English   Danish

2014/2015  KAN-CLMUO1644U  Enhed og mangfoldighed – sprog og kulturer i Europa.

English Title
Enhed og mangfoldighed – sprog og kulturer i Europa.

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand.ling.merc.
Kursusansvarlig
  • Kathrine Ravn Jørgensen - MSC
Primære fagområder
  • Globalisering, international forretning, markeder og studier/Globalization, International Business, markets and studies
  • Sprog og interkulturelle studier/Language and Intercultural Studies
Sidst opdateret den 11-07-2014
Læringsmål
Formålet med undervisningen er at de studerende skal opnå viden om forholdet mellem etniske og sproglige strukturer i Europa. De studerende skal endvidere styrke deres evne til problemidentifikation og beherskelse af komparative metoder.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Der forudsættes BA-niveau eller tilsvarende inden for området Europæiske Studier
Prøve/delprøver
Enhed og mangfoldighed – sprog og kulturer i Europa.:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Omfang af skriftligt produkt Max. 3 sider
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommertermin
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Mundtlig individuel prøve på basis af skriftlig individuel synopsis. Der trækkes lod om inden for hvilket af de to områder, sprog eller kultur, opgaven skal skrives.

Målbeskrivelse
Den studerende skal i den skriftlige synopsis kunne
• dokumentere viden om de vigtigste fællestræk i de europæiske kulturer og sprog
• demonstrere kendskab til de europæiske sprogs slægtskabsforhold og historie
• analysere forholdet mellem sprog, kultur og nations- og statsdannelse
• identificere, klassificere og sammenligne relevante sammenhænge mellem kulturelle og sproglige forhold og situationer i for- og nutid
• demonstrere bred orientering i de etniske, nationale og kulturelle forhold af betydning for integration i Europa

Ved den mundtlige fremlæggelse skal den studerende derudover kunne
• perspektivere tidligere tiders forhold til nutiden
• sætte det valgte emne i forbindelse med andre lignende forhold
• præsentere sit oplæg frit og sammenhængende.
 

Syge-/omprøve
• Syge-/omprøve afvikles som den ordinære prøve.
* Hvis den studerende rettidigt har afleveret synopsen, men ikke kan deltage i det mundtlige forsvar p.gr.a. sygdom eller er udeblevet fra det mundtlige forsvar, kan den studerende indstille sig til syge-omprøve i samme, en forbedret eller en ny synopsis i samme eksamenstermin jf. eksamensplanen for syge-/omprøver.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Undervisningen behandler Europa som en både etnisk og sprogligt sammensat størrelse. Den etniske kompleksitet anskues i lyset af den stigende tilvandring og de voksende integrationsproblemer for de enkelte europæiske samfund og for Europa som helhed. Undervisningen behandler en række temaer såsom migrationsprocesser, integrationspolitik og etnocentrisme. Europa som sprogligt sammensat størrelse belyses gennem de større sprogs historiske udvikling fra dialektgrupper til nationale standarder. Det enhedspræg som karakteriserer de vesteuropæiske sprog, belyses gennem påvirkningen fra de klassiske sprog græsk og latin. Herudover gennemgås temaer som minoritetssprog, sprog og nationalisme, og sprogpolitik.

 

Overordnede emner:

Grundlaget: de indoeuropæiske sprog og den indoeuropæiske kultur (1).

Udbredelsen af de indoeuropæiske kultursprog i Europa i oldtid og middelalder (2, 3).

Middelalderen: de romanske, de germanske, de slaviske og de keltiske sprog (3).

Dannelsen af de moderne sproglige standarder (4).

De vesteuropæiske sprogs fællestræk og typologiske forskelle (5).

Kulturkredsen som sprogligt fællesskab (6)

Sprog og nation (7, 8).

Den moderne situation (9, 10)

Undervisningsformer
Forelæsninger med holddiskussion og studenteroplæg
Foreløbig litteratur

Michael Herslund. Kompendium i Europas sproglige enhed og mangfoldighed, CBS 2011.

Artikler udleveres.

Thomas Pedersen. When Culture becomes Politics. European Identity in Perspective. Aarhus University Press 2008.
Justine Lacroix & Kalypso Nicolaïdis (2010). European Stories. Intellectual Debates on Europe in National Contexts. Oxford University Press.
 

Der henvises endvidere til semesterplanerne på studiets hjemmeside.

Sidst opdateret den 11-07-2014