• dokumentere viden om centrale problemstillinger i politisk filosofis historie
• sammenligne og diskutere forskellige teorier eller skolers syn på centrale politiske begreber og problemer
• diskutere historiske og teoretiske problemstillinger, der har ført til ændrede politiske paradigmer
• forholde sig refleksivt og kritisk til anvendelsen af politisk teori i aktuelle politiske diskussioner

Har demokratiet en fremtid under presset fra terror, migration og klimaændringer? Kan demokrati eksporteres? Hvilke teorier kan anvendes i forståelsen og forklaringen af nutidens demokratiske udfordringer? Hvordan skal vi forstå diktaturer og autokratiske styrers virkemåde?

Kursets formål er at give den studerende grundlæggende indsigt i den vestlige politiske filosofis udvikling i moderne tid, med vægt på det kritiske perspektiv. Kurset viser, hvordan politisk filosofi - den abstrakte, systematiske tænkning om sammenhængen mellem stat og samfund - er foregået i tæt samspil med den politisk-økonomiske udvikling, enten i form af opgør med eksisterende skoler eller som videreudvikling af dem.
Kurset dækker de væsentligste tænkere inden for den vestlige politiske filosofi: Fra antikkens tankesystemer hos Platon og Aristoteles over renæssancens realisme hos Machiavelli og Hobbes, til oplysningsfilosoffernes sociale kontrakt (Locke) og forsøgene på at tøjle staten (Montesquieu). Hovedvægten vil imidlertid ligge på den tænkning, der har fulgt demokratiets og industrikapitalismens fremvækst: Adam Smith, Tocqueville, John Stuart Mill, Karl Marx, Veblen, Habermas, Foucault og Fukuyama, men vi vil også komme omkring sociologer som Spencer, Durkheim og Weber.

David McLelland, A History of Western Political Thought. Routledge, 1996.

Boucher (ed.), Political Thinkers. Oxford University Press, 2003.

Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori. Kbh.: Hans Reitzel, 3. udg. 2005.

Primære tekster uploades til Learn.