Læringsmål |
Fagets overordnede mål er at give de studerende
solide kompetencer med henblik på at kunne identificere, analysere
og konstruere forslag til løsning af komplekse
økonomistyringsmæssige problemstillinger i den offentlige sektor.
Kompetencerne søges tilvejebragt gennem en blanding af diverse
artikler, lærebogskapitler og cases til behandling af
udfordringerne med økonomistyring, rapportering og
forvaltningsrevision.
Fagets fokus er således rettet mod forståelsen af, hvad det er for
overvejelser og problemstillinger, der relaterer sig til
konstruktion, udvikling og implementering af diverse
økonomistyringsmæssige og revisionsmæssige tiltag. Målet er at
bibringe de studerende en grundig viden om regnskabers og
økonomistyringens særlige betingelser i den offentlige sektor.
Derudover er det fagets mål at bibringe de studerende en evne til
at reflektere over økonomistyringsmodellernes teoretiske fundament,
anvendelighed og udsagnskraf. |
Forudsætninger for at deltage i kurset |
Valgfag som kun udbydes til alle HD
linjer. |
Prøve/delprøver |
Økonomistyring
i den offentlige sektor:
|
Prøvens
ECTS |
5 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeprøve, grupper bestående af max. 4
studerende |
|
Eksamen består af et empirisk mini-projekt
udarbejdet i grupper, som danner grundlaget for en individuel
mundtlig udprøvning på 20 minutter.
I forbindelse med miniprojektet gives der vejledning til sidst i
processen. |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 20 sider |
|
Opgaven skal som minimum indeholde:
- En indledning, der præciserer spændingsfeltet for opgaven
- Et veldefineret og afgrænset problem, der både er relevant for
fagets formål og indhold (altså et decideret
problemformuleringsafsnit)
- Et teoriafsnit, der redegør for et eller flere af fagets
præsenterede teorier
- Et metodeafsnit, der redegør for projektet fremgangsmåde
- En analyse af problemet hvor dette behandles udførligt inden for
den foretagne og indlejrede afgrænsning gennem problemformuleringen
- En konklusion på opgaven
- En kritisk refleksion over konklusionen, dvs. en perspektivering
eller diskussion af opgavens resultater i forhold til et udvalg af
fagets øvrige elementer
2
Andre tilgange til miniprojektet kan anvendes, hvis den/de
studerende kan godtgøre dette gennem opgaven. Ovenstående er derfor
blot en anbefalet tilgang. Det anbefales dog ikke at benytte andre
tilgange medmindre den/de studerende føler sig trygge ved
dette. |
Opgavetype |
Projektrapport |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Efterårstermin, Ordinær prøve afvikles i uge 39
Syge- omprøve afvikles i uge 2 |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge- omprøven tager udgangspunkt i
mini-projektet som er udarbejdet ved den ordinære
prøve.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Til den mundtlige eksamen starter den studerende med en 2-3
min. indledning, som oplæg til
debat.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Faget kan opdeles i tre hovedområder:
- Det første hovedområde lægger ud med at behandle de særlige
betingelser for økonomistyring og regnskab i den offentlige sektor,
herunder introduktion til New Public Management og Governance, og
den parlamentariske styringskædes særlige betingelser.
Dernæst sættes fokus på behandling af non-for-profit virksomheders
økonomistruktur og styringsproblematik. Herunder behandles diverse
bevillings-og budgetteringsfilosofier så som nulbasebudgettering,
bevillingsbudgettering, og programbudgettering. Desuden
introduceres der til de særlige problemer, der er i forbindelse med
at måle produktivitet og effektivitet den offentlige sektor,
herunder enhedsomkostninger. Desuden gennemgås
forvaltningsrevisionens forskellige former og formål og
risikostyring. I forbindelse med mini-projektet kan studerende
efter eget valg inddrage andre revisionsmæssige og styringsmæssige
teknikker og teknologier, så som kvalitetsstyring, balanced
scorecard, medicinsk teknologivurdering, akkreditering, m.m.
- Fagets andet hovedområde sætter fokus på økonomistyringens
motivationsmæssige problemstillinger, hvor de adfærdsmæssige
designfaktorer, så som budgetdeltagelse og budgetevalueringsstile
belyses. Herunder introduceres der til et socio-teknisk perspektiv
på udvikling og implementering af økonomisystemer.
- Fagets tredje hovedområde omfatter videre
implementeringsmæssige aspekter, hvor vi bl.a. inddrager
organisationsteori m.m. til at forstå de særlige
udviklingsbetingelser, herunder særlige professionsmæssige,
politiske og kulturmæssige aspekter, der er forbundet med at
indføre økonomistyringens disciplinerende rationaler i en konkret
non-for-profit organisation. Desuden belyses det, hvordan fx
forvaltningsrevisionens processer foregår i praksis og hvilke
effekter, som den afstedkommer, samt endelig hvilke
rapporteringsmæssige udfordringer og praksiser, der har udviklet
sig.
Alle temaer understøttes af øvelses/casearbejder med henblik på
at give de studerende en så konkret indsigt som overhovedet
mulig.
|
Undervisningsformer |
Faget består i alt af ca. 30 lektioner af 45
minutters varighed og afvikles over 10 gange á 3 timers seancer.
Undervisningen foregår på hold af ca. 35 studerende, som inddeles i
grupper á 3-4 studerende. Hver undervisningsgang er centreret om
nogle udvalgte kapitler i lærebøger, samt diverse artikler
inklusive tilhørende øvelser og cases. Der vil blive vekslet
imellem dialogforelæsninger, gruppearbejde,
studenterpræsentationer, øvelser, arbejde med cases og
plenumdiskussioner. Faget forudsætter forberedelse og aktiv
deltagelse fra de studerendes side.
Hver gruppe skal undervejs udarbejde et empirisk mini-projekt med
udgangspunkt i en politisk organisation, som en statsinstitution,
kommune, ministerium, eller anden non-for-profit organisation som
Dansk Røde Kors, Dansk Idrætsforbund, m.m. |
Yderligere oplysninger |
Undervisningen:
Mandag og onsdag, uge 33-37, kl. 17.10-19.45 |
Foreløbig litteratur |
Litteratur (indikativ).
- Hood, C. 1995. The new public management in the 1980s:
Variations on a theme.
- Skærbæk, P., The Politics of Accounting Technology in Danish
central government. InEuropean Accounting Review, 7:2, pp.
209-236, 1998.
- Anthony and Young, Management control systems in non-for-profit
organizations.
- Skærbæk, P., Implementering af økonomistyring. I T. B.
Jørgensen og P. Melander (red.): Livet i offentlige
organisationer - Institutionsdrift i spændingsfeltet mellem stat,
profession og marked. (Jurist og økonomforbundet Forlag,
1992.).
- Bowerman, M. 1996. The rise and fall of value for money
auditing – Accounting and performance measurement issues in the
Private and Public sectors.
- Skærbæk, P. & J. Mouritsen, Civilisationen gennem kunst og
økonomi. Kulturproduktion på Det Kongelige Teater: I Nordisk
administrativt Tidsskrift, nr. 3, 1996.
- Jones and Pendlebury; Public sector accounting (Zero-based
budgeting).
- Skærbæk, P., Tællelighedens regime i praksis – Når
forvaltningsrevisionens målstandard er i modstrid med
økonomistyringens logik, Økonomistyring og Informatik,
årg. 19, Nr. 3, 2003.
- Skærbæk, P. Det årlige maskespil - om regnskaber set i en
interaktiv og kommunikativ context. Økonomistyring og Informatik,
2002.
- M.m.
|