English   Danish

2015/2016  BA-BEUBO1016U  Videnskabsteori og metode

English Title
Philosophy and Methods of Science

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for BA i europæisk business
Kursusansvarlig
  • Kursusansvarlig
    Søren Brier - Department of International Business Communication (IBC)
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
Sidst opdateret den 11-08-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Den studerende skal kunne:
  • reflektere kritisk over forskellige teoriers og metoders grundlag og relevans i relation til en konkret problemstilling;
  • redegøre for de i pensum gennemgåede vidensformers, analysemetoders og slutningsformers grundlag, og hvilke typer af viden de kan bruges til at producere og hvordan de evt. kan struktureres og/eller kombineres med andre former for viden
  • kort, præcist og klart udtrykke essayets problemformulering;
  • med udgangspunkt i gruppeessayet analysere et enten erhvervsøkonomisk, markedsøkonomisk, etisk, interkulturelt, organisations- og/eller virksomhedskommunikativt problem metodologisk, herunder inddrage de i kurset gennemgåede begreber og metoder;
  • rationelt begrunde sit valg af anvendte paradigmer og metoder på den givne problemstilling;
  • give en kohærent og konsistent tolkning af analysens resultater;
  • demonstrere metode- og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder a) formulere sig klart og præcist med anvendelse af det relevante fagsprog b) angive sine kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen strukturere fremstillingen og præsentere stoffet i en sprogligt og indholdsmæssigt klart formuleret og disponeret form
Prøve/delprøver
Videnskabsteori og metode:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5 studerende
Gruppestørrelsen er på 3-5 studerende. Prøven er en individuel mundtlig prøve på baggrund af et selvdefineret essay skrevet i grupper.
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Omfang: Essayet må maksimalt fylde 5 sider uanset antal studerende i gruppen. Dette gælder ligeledes ved individuelle essays.
Opgavetype Essay
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer og Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige essay til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve afvikles sygeprøven på baggrund af en genindlevering af det oprindelige essay.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige essay på grund af sygdom kan den studerende deltage i den mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende inden for en nærmere fastsat frist indleverer et individuelt udarbejdet essay.

Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige essayt til den ordinære eksamen, men ikke har bestået ved den mundtlige prøve afvikles omprøven normalt på baggrund af en genindlevering af det oprindelige essay. Den studerende kan dog vælge inden for en nærmere fastsat frist i stedet at indlevere et nyt individuelt udarbejdet essay.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den studerende fremlægger kort hovedpunkterne i essayet og evt. kritik  af det skriftlige produkt vedkommende ønsker at fremfører. Den studerende vælger selv med udgangspunkt i essayet at forfølge nogle problemer eller teoretiske vinkler. Eksaminator stiller spørgsmål til fremstillingen og i det pensum, der ikke er dækket af essayet og den mundtlige fremlæggelse.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kursets overordnede mål er at give den studerende indsigt i generelle og tværfaglige teoretiske og analytiske tilgange til videnskabsteori og metode. Kursets anlæg er tværfagligt med hovedinteresse inden for humaniora (sprog og kultur) og samfundsvidenskab (erhvervsøkonomi).
 
Kurset er opdelt i 2 dele:
1) Videnskabsteori: Spørgsmål om forholdet mellem videnskabelige og andre former for viden, opfattelser af videnskabelighed, objektivitet, sandhed, videnskabelig videns generalitet, repræsentativitet og forudsigelseskraft, videnskabelige slutningsformer, sandhedskriterier er i centrum. Endvidere får den studerende en introduktion til naturvidenskabelige, fænomenologisk-hermeneutiske, samfundsvidenskabelige og tekniske tilgange til videnskabelige analyser.
2) Metode: Den studerende får indsigt i forskellige forskningsdesign og metoder herunder case studier & komparative studier, induktiv/deduktiv/abduktiv tilgange, samt kvantitative og kvalitativ forskningsmetoder og dataanalyse tilgange.

Undervisningsformer
Årgangsforedrag og holdøvelser med gruppefremlæggelser
Arbejdsbelastning
Undervisning 36 timer
Forberedelse 108 timer
Eksamen 66 timer
Foreløbig litteratur

Brier, Søren (2006): Informationsvidenskabsteori, København, Samfundslitteratur ny version under udarbejdelse vil udkomme under titlen Tværvidenskabteori.
Fuglsang, L., Hagedorn-Rasmussen, P. & Bitsch Olsen, P. (2007)Teknikker i samfundsvidenskaberne, Roskilde, Roskilde Universitetsforlag.
Nygaard, Claus (2005): Samfundsvidenskabelige Analysemetoder, København, Samfundslitteratur
Thurën, Torsten (1996): Videnskabsteori for begyndere, København, Munksgaard
Kompendium med øvelser og supplerende tekster.

Sidst opdateret den 11-08-2015