• at kunne redegøre for de anvendte teorier i faget
• evne til nuanceret at forstå og forklare dilemmaer ledere står i
• at kunne redegøre for subjektivitetsbegrebet i relation til ansvar og skyld
• at kunne redegøre for de individpsykologiske dimensioner i relation til litteraturen

Hvad vil det sige at lede andres liv? At bestemme om de skal ansættes, fyres, forfremmes, flyttes, degraderes? Eller for den sag skyld at skulle være dommer i konflikter mellem medarbejdere, eller træffe beslutninger omkring medarbejderes sygdom, som har stor økonomisk betydning for den konkrete medarbejder? Hvilke dilemmaer står man i? Ledelseslitteraturen er her temmelig tavs.  Ledelseslitteraturen står imellem på den ene side opfattelsen af "ledelse" som en aktivitet enhver med lidt øvelse kan vælge gøre, og på den anden side "ledelse" som en aktivitet kun de få udvalgte er i stand til at gøre. Denne forskel manifesterer sig som forskellen på fx transactional leadership og transformational leadership. Den manifesterer sig også som forskellen mellem overhovedet at tro på leadership som tilknyttet personlige evner eller at tro på leadership som kollektiv aktivitet (Fx distributed leadership). Den eksisterende litteratur har imidlertid ikke megen interesse i omkostningerne ved ledelse: Hverken for ledere eller medarbejdere (followers). Det dramatiske element af ledelsen er taget ud. Spørgsmålet om ansvar, skyld, risiko, fejl, fyringer, sygdom, forførelse, mm., bliver ignoreret af ledelseslitteraturen. Lederes menneskelighed eller hvad det vil sige i tabuspørgsmål er ikke fremme.I stedet diskuteres disse spørgsmål i psykologi, antropologi sociologi, psykiatri, filosofi, teologi. Nogle gange diskuteres lederes psykopati, men spørgsmålet er, om organisationer ikke blot mangler sprog for de tabuiserede spørgsmål? En chef er vel ikke nødvendigvis psykopat, fordi han/hun fyrer medarbejdere i en omstillingssituation? Det er vel at tage ansvar, men hvorfor taler medarbejdere og stake holders om "skyld", at lederen er "skyld" i de problemer, der opstår, når noget går galt? Hvordan bærer man sig ad med at træffe etisk forsvarlige beslutninger i forhold til de vanskelige spørgsmål? Hvad er den menneskelige side af ledelsen, og hvilken subjektopfattelse gør litteraturen brug af i forhold til ledelse?
Dette valgfag tager de tabuiserede spørgsmål ind i forhold til ledelseslitteraturen og spørger, hvad det gør ved lederen som person at skulle forholde sig til disse grundlæggende spørgsmål. Faget hjælper de studerende som kommende ledere og rådgivere til beslutningstagere indsigt i de vanskelige sider af ledelse på en nuanceret måde, ud fra psykologi og filosofi.

Ændring i skema kan forekomme.
Onsdag 14.25-17.00, uge 36-41, 43-48.

Andersen, K. (2006): Kierkegaard og ledelse, Frydenlund
Haviv, J. (2007): Medarbejder eller modarbejder: Religion i moderne arbejdsliv, Klim, herunder
følgende artikler:
- Bovbjerg, K. M.: De menneskelige potentialer i en ’stresstid’
- Eriksen, C.: Det guddommelige selv på arbejde
- Haviv, J.: Medarbejder eller modarbejder
- Kirkeby, O. F.: Religiøsitet og begrebet 'arbejdstid'
- Rendtorff, J. D.: Religionens økonomiske fornuft
- Salamon, K. L.: Nyliberal kosmologi? åndelighed og værdibasering som arbejdspladsens teologi
- Stadil,C., i samtale med Joel Haviv: Ledelse, ansvar og religion.
Kenneth Burke. 1970. The Rhetoric of Religion: Studies in Logology. University of California Press.
Keith Grint. 2010. The sacred in leadership: Separation, Sacrifice and Silence. in Organization Studies.
Sanne Udsen: 2006. Psykopater i jakkesæt: Når chefen er psykopat. Lindhardt & Ringhof.
Camilla Sløk: Blod, sved og tårer. Om ansvar og skyld i ledelse (udkommer 2014).