• at gengive indholdet af de tekster, som indgår i opgaven
• at analysere de enkelte tekster
• at fortolke de enkelte tekster
• at sammenligne teksterne både inden for og på tværs af temaer og perioder
• at inddrage tekster og temaer i et - eller flere - samlende perspektiver

Kursets indhold og forløb skal sætte den studerende i stand til kvalificeret at forstå, begrunde og diskutere den politiske kommunikation i spændingsfeltet mellem magt og legitimitet. Centrale nyere teoretikere i faget er Foucault, Luhmann og Habermas. Faget integrerer centrale fag så som politisk kommunikation, retorik, politisk teori, politisk filosofi og moralfilosofi. Mens magt handler om at gøre beslutninger effektive, handler moralfilosofi om at gøre dem legitime, hvad enten beslutninger finder sted i staten, på markedet eller i det civile samfund. Med afsætning i tekster fra Antikken, Renæssance og frem til vor tid følger faget den politiske kommunikation i samspillet mellem magt og legitimitet, herunder forholdet mellem stat og marked, konflikt og konsensus, samt hvordan virksomheder får en license to operate i offentligheden.
 
Kurset er opdelt i otte temaer:
 
Tema 1-2 tematiserer den politiske kommunikation med grundlæggelsen af retorik og politik i det antikke græske demokrati. Dernæst spørges på hvilken måde politisk magt legitimeres, og en række historiske svar præsenteres med udgangspunkt i klassiske og moderne tekster. Her behandles en række temaer, som alle er afgørende for den politiske kommunikation, og som er blevet brugt til at legitimere politisk magt: demokrati, ekspertise, religion, suverænitet, ejendom, retsorden og menneskerettigheder.
 
Tema 3-6 tager demokratiet som udgangspunkt for den politiske kommunikation og for en moderne legitimering af politisk magt, og gennem en række tekster fra 1800- og 1900-tallet vises, hvordan demokratiet ikke længere ses som en styreform blandt andre, men som den rigtige styreform, hvor alternativer er forkerte eller uudviklede. Fra det tidlige 1800-tals kritik af demokratiet følges, hvordan demokratiet som den legitime styreform langsomt bliver grundlaget for den politiske kommunikation, og hvordan demokratiske procedurer muliggør et repræsentativt demokrati med sin egen offentlighed og sine egne dannelsesprocesser. Her gennemgås temaer som borgerlig offentlighed, styreformers legitimitet, velfærd og de udfordringer, som globaliseringen stiller for demokratiet.
 
Tema 7-8 behandler spørgsmålet om det normative grundlag for den politiske kommunikation i vor tid, og der peges på områder som etik, social ansvarlighed og UN Global Compact. Her diskuteres temaer som ytrings-frihed, menneskerettigheder, arbejdsrettigheder og korruption som væsentlige elementer i det normative grundlag for den politiske kommunikation.

Ændringer i skema kan forekomme
Torsdag 13.30-15.10, uge 36
Torsdag 13-30-17.00, uge 37-43

Tema 1: Politisk kommunikation, retorik og magt i demokratiet i Athen
(K):Perikles Gravtale, i:Thuydid – et udvalg, Akademisk Forlag, København 1984, s. 24 – 35.
(K):Athen og Melos, i:Tukydid – et udvalg, Akademisk Forlag, København 1984, s. 58 – 65.
(K):Cornelius Castoriadis, ‘The GreekPolisand the Creation of Democracy’ (1983), i: David Ames Curtis (red.),The Castoriadis Reader, Blackwell, Oxford 1997, s. 267 – 289.
Platon, Filosofkongen, Den retfærdige stat og Kritikken af demokratiet, i: Platon, Staten, Museum Tusculanum Forlag, København 2003, 555b – 576e (s. 335 – 364).
(K):Poppers kritik af Platon, uddrag i: Karl Popper, Det åbne samfund og dets fjender – Bind 1 Platons fortryllelseskraft, Spektrum, København 2001, 10 sider
 
 
Tema 2: Liv, Frihed og Ejendom som legitimation – Hobbes, John Locke og Adam Smith
(K):Hobbes, Leviathan, Informations Forlag, København 2008, kapitel 17, s. 172 – 176.
John Locke, Anden afhandling om styreformer, Det lille Forlag, 1996, § 2 - § 3, s. 31-43;
§ 5, s. 45 – 59.
(K):Adam Smith, An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, Vol. I - II,
Liberty Fund, Indianapolis 1981:
- The Public Interest, s. 264 – 266.
- Natural Liberty and Public Restraints, s. 324, § 94 – § 95.
- The Invisible Hand, s. 452 – 457.
- Summa Societas Liberalis, s. 686 – 688.
- Part II, Justice, s. 708 – 723.
 
Tema 3: Menneskerettigheder som kritisk legitimation – Kant, Constant, Habermas og Luhmann
(K):Erklæring af Menneskets og Borgerens Rettigheder, i: Jens Erik Kristensen (red.), Menneskerettigheder – filosofisk, juridisk, historisk, politisk, Akademisk Forlag, København 1989, s. 10 – 17.
(K):Immanuel Kant,The Metaphysics of Morals, i: Immanuel Kant, Practical Philosophy, Cambridge University Press, Cambridge 1996, s. 455-461; 386-397.
(K):Benjamin Constant, Antik og Moderne Frihed, i: Peter Wivel, Tvesind – En bog om Benjamin Constant, Gyldendal, København 1996, s. 164 – 184.
(K):Habermas, ’Legitimering på grundlag af menneskerettigheder’, i: Habermas, Demokrati og Retsstat. En tekstsamling, Hans Reitzels Forlag, Købehavn 2005, s. 187 – 203.
(K):Luhmann, Law as a Social System, Oxford University Press, Oxford 2004, s. 135 – 136; 436 – 438; 479 – 490.
 
Tema 4: Borgerlig Offentlighed , Civilt Samfund, Demokratiet i Amerika og Det repræsentative demokrati – Habermas, Alexis de Tocqueville  og John Stuart Mill
(K):Habermas, ’Borgerlig offentlighet – i tilbakeblikk’, i: Jürgen Habermas,Kraften i de bedre argumenter, Ad Notam Gyldendal, Oslo 1999, s. 79 – 112.
(K):Tocqueville, The Freedom of the Press in the United States, i: Alexis de Tocqueville,Democracy in America, London, Penquin 2003, Bog 1, Part 2, kapitel 3, s. 209 – 219.
John Stuart Mill: Det repræsentative demokrati som legitimation
(K):Johm Stuart Mill,Considerations on Representative Government, Parker, Son, Bourn, West Strand, London 1861: Uddrag
 
 
Tema 5: Det legitime herredømmes former og den realpolitiske diskurs – Weber, Rawls, Habermas og Luhmann
(K):Max Weber, ’Herredømme’ og ’Det legitime herredømmes tre rene former’, i: Max Weber, Magt og bureaukrati, Det lille Forlag, København 1994, s. 73-104.
(K):Habermas, ’Det sivile samfunn og rettsstaten’, i: Jürgen Habermas,Kraften i de bedre argumenter, Ad Notam Gyldendal, Oslo 1999, s. 65 – 78.
(K):Luhmann, ‘The Future of Democracy’, i: Luhmann, Political Theory in the Welfare State, Walter de Gruyter, Berlin - New York 1990, s. 231-239.
John Rawls, En teori om retfærdighed, Det lille Forlag, København 2005, Om den lige frihed, Equal Liberty, § 31 – § 36; § 38 - § 39; § 46, s. 296 – 297 (Engelsk udgave, Theory of Justice, Harvard Univesity Press, Cambridge, Massachusetts 1971, § 46, s. 302 – 303).
 
Tema 6: Demokrati og Velfærd og Guvernementalitet – Foucault, Luhmann og Habermas
(K) Michel Foucault, Guvernementalitet forelæsning, i: Michel Foucualt, Sikkerhed, Territorium og Befolkning, Hans Reitzels Forlag, København 2008.
(K):Luhmann, ‘Political Theory in the Welfare State’, i: Luhmann, Political Theory in the Welfare State, Walter de Gruyter, Berlin - New York 1990, Kapitel II, § 1, § 3, § 13, § 14, s. 21 – 25; 29 – 33; 81 – 93.
(K):Habermas, ’Velfærdsstatens Krise og de utopiske energiers udtørring’, i: Habermas, Politisk Filosofi, Gyldendal, København 2001, s. 189-214.
 
Tema 7: Ytringsfrihed, offentlighed og blind lydighed i offentlig forvaltning og private organisationer – Nordskov Nielsen, Milgram, Bauman
(K):Lars Nordskov Nielsen,Ytringsfrihed – Responsum og offentligt ansattes ytringsfrihed – med særligt henblik på overenskomstansatte Djøf’ere, Djøf – Danmarks Jurist- og Økonom Forbund 1987, s. 1 – 23.
(Site-Scape):Dokumenter om lov om offentlighed i forvaltningen. Dokumenterne skal konsulteres for at få et indtryk af, hvordan loven om offentlighed i forvaltningen er blevet til.
(K):Milgram, Stanley (1977):Lydighedens dilemma, Købehavn: Munksgaard.
- Kapitel 10, Hvorfor lydighed? En analyse, s. 129 – 140.
- Kapitel 12, Belastning og ulydighed, s. 159 – 170.
(K): Bauman, Zygmunt, ‘Lydighedens Etik’, i Bauman, Modernitet og Holocaust, Hans Reitzels Forlag, København 2001, s. 202-223
 
Tema 8: UN Global Compact – Menneskerettigheder og CSR som kritisk legitimation i en global verden
(N):UN Global Compact Homepage:http://www.unglobalcompact.org10
(K):Niels Mikkelsen: FN’s Verdenserklæring om menneskerettighederne, i: Jens Erik Kristensen (red.),Menneskerettigheder – filosofisk, juridisk, historisk, politisk, Akademisk Forlag, København 1989, s. 113 - 132.
(K):The Ten Principles of the United Nations Global Compact, i: Andreas Rasche and Georg Kell, The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s. xxxi.
(K):Andreas Rasche and Georg Kell, Introduction: the United Nations Global Compact – retrospect and prospect, i:Andreas Rasche and Georg Kell, The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s.1 - 19.
(K):Leisinger, Klaus; Cramer, Aron; Natour, Faris (2010), ‘Making sense of the United Nations Global Compact human right principles’ i: Andreas Rasche and Georg Kell, The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s. 23 – 43.
(K):Palazzo, Guido & Scherer, Andreas Georg (2010): ‘The United Nations Global Compact as a learning approach’, i: Andreas Rasche and Georg Kell, The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s. 234 – 247