadsen (red.) Sociologiske metoder. Fra
teori til analyse i kvantitative og kvalitative metoder. (S.
131- 150). København: Forlaget Samfundslitteratur.
|
|
Geertz, C. (1973): ”Thick description: Toward an Interpretive
Theory of Culture”. The Interpretation of Cultures. New
York: Basic Books (s. 3-30).
Søndergaard (2005): ”At forske i komplekse tilblivelser.
Kulturanalytiske narrativer og poststrukturalistiske tilgange til
empirisk forskning”. I Psykologiske og pædagogiske metoder:
kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis.
København: Samfundslitteratur
(s.233-267).
|
|
Czarniawska, B. (2008): ”Organizing: how to study it and how to
write about it.” i Qualitative Research in Organizations and
Management: An International Journal No. 3 (s. 4-20)
Emersen, R.M., R. Frezt & L. Shaw (1995): ”Fieldnotes in
Ethnographic Research” i Writing Ethnographic Fieldnotes.
Chicago: University of Chicago Press (s.1-16)
|
|
Kristensen & Krogstrup (1999): ”Faser og Trin i deltagende
observation”. I Deltagende observation – en introduktion til en
forskningsmetodik. København: Hans Reitzel (s.
131-169)
|
|
Warren (2008). Empirical challenges in organizational aesthetics
research: Towards a sensual methodology. Organization Studies,
29(4), (s. 559–580.)
Yderligere litteratur uploades på
Learn
|
|
Permalink