English   Danish

2015/2016  BA-BFILO1120E  Organisering og samfund

English Title
Organizing and Society

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, BSc
Kursusansvarlig
  • Bent Meier Sørensen - MPP
  • Ole Bjerg - MPP
Medundervisere: Mitchell Dean, Bent Meier Sørensen
Primære fagområder
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
  • Organisation/Organization
  • Sociologi/Sociology
Sidst opdateret den 14-08-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • redegøre for centrale begreber og begrebssammenhænge inden for hvert af de teoretiske perspektiver, som der arbejdes med på faget
  • formulere en relevant problemstilling med udgangspunkt i fagets teoretiske perspektiver og en empirisk case
  • have en god forståelse for og frit kunne diskutere sammenhænge mellem fagets teoretiske perspektiver
  • sammentænke teori og empiri på en sådan måde, at den teoretiske forståelse bidrager til at udvide konventionelle forståelser af det empiriske fænomen, som studeres
  • reflektere kritisk og indsigtsfuldt over begrænsningerne ved den tilgang, som er valgt
Prøve/delprøver
Organisering og samfund:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5 studerende
Der er mulighed for at studerende kan skrive opgaven individuelt, og dermed også blive eksamineret individuelt til den mundtlige prøve.
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
2-3 personer: max. 10 sider
4-5 personer: max. 15 sider
(1 pers.: max. 5 sider)
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Miniprojektet skal indeholde en problemformulering og en analyse, der tager udgangspunkt i casen. I må med andre ord ikke skrive en rent teoretisk opgave. Miniprojektet skal indeholde en problemstilling, en problemformulering samt en diskussion og en perspektivering af den valgte problemstilling ud fra fagets teoretiske univers. Det er et ret åbent sæt af fordringer, der kan indløses på mange forskellige måder. I overensstemmelse med fagets overordnede formål, vil der i eksamen blive lagt vægt på evne til at omsætte teori i interessante og originale analyser. Det betyder, at I i mindre grad er forpligtede på en lang og formel redegørelse for metode eller på lange redegørelser for teori. I kan gå lige til sagen og anvende fagets teoretiske perspektiver på den relevante case.
 
Det er ikke meningen, at I skal bruge mange ressourcer på at researche casen. Til eksamen lægges der først og fremmest vægt på, at I får sat jer ind i og arbejdet med fagets teoretiske perspektiver. Der lægges mindre vægt på empirisk dybde.
 
Arbejdet med eksamenscasen foregår i grupper. Gruppestørrelsen til eksamen er 2-5 studerende, og essayets omfang er 10-15 sider. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i det afleverede miniprojekt. Projektet afleveres før jul, og eksamen finder sted primo januar. En detaljeret beskrivelse af eksamenskrav/vurderingskriterier udleveres i forbindelse med workshop I.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Organisering og samfund (OS) er en introduktion til sociologiske og filosofiske analyser af organisationer. Faget præsenterer en række centrale filosofiske/sociologiske teoretikere. Fagets formål er imidlertid ikke blot forståelsen af disse teoretikere i sig selv men derimod teoriernes anvendelighed i analyser af forskellige fænomener i organisationer. Organisering og samfund rækker udover gængse organisationsteorier ved at præsentere nogle analytiske perspektiver, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med organisationers umiddelbare selvforståelse. Faget tager således fat i filosofiske grundbegreber som bl.a. ideologi, magt, identitet, arbejde, beslutning og rationalitet for at se på, hvordan disse udfolder sig i organisationers praksis. Det overordnede mål med faget er at bibringe jer en refleksiv og mangefacetteret forståelse af organisationers virke i en samfundsmæssig kontekst. Faget vil også give jer teoretiske begreber og analytiske værktøjer, som vil være anvendelige i forbindelse med det afsluttende projekt på 6. semester. Værktøjer, forståelsesrammer og strategier, som kan virke integrerende i spændingsfeltet mellem filosofi og økonomi.
 
OS lægger sig – ikke mindst – i forlængelse af faget ”Organisation og ledelse” på 3. semester – et fag, som tager sigte på at bibringe jer en grundlæggende forståelse af organisationen/virksomheden som en økonomisk og social enhed. OS tilsigter en faglig progression, hvor der lægges op til mere filosofisk og sociologisk informerede forståelser af organisationer og deres samtid.

Undervisningsformer
Faget er en gennemgang af i alt 8 teoretiske perspektiver, som sættes i spil i forhold til forskellige empiriske genstandsfelter. De konkrete perspektiver kan variere fra år til år, men det kunne f.eks. være:
Herman Daly
Giorgio Agamben
Bruno Latour
Martin Heidegger
George Bataille
Michel Serres
Michel Foucault
Slavoj Zizek


Eksamenscase
I den sidste tredjedel af kurset skal I arbejde med den case, som danner grundlag for eksamen.
Arbejdet med eksamenscasen indledes med en workshop, der præciserer rammerne for case og herunder først og fremmest hvad der kende¬tegner en god problemstilling.
Derefter følger endnu en workshop, hvor der fokuseres på, hvad der kendetegner en god analyse.
Foreløbig litteratur

PENSUM:
 
Med undtagelse af enkelte tekster, som lægges ud på Learn og indgår den øvrige pensumlitteratur i fagets kompendium.
 
Bemærk! Vores kommunikation med jer om faget vil i alt væsentligt foregå gennem Learn, så det er vigtigt, at I løbende holder jer orienteret om, hvad der sker på denne platform.
 
 

Sidst opdateret den 14-08-2015