2015/2016 BA-BFILO1311U Organiseringsfilosofi
English Title | |
Organizational Philosophy |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 15 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Forår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi,
BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 14-08-2015 |
Læringsmål | |||||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den
studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl,
opfylde følgende læringsmål:
|
|||||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | |||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||||||||||||||
Organiseringsfilosofi er en introduktion til sociologiske og
filosofiske analyser af organisationer. Faget præsenterer en række
centrale filosofiske/sociologiske teoretikere. Fagets formål er
imidlertid ikke blot forståelsen af disse teoretikere i sig selv
men derimod teoriernes anvendelighed i analyser af forskellige
fænomener i organisationer. Organisering og samfund rækker udover
gængse organisationsteorier ved at præsentere nogle analytiske
perspektiver, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med
organisationers umiddelbare selvforståelse. Faget tager således fat
i filosofiske grundbegreber som bl.a. ideologi, magt, identitet,
arbejde, beslutning og rationalitet for at se på, hvordan disse
udfolder sig i organisationers praksis. Det overordnede mål med
faget er at bibringe jer en refleksiv og mangefacetteret forståelse
af organisationers virke i en samfundsmæssig kontekst. Faget vil
også give jer teoretiske begreber og analytiske værktøjer, som vil
være anvendelige i forbindelse med det afsluttende projekt på 6.
semester. Værktøjer, forståelsesrammer og strategier, som kan virke
integrerende i spændingsfeltet mellem filosofi og økonomi.
|
|||||||||||||||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||||||||||||||
Faget er bygget op omkring fire
undervisningsblokke, hvori fire forskellige teoretiske perspektiver
præsenteres. Disse fire perspektiver kunne være:
1) Slavoj Žižeks ideologianalyse 2) Michel Foucaults styringsanalyse 3) Giorgio Agambens suverænitetsanalyse 4) Michel Serres analyse af parasitten Hver blok rummer en række forskellige undervisningselementer. Der vil være et element af forelæsning, hvor teoriernes grundbegreber og hovedargumenter præsenteres. Der vil også være et element af caseundervisning, hvor en mindre case løses i plenum. Og endelig vil der indgå et element af gruppearbejde, hvor de studerende diskuterer stillede spørgsmål. Mellem hver undervisningsblok er der er oplæg og efterfølgende diskussion med en gæst fra ’virkeligheden’. Disse oplæg tjener som en form for empiriske indslag, der indrammer kursets gennemgående problematik. Eksamenscase I den sidste tredjedel af kurset skal I arbejde med den case, som danner grundlag for eksamen. Arbejdet med eksamenscasen indledes med en workshop, der præciserer rammerne for case og herunder først og fremmest hvad der kende¬tegner en god problemstilling. |
|||||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | |||||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteraturliste:
Agamben, G. (2004) The Open: Man and Animal. Stanford University Press. Agamben, G. (1998) Homo Sacer: Sovereign Power and Bare Life. Stanford University Press. Agamben, G. (2011) The Kingdom and the Glory: For a Theological Genealogy of Economy and Government. Stanford University Press. Bjerg, O. (2009): Etik uden moral – Det gode menneske i det postmoderne samfund, København: Museum Tusculanum: 17-25 Bjerg, O. (2012): Galningen på podiet. I: Samfundsteori & samtidsdiagnose. København, Hans Reitzels Forlag (13 s) Bjerg, O. (2014): Making Money – The Philosophy of Crisis Capitalism. London: Verso. Kap. 1 og 4 Böhm, S. og Christian De Cock (2005): Everything you wanted to know about Organization Theory... but were afraid to ask Slavoj Žižek. In: Contemporary Organization Theory. Oxford: Blackwell: 279-291 Brown, S.D. (2013) ‘In praise of the parasite’, Informática na educação: teoria e prática, in press. Coppin, D. (2003). Foucauldian Hog Futures: The Birth of Mega-Hog Farms. Sociological Quarterly, 44(4), 597-616. Chrulew, M. (2012) “Animals in Biopolitical Theory: Between Agamben and Negri”, New Formations 76: 53-67. Dean, M. (2012) “Governmentality meets theology: ‘The King Reigns but Does Not Govern’”, Theory, Culture, Society 29 (3): 145-58. Dean, M. (2013) The Signature of Power: Sovereignty, Governmentality and Biopolitics. Sage, London. Foucault, M. (1978) ‘Method’ in The History of Sexuality, Vol 1, p. 90-102. Foucault, M (1981), ‘Omnes et Singulatim: towards a critique of political reason’, in S. McMurrin (ed.) The Tanner Lectures on Human Values, Vol. II. Salt Lake City: University of Utah Press, pp. 223-254 LeDuff, C. (2003) At a Slaughterhouse, Some Things Never Die,‛ in Cary Wolfe (ed.), Zoontologies: The Question of the Animal (Minneapolis: University of Minnesota Press, 2003), 183-197. Serres, Michel (1982): The Parasite, Baltimore: JHU Press, udvalgte passager. Sørensen and Villadsen (forthcoming) "The Naked Manager: The Ethical Practice of an Anti-Establishment Boss" Organization. Taylor, C. (2013). “Foucault and Critical Animal Studies: Genealogies of Agricultural Power” Philosophy Compass, 8(6), 539-551. Thierman, S. (2010). Apparatuses of Animality: Foucault Goes to a Slaughterhouse. Foucault Studies, (9), 89-110. Waidewel, D. J. (2009) “War Against Animals: Domination, Law and Sovereignty”, Griffith Law Review 18 Zizek, S. (1989): Ideologiens sublime objekt. København: Hans Reitzels Forlag.
|