English   Danish

2014/2015  KAN-CCMVV4027U  Kreativitet i organisationer

English Title
Creativity in organizations

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 40
Studienævn
Studienævnet for cand. merc.
Kursusansvarlig
  • Peter Holdt Christensen - MPP
Primære fagområder
  • Innovation og entreprenørskab/Innovation and entrepreneurship
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 18-02-2014
Læringsmål
I den skriftlige eksamen skal den studerende med udgangspunkt i pensumteorierne, og med inddragelse af relevant empiri:
  • Vise forståelse af hvad kreativitet er, hvem der er kreative og hvordan kreativitet vurderes. Herunder diskutere forskellige paradigmer for kreativitet, og forskellige analyseniveauer af kreativitet.
  • Analysere og diskutere hvordan organisationer på bedst muligt måde stimulerer kreativitet. Herunder diskutere fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige modeller for kreativitet.
  • Give klare anvisninger til hvordan organisationer stimulerer, evaluerer og dermed arbejder bevidst og strategisk med kreativitet.
Forudsætninger for indstilling til prøven
Antal obligatoriske aktiviteter: 2
Krav om aktiv undervisningsdeltagelse (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
Den studerende skal i løbet af undervisningen individuelt præsentere: 1. Et teoretisk perspektiv på kreativitet (indenfor pensumteorierne), og 2. En praktisk problemstilling ud fra en organisations ønske om at stimulere kreativitet.
Prøve/delprøver
Kreativitet i organisationer:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Opgaven er empirisk og baseret på enten primær eller sekundær empiri, og anvender dele af pensumteorierne til at analysere og diskutere hvordan organisationer kan evaluere og understøtte kreativitet samt hvordan kreativitet udfordrer øvrige aktiviteter i organisationerne.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Maj/juni
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik
Kreativitet er fornyelse. Kreativit indebærer destruktion af noget eksisterende, og det er gennem denne kreative destruktion at der dukker noget nyt op, og kreativitet er ikke alene afgørende for den enkelte organisations fornyelse, men også for samfundets udvikling. 
Når noget er kreativt er det altså fordi det er anderledes end noget allerede eksisterende. Noget kan dog godt være kreativt selvom det bygger på noget allerede eksisterende. Kreativitet er derfor ikke alene frembringelsen af noget anderledes, men også en anderledes brug af noget eksisterende. Når fx viden fra et fagområde anvendes i et andet fagområde, er der tale om en fornyelse – noget kreativt – fordi det netop er et opgør med det eksisterende. 
Kreativitet som fornyelse findes i både nye produkter og serviceydelser, og i de processer der frembringer kreative resultater – eller frembringer de samme resultater, men på mere kreative måder.
Der er siden de første systematiske analyser af kreativitet i organisationer i 1950’erne blevet forsket meget i, hvordan organisationer bedst muligt stimulerer kreativitet. Men der er langt fra enighed om, hvordan kreativitet understøttes. Noget forskning fokuserer på kognitive processer som afgørende for kreativitet, anden forskning fokuserer på hvordan sociale processer påvirker kreativitet og helt tredje forskning fokuserer på hvordan geografiske og regionale forskelle har betydning for organisationens kreativitet.
Formålet med faget er at give en grundig forståelse af, hvad kreativitet er, og ikke mindst hvordan organisationer kan stimulere kreativitet. Faget er både teoretisk og praktisk, og indeholder disse fire emner:
  1. Hvad er kreativitet, hvem er kreative, hvornår er noget kreativet, og hvordan måles kreativitet?
  2. Hvilke modeller og teorier om kreativitet på arbejdspladsen findes der, og i hvor stort et omfang anvendes, og virker, de?
  3. I teorierne om kreativitet fokuseres der oftest på fire elementer som afgørende for kreativitet - nemlig individet, viden, arbejdets tilrettelæggels og sociale relationer. I fages diskuteres hvordan disse fire elementer hver især, men også tilsammen, påvirker kreativitet.
  4. Hvordan understøtter organisationer kreativitet - både den mindre grad af kreativitet, og de revolutionerende nye idéer.
Undervisningsformer
Faget gennemføres som 11 undervisningsgange. De enkelte undervisningsgange består af forelæsninger, præsentationer og diskusioner. Derudover vil der også være oplæg fra praktikere og virksomhedsbesøg.
Arbejdsbelastning
Deltagelse i undervisningen 33 timer
Forberedelse til undervisning 113 timer
Eksamen - opgavebesvarelse 50 timer
Obligatoriske aktiviteter 10 timer
Foreløbig litteratur
Litteraturen består af en grundbog, og en række akademiske artikler.

Grundbog:
Peter Holdt Christensen (2014). Kreative rum. København: Hans Reitzels Forlag.

Foreløbige artikler:
  • Amabile, Teresa M. (1983). The social psychology of creativity: A componential conceptualization. Journal of Personality and Social Psychology, 45 (2), 357-376.
  • Baer, Markus (2012). Putting creativity to work: The implementation of creative ideas in organizations. Academy of Management Journal, 55 (5), 1102-1119.
  • Edmondson, Amy (1999). Psychological safety and learning behavior in work teams. Administrative Science Quarterly, 44, 350-383.
  • Elsbach, Kimberly D. & Francis J. Flynn (2013). Creative collaboration and the self-concept: A study of toy designers. Journal of Management Studies, 50 (4), 515-544.
  • George, Jennifer M. (2007). Creativity in organizations. The Academy of Management Annals, 1 (1), 439-477.
  • Gong, Yaping, Siu-Yin Cheung, Mo Wang & Jia-Chi Huang (2012). Unfolding the proactice process for creativity: Integration of the employee proactivity, information exchange, and psychological safety perspectives. Journal of Management Studies, 38 (5), 1611-1633.
  • Oldham, Greg R. & Anne Cummings (1996). Employee creativity: Personal and contextual factors at work. Academy of Management Journal, 39 (3), 607-634.
  • Perry-Smith, Jill E. (2006). Social yet creative: The role of social relationships in facilitating individual creativity. Academy of Management Journal, 49 (1), 85-101.
  • Sutton, Robert I. & Andrew Hargadon (1996). Brainstorming groups in context: Effectiveness in a product design firm. Administrative Science Quarterly, 41, 685-718.
  • Thompson, Leigh (2003). Improving the creativity of organizational work groups. Academy of Management Executive, 17 (1), 96-109.
  • Zhou, Jing (2003). When the presence of creative coworkers is related to creativity: Role of supervisor close monitoring, developmental feedback, and creative personality. Journal of Applied Psychology, 88 (3), 413-422.
Sidst opdateret den 18-02-2014