2014/2015
DIP-DFIRO1004U Afgangsprojekt
|
Sprog |
Dansk |
Kursets ECTS |
15 ECTS |
Type |
Obligatorisk |
Niveau |
Diplom |
Varighed |
Et semester |
Placering |
Forår |
Tidspunkt |
Skemaet bliver offentliggjort på
calendar.cbs.dk |
Studienævn |
|
Kursusansvarlig |
- Ken L. Bechmann - Institut for Finansiering
(FI)
|
Primære
fagområder |
|
Sidst opdateret den
19-06-2014
|
Læringsmål |
Den studerende skal have indgående viden om det
problemfelt, som afgangsprojektet behandler, og viden i bredere
dele end det behandlede problemfelt.
Den studerende skal være kvalificeret til at opstille en
operationel problemstilling inden for studiets genstandsfelt.
Den studerende skal være kvalificeret til at argumentere for
udvalgt teori, anvendt metodik og redegøre for det empiriske
grundlag.
Den studerende skal være kvalificeret til at vurdere
anvendeligheden af afgangsprojektets resultater og konklusioner.
Den studerende skal have kompetencer til at forholde sig kritisk
over for udvalgt teori, anvendt metodik og redegøre for det
empiriske grundlag.
Den studerende skal have kompetencer til at formidle og kommunikere
afgangsprojektets problemstillinger og resultater på en forståelig
måde. |
Prøve/delprøver |
Afgangsprojekt:
|
Prøvens
ECTS |
15 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel |
|
Det er muligt at tilmelde sig afgangsprojektet
individuelt eller i grupper a' 2 studerende. Er man en gruppe,
skal man forsvare opgaven individuelt. |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 80 sider |
Opgavetype |
HD 2. del afgangsprojekt |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
60 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala
Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den
samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige
indhold tungest. |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Maj/juni |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær
prøve
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Formålet med afgangsprojektet er, at den studerende på et
problembaseret grundlag selvstændigt skal kunne kombinere
uddannelsens teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede
elementer og formidle dette på et sikkert metodisk grundlag.
Grundlaget for afgangsprojektet kan findes inden for uddannelsens
fagområder. Den studerende vælger, formulerer og modner sit emne,
hvor den studerende arbejder videre på de fra studiet tilegnede
faglige teorier og metoder, og hvor den studerende på selvstændig
vis behandler det valgte emne. Det er studiekoordinatoren og den
udpegede vejleder, der skal godkende det valgte emne. I vurderingen
af afgangsprojektet indgår, udover beherskelse af fagets og
hovedopgavens begreber, også de kommunikative og sproglige
kompetencer. Den sproglige behandling og formuleringsevne indgår
dermed i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter
fagligt indhold tungest.
Det er en forudsætning for at kunne tilmelde sig afgangsprojektet,
at den studerende har bestået studiets obligatoriske moduler, på 1.
og 2. semester, for i alt 30 ECTS.
Det udarbejdede skriftlige afgangsprojekt afsluttes med en
mundtlig prøve.
Afgangsprojektet udarbejdes over et emne inden for HD Finansiel
Rådgivnings faglige område, overordnet set. I projektet gennemføres
en i forhold til det valgte finansielle emne relevant teoretisk og
empirisk dybtgående belysning af de foreliggende, ofte komplekse
problemstillinger og analyse heraf. Der forventes en kvalificeret
og selvstændig behandling af det valgte emne. Afgangsprojektet
forventes at levere et kvalificeret bidrag til litteraturen omkring
det pågældende emne.
Afgangsprojekter udarbejdet af 1 eller 2 studerende må max. være
på 80 normalsider ekskl. forside, litteraturliste, og evt. bilag.
Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end 2.275 anslag
(inkl. mellemrum). (Fx svarende til 35 linjer à 65 anslag). Siderne
skal have en margen på mindst 3 cm i top og bund og mindst 2 cm i
hver side. Skrifttypen skal være på minimum 11 pitch. Tabeller,
figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af
anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte
maksimale sidetal.
Det er den studerende, der selv vælger emnet for sit
afgangsprojekt inden for studiets fagområde; dog skal emnevalget
godkendes af vejleder.
Den studerende udarbejder afgangsprojektet på egen hånd, men med
adgang til vejledning fra udpeget
vejleder. |
|
Undervisningsformer |
Den studerende udarbejder selvstændigt sit
afgangsprojekt og har det fulde ansvar for emnevalg og for
resultat. Der er tale om en proces, hvor den studerende vælger en
vejleder fra studiets vejlederkorps og tilmelder sig med det valgte
emne inden et angivet tidspunkt. Vejleder rådgiver den studerende
omkring arbejdets tilrettelæggelse (problemløsningsprocessen) og om
udformningen og udarbejdelsen af afgangsprojektet. Vejleder vil
sammen med en ekstern censor senere bedømme afgangsprojektet og
forestå den mundtlige prøve heri. |
Sidst opdateret den
19-06-2014