English   Danish

2015/2016  BA-BPROO1004U  Organisationsteori

English Title
Organizational Theory

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Efterår, Første quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Karen Boll - Institut for Organisation (IOA)
Kontaktinformation: https:/​/​e-campus.dk/​studium/​kontakt
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organization
  • Organisational behaviour/Organisational behaviour
Sidst opdateret den 07-07-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Overordnet er fagets mål at styrke den studerendes evne til at formulere sig på en faglig kvalificeret måde om organisationer og om den organisationsteori, som vi kan bruge til at analysere organisationerne med.

Sigtet med Organisationsteori er at den studerende kan:
  • Udarbejde en problemformulering, der relaterer sig til en organisationsforandring eller –udfordring i en case-virksomhed.
  • Redegøre for og sammenligne forskellige organisationsteorier fra pensum.
  • Anvende organisationsteori til at udarbejde en organisationsanalyse af en relevant problemstilling.
  • Diskutere muligheder og begrænsningerne i egen analyse og mulige alternative tilgange til analyse.
  • Formulere sig fagligt i et klart og korrekt sprog.
Prøve/delprøver
Organisationsteori:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5 studerende
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt; synopsis.

Synopsen er udarbejdet hjemme i grupper og efterfølgende følger et mundtligt individuelt forsvar. Grupperne består af 3-5 studerende, og det skriftlige produkt har form af en synopsis på max. 5 sider. På grundlag af den udarbejdede synopsis går de studerende til individuel mundtlig eksamen, der er tidsfastsat til 20 minutter pr. studerende. Bedømmelsen baseres på en helhedsvurdering af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Efterår
Syge-/omprøve
Anden prøveform
20 min. mundtlig (uden forberedelse) i fuldt pensum.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den mundtlige eksamen foregår som en dialog over jeres synopsis.
Det betyder, at du kan lægge ud med et oplæg (ca. 5 minutter) fx om de centrale spørgsmål og teorivalg i synopsen. Herefter træder eksaminator ind i dialogen med såvel interne som eksterne vinkler på synopsen (ca. 10 minutter). En intern vinkel betyder, at synopsen diskuteres i lyset af de teorier eller analyser, den indeholder. En ekstern vinkel betyder, at alternative teorier og analyser fra pensum diskuteres. Herefter vil eksaminator bruge ca. 5 minutter på votering og give en kort feedback.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget Organisationsteori præsenterer en række klassiske og nyere organisationsteorier. Disse giver en forståelse for, hvordan organisationer fungerer og hvilke problematikker omkring motivation, ledelse, kultur m.m., som organisationer konstant kæmper med. Med udgangspunkt i de præsenterede organisationsteorier vil vi i faget løbende arbejde med at analysere en række cases. Disse relaterer sig specifikt til organisationer. Arbejdet med disse cases illustrerer, hvordan organisationsteorier kan bringes i spil for at analysere organisatoriske udfordringer og dilemmaer.

 

Faget trækker på fire typer af tekster:

  1. En række kapitler fra grundbogen Organisation og organisering. Intentionen med disse kapitler er, at de giver en basisintroduktion til organisationsteori.
  2. En række primær-tekster af f.eks. Chester I. Barnard, Frederick W. Taylor, Henry Mintzberg, Chris Argyris m.fl. Disse tekster introducerer specifikke grundforestillinger om organisationer og organisationsteori. Flere af disse primær-tekster er af ældre dato, og en del af fagets hensigt er at de studerende stifter bekendtskab med disse klassikere og forstår og diskuterer deres relevans for nutidig organisationsteori. 
  3. En række forskningsartikler fra internationale tidsskrifter, f.eks. fra Organization Studies, American Journal of Sociology og Leadership. Disse nyere artikler diskuterer og problematiserer organisationsteori og –analyse. Hensigten med at inddrage disse tekster er, at de kan igangsætte en mere kritisk refleksion over teorien.
  4. Tre forskellige cases om henholdsvis Alpha-gruppe, Zentropa og Århus universitet. Disse cases bruges til at operationalisere den præsenterede teori.  
Undervisningsformer
Undervisningen foregår dels på storhold, dels på mindre hold. Den består primært af dialogbaserede forelæsninger, studenteroplæg og gruppeøvelser.
Foreløbig litteratur

Grundbogen af Eriksson-Zetterquist, U., Kalling, T., & Styhre, A. (2014). Organisation og organisering: Akademisk Forlag Business. 

 

Den resterende litteratur er samlet i et kompendium. Dette kompendium kan købes ved Academic Books.  

Sidst opdateret den 07-07-2015