English   Danish

2014/2015  DIP-DOPLV1065U  Ledelse af Forandringsprocesser

English Title
Management of Change Processes

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 10 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (ØP)
Kursusansvarlig
  • Allan B. Corfitsen - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Primære fagområder
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 23-04-2014
Læringsmål
Viden
Den studerende opnår forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis for ledelse af forandring gennem indføring i fire tilgange til ledelse af forandringer: En beslutningsorienteret/​rational tilgang, en interessenttilgang, en konflikttilgang samt en kommunikationstilgang. Indenfor hver af disse fire tilgange bibringes de studerende en viden om dels hvordan forandringsprocesser forløber og kan anskues og dels hvilke muligheder og begrænsninger, der er for ledelse/intervention.

Ved at arbejde med fire forskellige tilgange til organisatoriske forandringer får de studerende mulighed for at forstå og reflektere over mulighederne og begrænsningerne ved de enkelte forandringsværktøjer i forhold til teori og praksis.

Færdigheder
De studerendes centrale færdigheder omfatter at kunne:
Anvende fagets fire forskellige videnskabelige perspektiver på organisationer til at tilrettelægge forandringsprocesser i organisationer, så de forløber så hensigtsmæssigt så muligt samt generelt kunne forstå organisatoriske forandringsprocesser og kunne se muligheder og begrænsninger for at kunne intervenere i disse.
Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger omkring organisatoriske forandringer samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller for tilrettelæggelse, ledelse og intervention i disse.
Indgå i organisatoriske forandringsprocesser og her formidle de faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der er for at organisere og lede disse på tværs af både funktioner og ledelsesniveauer til såvel fagfæller som ikke-specialister.

Kompetencer
De studerendes centrale kompetencer består i at kunne:
- Håndtere organiseringen og ledelsen af organisatoriske forandringsprocesser som af natur er både komplekse og udviklingsorienterede.
- Indgå i samarbejde på tværs af funktioner og ledelseslag omkring organisering, ledelse og gennemførelse af organisatoriske forandringer med en professionel tilgang.
  • - Kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige organisatoriske sammenhænge. Eksamensmål For at opnå karakteren 12 for projektet skal den studerende kunne:
  • Opstille og argumentere for en velafgrænset relevant selvstændig problemformulering
  • Afgrænse besvarelsen således, at projektets analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen.
  • Skabe en sammenhæng imellem problemformulering, afgrænsning og disposition således at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen.
  • Demonstrere kendskab til og anvendelse af relevante begreber, modeller, perspektiver og teorier fra det fag som projektet tager udgangspunkt i.
  • Diskutere og begrunde valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri.
  • Skabe sammenhæng imellem valg af teori og empiri, f.eks. ved at teorien anvendes i analysen af empirien.
  • Dokumentere og/eller argumentere for analysens påstande i analyse og konklusion.
  • Formulere sig i skrift på en saglig og let tilgængelig måde
Forudsætninger for at deltage i kurset
1. år af HD-ØP skal være bestået
Prøve/delprøver
Ledelse af Forandringsprocesser:
Prøvens ECTS 10
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Omfang af skriftligt produkt Max. 30 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Efterårstermin, Ordinær eksamen i december. Reeksamen i januar
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Progressionsfag, der ”bygger” oven på specielt faget ”Organisation og ledelse”, men også dele af andre fag på 1. og 2. semester.
 
Faget vil fortrinsvis ”bevæge” sig på aktørniveau, dvs. at ”processen” skal forstås som ”det der sker”, når man gennemføre det, der er planlagt” fx et projekt, implementering af nyt it- eller økonomisystem eller en sammenlægning af en eller flere organisatoriske enheder. Det er ofte, at det ikke går som planlagt, og det kan man bruge meget tid på at forsøge at forstå, men det er vigtigt, at man forsøger at ”lede” sig igennem det ”uforudsigelige”. Ledelse skal ikke nødvendigvis forstås som den ledelse, der udøves af en dedikeret/udnævnt leder, men som det alle aktører gør (bør gøre) for at processen bliver så smidig og problemfri som muligt.
 
Der tales meget om forandringsparathed som en nødvendig konsekvens af nutidens dynamiske udvikling. Dermed bliver evnen til at generere, håndtere og implementere forandringer et væsentligt parameter for såvel individer som organisationer. Forandringsstrategier igangsættes, fordi de af nogle ses som positive og nødvendige forandringer – alligevel er det et faktum, at mange forandringsprocesser bliver afsporet, modarbejdet eller i værste fald slet ikke bliver til noget. En aktiv og deltagende ledelse af forandrings-processer er derfor afgørende, hvis en planlagt forandring skal blive en succes.
 
Ustabile eksterne forretningsmiljøer, der direkte påvirker en organisation samt det forhold, at ændringstaksten i omverdenen generelt er stærkt stigende gør, at forandringsprocesser SKAL opererer med usikkerhed, og manøvrerer i selve processen.
 
Det er en illusion, og meget teoretisk af tro, at der ikke vil opstå uforudsete hændelser, at aktører agerer uhensigtsmæssigt/irrationelt eller det planlagte ikke giver det forventede resultat. Helt at undgå, hverken konflikter (store som små), at der udøves magt (der påvirker processen negativt) eller der er uenighed i beslutningsprocessen, er nok ikke muligt; men man kan igennem hele procesforløbet ”være et skridt foran” eller håndterer opståede situationer hurtigt og effektivt.
 
I faget vil den studerende stifte bekendtskab med teorier, analysemodeller og værktøjer, der kan anvendes til forståelse og ledelse af forandringsprocesser.
 
Faget er opbygget af følgende fire temaer: Overordnet om forandringer; analyse af organisationen; ændringsstrategier og ledelse af forandringsprocesser. Disse vil bidrage til at forstå og lede forandringsprocesser i såvel private som offentlige organisationer.
 
 
Fagets gennemførelse (pædagogik)
Undervisningen er dialogbaseret og vil benytte cases, forelæsninger og workshops. I undervisningen vil der blive lagt vægt på aktiv dialog imellem undervisere/oplægsholdere og de studerende samt inddragelse af problemstillinger fra de virksomheder, som de studerende kommer fra.
 
Faget forudsætter således aktiv deltagelse fra de studerende i undervisningen, fx i form af case-stories, erfaringsudveksling. Faget gennemføres som hele tema-dage (fredage) i tidsrummet kl. 08.00 til kl. ca. 15.00
 
Underviser er ekstern lektor, Allan B. Corfitsen (fagansvarlig). 

Undervisningsformer
30 lektioner
Yderligere oplysninger
Undervisningstidspunkt: Fredag kl. 8.00-13.20 i uge 35 og fredag kl. 8:00-15.10 i uge 38, 41 og 44
Foreløbig litteratur
Tema1: Overordnet om forandringer
  • Voxsted, Søren m.fl.(2003): ”Viden og forandring”, Gyldendal, kap. 2, pp. 20-45 *)
  • Jacobsen, Dag Ingvar (2005): ”Organisationsændringer og forandringsledelse”, Forlaget Samfundslitteratur, kap. 2-6, pp19-205 (kap. 1 læses kursorisk).

 
Tema 2: Analyse af organisationen
  • Elting, Mette og Sverri Hammer (red.) (2011): ”Ledelse og organisation – forandringer og udfordringer”, Samfundslitteratur, kap. 2, pp. 41-66 *)
  • Nielsen, J. C. Ry og Morten Ry (2004): ”Tanker om organisationsændringer – brikker til mange ukendte puslespil”, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, kap. 2-5, pp.13-62
  • Christensen, Søren & Poul Erik Daugaard Jensen (2008): ” Kontrol i det stille – Om magt og ledelse”, Forlaget Samfundslitteratur, kap. 2-6, pp. 27-107 (kap. 1 læses kursorisk).
 
Tema 3: Ændringsstrategier
  • Borum, Finn (1995): ”Strategier for organisationsændring”, Handelshøjskolens Forlag, ISBN 978-87-629-0019-6, kap. 2-7, pp.23-127 (kap. 1 læses kursorisk).
  • Nielsen, J. C. Ry og Morten Ry (2004): ”Tanker om organisationsændringer – brikker til mange ukendte puslespil”, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, ISBN 87 7034 355 1, kap. 6, pp. 62-96 (kap. 7 læses kursorisk).
  • Jacobsen, Dag Ingvar (2005): ”Organisationsændringer og forandringsledelse”, Forlaget Samfundslitteratur, kap. 7+9, pp.205-243 samt 281-311
 
Tema 4: Ledelse af forandringsprocesser
  • Jacobsen, Dag Ingvar (2005): ”Organisationsændringer og forandringsledelse”, Forlaget Samfundslitteratur, kap. 8, pp. 243-281
  • Hornstrup, Carsten m.fl. (2011): ”Systemisk ledelse – Den refleksive praktiker”, Dansk Psykologisk forlag, kap. 1.0-2.5 (dog ikke kap. 2.4), pp.13-169 (dog ikke pp. 133-151)
  • Belling, Lone & Thomas Gerstrøm (red.) (2011): “Fortællinger fra U’et – Teori U omsat i liv, læring og lederskab”, Dansk Psykologisk Forlag *)
  • Helth, Poula (red.) (2012): ”Ledelse og læring i praksis”, Samfundslitteratur, kap. 1, pp. 33-65 *)
Sidst opdateret den 23-04-2014