English   Danish

2015/2016  BA-BPROO2080U  Entrepreneurship projekt - Tværfagligt 2. årsprojekt

English Title
Entrepreneurship Project - Interdisiplinary 2nd Year Projekt

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • John Christiansen - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Kontaktinformation: https:/​/​e-campus.dk/​studium/​kontakt
Primære fagområder
  • Innovation/Innovation
Sidst opdateret den 10-12-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Analysere og dokumentere rationalerne bag forskellige værktøjer og teknikker, som er udviklet til brug i praktisk projektledelse.
  • Bruge faglige elementer fra uddannelsen til selv at udvikle et værktøj eller en teknik, som vil være møntet på et bestemt fagligt domæne.
  • Analysere og diskutere den dynamiske praksis, som disse værktøjer og teknikker vil skulle indgå i, med henblik på at udvikle relevante og realistiske anvendelsesanvisninger.
Prøve/delprøver
Entrepreneurship projekt - Tværfagligt 2. årsprojekt:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5 studerende
Gruppeprojekt, 3-5 studerende, med fælles mundtlig eksamen.
Omfang af skriftligt produkt Max. 20 sider
En gruppe på 4-5 studerende skriver max. 20 sider
En gruppe på 3 studerende skriver max. 15 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles denne på baggrund af genindlevering af den oprindelige projektrapport.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport på grund af sygdom, skal den studerende udarbejde et projekt i en gruppe eller individuelt og deltage i den efterfølgende mundtlige sygeprøve på basis af denne projektrapport. Hvis den studerende udarbejder projektrapporten individuelt, skal projektrapporten have et omfang på max 15 sider.

Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport, men ikke bestået ved den mundtlige prøve afvikles denne på baggrund af genindlevering af den oprindelige projektrapport eller udarbejdelse af en individuel projektrapport. Hvis den studerende udarbejder projektrapporten individuelt, skal projektrapporten have et omfang på max 15 sider.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Der skal inddrages minimum to fag fra studiet i projektet. Mindst to fag fra 3. - 4. semester skal inddrages.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

De studerende skal identificere en ide til et muligt værktøj eller en teknik, som efterfølgende skal udvikles og beskrives. Beskrivelsen af løsningsforslaget skal kunne kommunikeres i den skriftlige rapport, og løsningsforslaget skal beskrives med hensyn til de ledelsesmæssige rationaler og teoretiske relationer. Løsningsforslaget skal relateres til andre eksisterende projektledelsesværktøjer, og de praktiske anvendelser af værktøjet skal overvejes. Forslaget skal indeholde relevante og realistiske anvendelsesanvisninger.

Undervisningsformer
Gruppebaseret udviklingsproces med støttende workshops og vejledning.
Foreløbig litteratur

Litteratur er som i de to udvalgte fag, som projektet tager udgangspunkt i.

Sidst opdateret den 10-12-2015