English   Danish

2014/2015  KAN-CFILV1408U  Praktisk visdom

English Title
Practical Wisdom

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår, Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 120
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, MSc
Kursusansvarlig
  • Ole Fogh Kirkeby - MPP
Administrativ kontakt: Karina Ravn Nielsen, LPF/MPP,
electives.mpp@cbs.dk, direkte tlf.: 3815 3782
Primære fagområder
  • Filosofi og videnskabsteori/Philosophy and philosophy of science
  • Ledelse/Management
Sidst opdateret den 09-04-2014
Læringsmål
Efter at have fulgt kurset forventes den studerende at have:
  • Et udvidet kendskab til ledelse og selvledelse
  • Reflektere over dig selv og over dit værdigrundlag på en helt ny måde
  • Kendskab til den protreptiske dialog og dermed til denne form for coaching
  • En refleksiv forståelse af intuition og praktisk fornuft til brug ved både forskning og ledelsesopgaver
  • Værktøjer til at arbejde, forstå, kritisere og arbejde med mindfuldness
Prøve/delprøver
Praktisk visdom:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 4 studerende
Udgangspunktet er gruppesynopsis med efterfølgende mundtlig eksamination af gruppen. Det er dog også muligt at lave synopsis individuelt og blive eksamineret individuelt.
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Max 5 sider for gruppesynopsis
Max 3 sider for individuel synopsis
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode December/januar og Maj/juni
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik
Visdom er det mest praktiske, der findes, fordi det gør et menneske i stand til at stå fast i livet. I dette fag behandles det, hvordan man som menneske og lleder kan styrke sin fornemmelse af sig selv ved at forstå den røde tråd, som hendes basisværdier og deres indbyrdes sammenhæng udgør i hendes liv. Det gælder om at se den måde, som man ser på.
Til den opgave benyttes tre tilgange:
 
For det første begrebet phrónesis, praktisk visdom.
Phrónesis er et kernebegreb i vestlig filosofi, fordi det dækker den praktiske fornuft modsat den teoretiske, og fordi det både omhandler den dialogiske fornuft og vores evne til intuition. I amerikansk management spiller det en væsentlig rolle, i egenskab af praktisk visdom, fordi det i stigende grad erstatter de matematisk orienterede beslutningsværktøjer med individets sum af erfaringer, når man står overfor ekstremt komplicerede opgaver – management af finanskriser, terrorangreb og naturkatastrofer, men også salgskampagner og planlægningen af større projekter.
For det andet protreptikken,det klassiske, græsk dialogkoncept for ledere, hvis formål er at vende (protrepo) den enkelte mod sine egne grundholdninger, basisværdier og væremåde. Det er en besindelses-praksis, hvor den enkelte konfronteres med, hvad hun vil med sit liv som leder og som menneske. Det handler om at gøre værdier virkelige uden at krænke medarbejderen.
Aldrig har der været et større behov for tydelig og involveret ledelse, nu, da medarbejderne forudsættes, at skulle lede sig selv. Anerkendelse, feedback, vejledning, støtte af personlig og faglig art under alle processens faser, helt ned i detaljen, bliver en nødvendighed. Samtidig er evnen til overordnet retnings-givning gennem værdier, og gennem mål, gjort tydelige og konkrete af værdier, en nødvendighed. Hvordan klarer lederen det?
For det tredje perspektivet mindfulness, der handler om at hjælpe et menneske med at stå fast i øjeblikket/i nuet, at være hundrede procent nærværende og at skærpe sin åndsnærværelse. Mindfulness er et New Age udtryk for en gammel tradition i østlig filosofi og religion centreret omkring kontemplation og meditation. Til mindfulness hører også en række teknikker, der konfronterer og forener os med vores egen levende kropslighed. De skæl hjælpe os med at overvinde vores egen fremmedhed for os selv. Det hævdes, at den nærværende leder kan udrette mirakler, fordi hun har et harmonisk forhold til sig selv, som andre automatisk registrerer og respekterer. Hun bruger ikke et andet menneske som middel, men altid som mål. 
 

 
Undervisningsformer
Undervisningen varierer mellem teorioplæg, demonstration af protreptisk dialog i plenum, gruppeprotreptisk arbejde, refleksioner i plenum.
Yderligere oplysninger
Ændringer i skema kan forekomme
Mandag 13.30-16.05, uge 36-41, 43-47
Foreløbig litteratur
Foreløbig litteratur:
Aristotle: The Nicomachean Ethics. Chapter VI. (The Loeb edition : Nicomachean Ethics, dual text, with translation by H. Rackham(Harvard University Press, 1934)
Ole Fogh Kirkeby: Protreptik - filosofisk coaching i ledelse. Samfundslitteratur 2008
Ole Fogh Kirkeby: The New Protreptic. The Concept and the Art. 2009
Ole Fogh Kirkeby: Phronesis and the sense of the event. International Yearbook of Action Research. 5(1), 2009.
Stattler, M. & Roos, J. (2007): ”Dear Prudence: An Essay on Practical Wisdom in Strategy Making”. Social Epistemology, Volume 21, Issue 2 April 2007, pages 151 – 167.
Tekst om Mindfulness udleveres.
Sidst opdateret den 09-04-2014