| Læringsmål |
Følgende læringsmål er gældende for faget:
- Den studerende skal kunne identificere de forskellige
perspektiver på projekter og projektledelse, og implikationerne af
disse for vores forståelse (fortolkning og analyse) af projekter og
hvorledes hvert perspektiv er koblet til forskellige typer af
ledelsesværktøjer (ledelsesteknologier)
- Vise hvad forskellige perspektiver betyder for
problemidentifikation og analyse samt løsningsforslag i forhold til
en selvvalgt case
- Den studerende skal kunne vise hvorledes de forskellige
perspektiver forholder sig indbyrdes på forskellige
dimensioner.
- Den studerende skal kunne relaterede de teoretiske perspektiver
til praksis og kunne redegøre for de typer af overvejelser som
perspektiverne måtte give anledning til hos en
projektleder/projektansvarlig person
- Forholde sig kritisk til de identificerede og/eller anvendte
perspektiver, for at kunne forholde sig til behovet for andre/nye
vinkler på projektledelse.
|
| Forudsætninger for at deltage i kurset |
| Faget forudsætter kendskab til organisationer og
virksomheders funktioner og opgaver, herunder behovet for løbende
fornyelse gennem projekter af forskellig art: F.eks. som
produktudvikling, organisationsudvikling, udvikling af nye
produktionsformer, markedsføringskampagner, nye markeder og
strategiudvikling. |
| Forudsætninger for indstilling til
prøven |
|
Antal obligatoriske
aktiviteter: 1
Obligatoriske
godkendelsesopgaver (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
Som forberedelse til udarbejdelse af miniprojektet, der indleveres
før den mundtlige eksamen: Udarbejdelse af temabeskrivelse for
miniprojektet med angivelse af deltagere, emne, eventuel case og
tentative analyser. Afleveres elektronisk.
Krav om aktiv
undervisningsdeltagelse (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
Alle studerende skal undervejs i undervisningen på et aftalt
tidspunkt være aktive i en mundtlig fremlæggelse for resten af
holdet, i et emne/opgave der aftales med underviseren.
Fremlæggelsen kan også bestå i en analyse eller kritik af et andet
indlæg eller emne. Fremlæggelsen kan foretages som del af en
selvvalgt gruppe, der ikke behøver at være den samme gruppe, som
man skriver miniprojekt med.
|
| Prøve/delprøver |
|
Perspektiver
på projektledelse:
|
| Prøvens
ECTS |
7,5 |
| Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
| Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeprøve, grupper bestående af max. 3
studerende |
|
Det er kun det skriftlige produkt, der afleveres
i grupper. Den mundtlige del af prøven er individuel. Jvnf.
studieordningen er der også mulighed for at aflevere det skriftlige
produkt individuelt. |
| Omfang af skriftligt produkt |
Max. 15 sider |
|
Ved Individuel prøve afleveres max 10
sider. |
| Opgavetype |
Projektrapport |
| Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
| Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
| Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
| Eksamensperiode |
Maj/juni |
| Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge-/omprøven følger samme skabelon
som den ordinære eksamen. Dvs. der skal udarbejdes et miniprojekt
som indleveres inden eksamen og som danner udgangspunkt for den
mundtlige eksamination.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i det skriftlige
mini-projekt, der er indleveret inden eksamen. Eksamen tager afsæt
i den skriftlige rapport, og den studerende har mulighed for at
indlede med korte bemærkninger og observationer. Den mundtlige
udprøvning kan inddrage elementer og perspektiver, der ligger
udover det, der er behandlet i den skriftlige
rapport.
|
|
| Kursets indhold, forløb og pædagogik |
|
Fagets overordnede faglige og læringsmæssige mål er at sætte den
studerende i stand til at problematisere og lede et projekt i en
organisatorisk kontekst. Den centrale pointe, er, at forskellige
perspektiver har betydning for forståelsen af projektet,
udfordringerne og hermed for den type ledelse der søges
gennemført.
Organiseringen og ledelse af et projekt får stigende betydning
for mange organisationer, hvad enten det er privat eller offentligt
regi. Udvikling implementering og projekter går hånd i hånd og
kompetent projektledelse vil således have stor betydning for mange
typer af opgaver og områder i virksomhederne.
Faget er bygget op omkring en række perspektiver på
projektledelse med den formelle og uformelle organisation som
omdrejningspunkt. Perspektiverne dækker forskellige organisatoriske
paradigmer som f.eks.: det administrative (strukturelle); det
politiske; det ressourcebaserede; et vidensbaseret; et løst koblet
og et netværk proces perspektiv. Ud fra disse perspektiver udvikles
deltagernes forståelse for hvilke former for ledelse og
ledelsesteknologier der er til rådighed indenfor hvert
perspektiv.
|
| Undervisningsformer |
| En blanding af forelæsninger, oplæg til
diskussione og de studerendes præsentation af udvalgte tekster samt
udvalgte inviterede praktikere der fortæller om deres egne
cases. |
| Foreløbig litteratur |
|
Der arbejdes i skrivende stund på en lærebog om projektledelse
med et dansk forlag som vil blive suppleret med artikler
repræsenterende de forskellige perspektiver. Lærerbogen vil være
tilgængelig som e-bog eller i kladde.
- Cooper, R. G. (1994). Third-Generation New Product Processes.
Journal of Product Innovation Management 11(1): 3-14.
- Bentzen, M. E., Christiansen, J. K., & Varnes, M. C. J.
(2011). What attracts decision makers’ attention? Managerial
allocation of time at product development portfolio meetings.
Management Decision, 49(3), 330-349.
- Project Management Institute (2008). A guide to the project
management body of knowledge (PMBOK guide) fourth edition. Newtown
Square, Pa.: Project Management Institute, Inc
- Cunha, M. P and Gomes, J.F.S. (2003). Order and Disorder in
Product Innovation Models, Creativity and innovation
Management 12(3): 174-187.
- From Models to Practice: Decision-Making At Portfolio Meetings.
(John K. Christiansen & Claus Varnes). International
Journal of Quality and Reliability Management, Vol. 25 No. 1,
pp. 87-101, 2008.
- Making Decisions on Innovation: Meetings or Networks? (John K.
Christiansen & Claus Varnes) Journal of Creativity and
Innovation Management, 16:3 (2007) 282-298
- Actors and Structure: What Makes Implementation Happen?
Scandinavian Journal of Management, Vol. 22 (2006) 213-237
(John K. Christiansen & Finn Borum). (Published in special
issue of the journal with four "classical articles" from
the past 15 years).
- Competence strategies in organizing product development,
Creativity and Innovation Management Vol. 14, Number 4,
2005, page 384- 392, 2005. John K. Christiansen & Allan Hansen,
Claus Varnes and Juliana Husuan Mikkola.
- Malach-Pines, A., Dvir, D., & Sadeh, A. (2009). Project
manager-project (PM-P) fit and project success. International
Journal of Operations and Production Management, 29(3),
268-291.
- The Role of Reputation Building in R&D Project Cooperation,
Corporate Reputation Review Vol. 5, no. 4, Winter 2003,
pp. 304-329. (John K. Christiansen & Morten
Vendelø).
|
Permalink