Målbeskrivelser for kandidatspecialer:
Læringsmål for kandidatspecialeforløbet er opstillet i to aspekter,
det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet med specialet,
det andet vedrører de elementer specialet skal bestå af.
Det metodiske udbytte:
Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den
studerende kunne:
*Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og
formulering af problem er gensidigt influerende.
*Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med
kandidatspecialet og dens indhold.
*Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at
løse problemet.
*Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt besvarelsen af
spørgsmål og ved løsningen af problemet.
*Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem,
opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion.
*Argumentere for relevansen af den anvendte teori.
*Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til
dokumentation for analyse og løsning af problemet.
*Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem:
formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og
empiribearbejdning og konklusion.
*Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk
perspektiv.
Karakteren 12 gives, når kandidatspecialet på fremragende vis, dvs.
med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
- specialet er styret af en for uddannelsen relevant
problemformulering udviklet af den studerende.
- Besvarelsen er afgrænset således, at specialets analyser og
diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne
besvare problemformuleringen.
- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning,
disposition analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår
logisk i lyset af problemformuleringen.
- Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både
med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis
empiri indgår).
- Specialet reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er),
metode(r) og empiri (hvis empiri indgår)samt vurderer deres
anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen.
- Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og
empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer
vidensproduktionen. (Gælder empiriske specialer).
- Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i
analyse og konklusion.
- I analysen indgår overvejelser om, hvordan specialets egne
resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende
undersøgelser på området.
- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i
dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og evt.
empiri.
- Specialet diskuterer de præmisser, teorierne bygger på, og
disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes.
(Gælder ”især” eller ”kun” for teoretiske afhandlinger).
- Specialet bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt
teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination
af) teori anvendes på et kendt problem.
|
Kandidatspeciale:
|
Prøvens
ECTS |
30 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel |
|
Kandidatspeciale må omfatte max. 80 normalsider
for én studerende og max. 120 normalsidenr for to studerende.
Nærmere retningslinjer for det mundtlige forsvar findes på
cand.socs hjemmeside på e-campus. |
Opgavetype |
Essay |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
60 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Sommertermin, Kandidatspecialet skal afslutte
uddannelsen.
Før kandidatafhandlingskontrakten kan afleveres må man højst mangle
at afslutte valgfag svarende til 15 ECTS. |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Prøven er ekstern og har form af en individuel mundtlig
eksamination af en times varighed (inkl. votering)på grundlag af af
et skriftlig speciale.
Kandidatspecialet skal indeholde et resumé af afhandlingen (max.
1 normalside)udfærdiget på engelsk. Resumeet indgår i
bedømmelsgrundlaget. Der vil ved bedømmelsen blive lagt vægt på
stave- og formuleringsevne. Kandidatspecialet skal udfærdiges og
indleveres på engelsk på de engelsk sprogede uddannelser.
Studerende på dansksprogede uddannelser kan vælge at
indlevere specialet på engelsk. Såfremt specialet skrives
på engelsk skal resumeet være på dansk.
Ved bedømmelsen medvirker vejlederen (hvis flere vejledere da
alene hovedvejlederen) samt én ekstern censor. Bedømmelsens
resultat skal være et udtryk for en helhedsvurdering af det
skriftlige specialet (inkl. resumeet), den mundtlige
eksamination samt den studerendes stave- og formuleringsevne, idet
det faglige indhold dog vægter tungest. Udarbejdelsen
af specialet og den mundtlige eksamination kan ske individuelt
eller af to studerende i fællesskab.
Syge/omprøven i kandidatspecialet. Såfremt den studerende har
afleveret kandidatspecialet individuelt eller sammen med en anden
studerende, men bliver syg til det mundtlige forsvar, arrangeres
hurtigst muligt et nyt forsvar på baggrund af den indleverede
speciale. Såfremt den studerende ikke har bestået den ordinære
prøve i specialet, har den studerende ved omprøven mulighed for, i
samråd med vejleder/eksaminator, enten at indlevere
kandidatspecialet i omrabejdet form eller at indlevere en ny
kandidatspecialet på et nyt
grundlag.
|
|
Specialeblokken består i udarbejdelsen af et
skriftligt speciale (kandidatspecialet), der skal tjene til
afprøvning af den studerendes evne til faglig fordybelse og til
selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks
problemstilling på kandidatniveau. Emnet for kandidatspecialet
vælges af den studerende inden for uddannelsens overordnede tema og
faglige profil. Opgaveformuleringen for kandidatspecialet skal
godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen
fastsættes en afleveringsfrist og en plan for vejledningen. Der
henvises til menupunktet "Kandidatspeciale" på studiets
hjemmeside på e-campus.
Under udarbejdelsen af kandidatspecialet er den studerende
berettiget til at modtage vejledning. Studerende der vælger at
skrive et individuelt kandidatspeciale har ret til 21
vejledningstimer mens studerende der skriver sammen med en anden
studerende har ret til at modtage 32 timers vejledning.
Kandidatspecialet skal omfatte maksimalt 80 normalsider (én
normalside er 2275 anslag inkl. Mellemrum) for én studerende, og
maksimalt 120 normalsider for to studerende.
|