Kurset Virksomheden & Samfundet skal sætte den
studerende i stand til at forstå, begrunde og diskuterer på hvilken
måde business indgår som en integreret del af samfundet.
Kursets titel er hentet fra den tyske sociolog Max Webers hovedværk
Virksomhed og Samfund. Det var Webers opfattelse, at virksomheden
skal forstås som en integreret del af et samfund. Det er derfor
ifølge Weber ikke tilstrækkeligt at forstå en virksomhed ud fra et
rent økonomisk perspektiv. En virksomhed skal ifølge Weber forstås
ud fra en række perspektiver. Det var også Webers opfattelse, at
virksomheden skal forstås historisk. Der er skal ses på forskelle
og ligheder mellem virksomheden i forskellige historiske epoker.
Weber kaldte dette for den historisk-komparative metode.
I kurset Virksomheden & Samfundet benyttes den
historisk-komparative metode. Derfor anlægges der i kurset et
historisk perspektiv fra antikken til den globale tidsalder, hvor
business and society er blevet diskuteret fra en række
perspektiver så som et filosofisk, religiøs, politisk, retslig,
samfundsetisk og sociologisk perspektiv. Disse perspektiver
udfoldes i kurset 9 temaer.
Faget har følgende temaer:
Tema 1:Hvad er fagets indhold, metode og
forløb? – Max Webers historisk-komparative metode.
I kursets første tema præsenteres Webers historisk-komparative
metode. Virksomheden skal forstås i en række perspektiver, som
præsenteres. Det drejer sig om det moralske, det politiske, det
religiøse, det retlige og det sociologiske perspektiv. Historisk
bevæger kurset sig mellem den antikke demokratiske bystat i Athen
og det globale polycentriske samfund.
Tema 2: Perikles, Platon og Aristoteles: Politik, Økonomi
og Samfund i Antikkens demokratiske Athen
Det er i den demokratiske bystat Athen, at der lægges grunden til
den Europæiske diskussion af forholdet mellem politik, økonomi og
samfund. I kurset præsenteres tre markante opfattelser af dette
forhold. Perikles, den store demokratiske leder, har en form for
liberal opfattelse af livsform og økonomi. Den enkelte kan
vidtgående handle som han vil under forudsætning af, at han ikke
generer andre. Platon har en autoritær opfattelse af forholdet
mellem politik, økonomi og samfund. Det er lederne, som skal styre
alle forhold i samfundet, hvor der ikke findes nogen private
rettigheder. Aristoteles har en middel vej mellem Perikles og
Platon. I hans perspektiv skal etik, politik og økonomi integreres
i en enhed.
Tema 3: Aristoteles, Thomas Aquinas og Luther: Religion og
Økonomi: Forbud mod renter
Religion er et normativt system, som sætter moralske grænser for,
hvorledes mennesker har ret til at handle. Det gælder også indenfor
økonomi. Den store middelalderteolog Thomas Aquinas følger
Aristoteles anvisning, at det er forkert at tage renter af udlånte
penge. Det samme syn har den protestantiske reformator Luther.
Tema 4: Max Weber: Protestantiske religion og frisættelse
af den kapitalistiske økonomi
Max Weber hævder i sit berømte sociologiske værk Den Protestantiske
Etik og Kapitalismens Ånd, at det er den protestantiske religion,
som på afgørende vis har bidraget til at ophæve de tabuer, som stod
i vejen for at udvikle en moderne kapitalistisk økonomi. Weber
hovedværk gennemgås.
Tema 5: Hobbes og Locke: Politisk Liberalisme
Hobbes og Locke skaber den politiske filosofi, som kommer til at
ligge til grund for det nye borgerlige styre og den nye
kapitalistiske økonomi i England. Staten får en vigtig betydning
som garant for det økonomiske liv.
Tema 6: Adam Smith: Økonomisk Liberalisme
Adam Smith formulerer grundprincipperne for den liberale økonomi i
Wealth of Nations. Det er samtidig en politisk filosofi, som giver
en helt ny tolkning arbejde, arbejdsdeling, økonomi, politik, ret
og det civile samfund.
Tema 7: Hegel: Stat og Liberal Økonomi i det
Civile Samfund
Hegel skaber i sin Retsfilosofi et kompromis mellem stat og den
liberale økonomi. Økonomien skal være liberal, men staten skal
danne rammen for det økonomiske liv. Der går en lige linje fra
Hegel til den skandinaviske velfærdsstat.
Tema 8: Marx: Kritik af kapitalismen og det liberale
samfund.
Karl Marx står i sin sociologi som den store kritiker af den
kapitalistiske økonomi og det liberale samfund. Marx’ kritik er
interessant, fordi den viser, på hvilken den nye form for økonomi
var med til at transformere hele det moderne samfund. I dette tema
skal nogle af de centrale tekster af Marx diskuteres.
Tema 9: Durkheim: Sociologisk perspektiv på økonomien:
Arbejdsdeling, Samfundsmoral og Ret.
I dette tema gennemgås Durkheims sociologiske teori om
arbejdsdelingens afgørende betydning for skabelse af en ny form for
social og moralsk orden i det moderne samfund, som forstås som en
social organisme. Dette er en parallel til Adam Smiths teori i
Wealth of Nations om arbejdsdelingen og det økonomiske system.
Tema 10:Keynes: Statsintervention og liberal
økonomi
Keynes er en vigtig er en liberal økonom, som ser, at det kan være
nødvendigt, at staten fører en aktiv økonomisk politik. Hans teori
fik stor betydning for hele det tyvende århundredes økonomiske
politik i Europa og USA. Keynes kan ses sammen med Hegel og
Durkheim.
Keynes hævdede, at økonomien kan havne i en varig tilstand af
uligevægt med lav produktion og ledighed. Årsagerne til dette,
mente han, ligger i, at den samlede effektive efterspørgsel bliver
for lav til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.
Keynes tog dermed afstand fra ’Says lov’, som mange af datidens
økonomer byggede på. De mente, at man bør føre en
’laissez-faire’-politik, dvs. at staten skal blande sig så lidt som
muligt i det økonomiske liv.
Keynes anbefalede i stedet en aktiv statslig politik med blandt
andet rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer,
øgede offentlige udgifter og skattelettelser for at komme ud af
krisen. Dette ville ifølge Keynes skabe følgevirkninger, som ville
gøre, at økonomien efterhånden ville komme tilbage til fuld
kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.
Tema 11: Hayek, Friedmann og Chicago School of Economics:
Neoliberalisme, det suveræne marked og kritik af den totalitære
stat.
De vigtigste repræsentanter for neoliberalismen er Hayek, Friedmann
og Chicago School of Economics. Neoliberalismen er en økonomisk
teoretisk strømning, som går tilbage til 1930’erne og som siden
1960’erne betegner et modstykke til John Stuart Mills
socialliberalismen og Keynes økonomiske teori. Den refererer ikke
til en systematisk og organiseret ideologi, men til idéer hos
forskellige grupper økonomer, overvejende amerikanske, der har det
tilfælles, at de er kritiske over for den form for politisk
rationalisme, der går ud på, at staten skal organisere samfundet.
De neoliberale vil indskrænke den politiske sfære så meget som
muligt; markedet skal have en fremtrædende plads, men samfundet
skal først og fremmest bygge på frivillige kontrakter mellem
individer.
Ledende neoliberale retninger er monetarisme og public choice
teorien med dens kritik af den moderne velfærdsstats forvoksede,
uøkonomiske og ikke-rationelle bureaukrati og med ønsket om, at så
meget som muligt skal overlades til små lokale enheder. Tilhængerne
har ligeledes gjort sig til talsmænd for forfatningsmæssigt at
begrænse statens muligheder for at beskatte og påtage sig udgifter.
I Storbritannien fik neoliberale idéer stor gennemslagskraft i form
af den privatiseringspolitik, som Margaret Thantchers regering
igangsatte. Men den har siden i en lang periode haft stor
tilslutning i Europa, USA og resten af den vestlige verden.
Tema 12: John Rawls, Robert Nozick og Michael Sandel: Ret,
Politik og Økonomi i den nyere amerikanske
diskussion.
John Rawls hovedværk A Theory of Justice (1971) betragtes som et af
20’ende århundredes vigtigste bidrag til politisk filosofi. Hans
ærinde var at formulere nye principper for frihed og en
retfærdig fordeling goderne i et liberalt samfund. I
stedet for utilitarismen opstillede han to grundlæggende
principper. Ifølge det første princip har ethvert individ en
vidtgående ret til frit at handle, såfremt denne handlen ikke er
til skade for andre. Ifølge det andet princip bør uligheder i
samfundet, herunder økonomiske forskelle, kunne begrundes i at være
til gavn for de svagest stillede, og de bør være knyttet til
sociale positioner, som alle principielt skal kunne opnå.
Rawls' tanker er siden blevet betragtet dels som udtryk for en
ny naturret, dels som forsvar for en socialdemokratisk tankegang.
Han teori kan ses som en politisk filosofisk pendant til Keynes.
To væsentlige kritikere af Rawls’ teori skal også behandles i dette
tema. Det drejer sig om Robert Nozick, som har en
minimalstatsmodel, og Michael Sandal, kommunitarist, som mener at
Rawls’ teori er for økonomisk liberal.
Tema 13: Menneskerettigheder – Fra Franske Revolution til
Globalt Samfund
Det er ikke nogen anden politisk filosofisk traktat, som har haft
større betydning i nyere tid end Menneskerettighederne, som
formuleres under den franske revolution. I dette tema skal
Menneskerettighedernes historisk, moralske, politisk filosofiske,
retlige og økonomiske betydning diskuteres. Med FN erklæringen i
1948 blev menneskerettighederne den universelle normative standard
for det globale samfund.
Tema 14: FN Global Compact og CSR i det Globale
Samfund
I 1999 introducerede FN Global Compact som en normativ standard for
virksomhedsdrift i den globale verden. FN’s Global Compact bygger
på menneskerettighederne og udgør samtidig et differentieret
normativt aftalesystem, som er blevet videreudviklet i CSR,
virksomhedernes sociale ansvar. Hovedprincipperne i dette normative
system skal behandles i dette tema.
Tema 15: Fremtidens business i det globale samfund – En
sammenfatning af kurset – Eksamen
I dette sidste tema sammenfattes kurset temaer i en diskussion om
virksomhedernes betydning i fremtidens globale samfund. Der
gives dernæst vejledning om den kommende eksamen i
faget.
|
Der vil blive produceret et kompendium med uddrag af tekster af
de forfattere, som er nævnt i kursets temaer. Det drejer sig om
Platon, Thukydid, Aristoteles, Thomas Aquinas, Luther, Hobbes,
Locke, Adam Smith, Hegel, Marx, Durkheim, Max Weber, Keynes, Hayek,
Friedmann, John Rawls, Robert Nozick, Michael Sandel, Franske
Menneskerettigheder, FN Menneskerettigheder.
|