Læringsmål |
For at opnå karakteren 12 skal den
studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl,
opfylde følgende læringsmål:
- Den studerende skal have forskningsbaseret viden om fagets
begreber, teorier og metoder og kunne forstå og reflektere over,
hvordan disse teorier og videnskabelige metoder anvendes i
praksis.
- Den studerendes centrale færdigheder består i at kunne anvende
den internationale erhvervsrets metoder, redskaber og teorier for
at sikre virksomheder den mest optimale strategiske position i en
international kontrakt.
- Samtidig skal den studerende også forstå at anvende juridiske
rammer for internationale kontrakter og kunne vurdere fagets
teoretiske og praktiske problemstillinger.
- Endelig skal den studerende kunne begrunde og vælge relevante
analyse- og løsningsmodeller til både fagfæller og
ikke-specialister.
- Den studerendes centrale kompetencer består i at kunne håndtere
reguleringen af den internationale kontraktret på en sådan måde, at
man i erhvervssammenhæng selvstændigt kan udvikle en processtrategi
for en internationalt orienteret virksomhed, hvad enten der er tale
omkontrakter om salg af varer eller tjenesteydelser eller
outsourcing og mere komplekse samarbejdsaftaler.
- Den studerende skal således kunne argumentere for valg af
strategier både med hensyn til lovvalg og domstolskompetence, men
også i valget mellem international voldgift og internationale
retssager.
|
Prøve/delprøver |
International
erhvervsret i strategisk perspektiv:
|
Prøvens ECTS |
5 |
Prøveform |
Skriftlig stedprøve |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel |
Opgavetype |
Opgavebesvarelse |
Varighed |
4 timer |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
En eksaminator |
Eksamensperiode |
Efterår |
Hjælpemidler der må medbringes |
Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
- Skriftlig stedprøve på CBS' computere
- Egne bøger og kompendier
- Tilladte ordbøger
- Tilladte lommeregnere
- Egne noter i papirformat
- Adgang til personlig drev (S-drev) på CBS' netværk
- USB stik til upload af egne noter før eksamen
- Adgang til alle informationer på CBSLearn
- Fuld internetadgang
- Egen PC og Ipad til opslag (OBS der er ikke mulighed for
opladning i eksamenslokalet)
|
Syge-/omprøve |
Anden prøveform
Mundtlig eller skriftlig (afhængig
af antal tilmeldte studerende til eksamen)
FOR ONLINE STUDERENDE gælder følgende:
Prøveform ved den ordinære prøve: Individuel projektopgave, maks.
15 sider
|
|
Kursets indhold, forløb og
pædagogik |
Fagets formål er at give deltagerne grundlæggende og solid viden
om virksomhedernes retsstilling i internationale kontraktforhold i
lyset af globaliseringen samt om virksomhedernes muligheder for at
positionere sig strategisk før, under og efter indgåelse af en
international aftale. Dette gælder både i forhold til
internationale retssager og voldgiftssager.
Faget dækker følgende emner:
1. Regulering af internationale aftaler generelt og virksomhedernes
muligheder for at udarbejde processtrategier i forhold til både
europæiske og ikke-europæiske kontraktparter. Overvejelser om
korruption, et retssystems effektivitet og andre forhold inddrages.
Der sondres mellem aftaler med parter med hjemsted i EU og parter
med hjemsted uden for EU både i forhold til retssager og
voldgiftssager.
2. International kontraktret med fokus på lovvalget, dvs. hvilket
lands lov, der regulerer en international kontrakt. I
internationale retssager er dette reguleret ved EU-regler samt
FN's konvention om internationale køb, som mere end 79 lande
repræsenterede mere end 2/3 af verdenshandelen, herunder Danmark,
er med i. Lovvalget behandles både for retssager og voldgiftssager.
3. International procesret med fokus på virksomhedens muligheder
for at anlægge retssag i forskellige lande for at opnå det bedste
resultat(forum shopping) sammenholdt med muligheden for at få
dommen tvangsfuldbyrdet. Også overvejelser om aftalt forum og
parallelle retssager diskuteres, navnlig i lyset af risikoen for
'italienske torpedoer'.
4. International voldgift, der er den mest anvendte
tvistløsningsmekanisme for internationale virksomheder. Her er
fokus på modelloven, der er anvendt af mere end 65 lande, herunder
Danmark. Modelloven sikrer internationalt anerkendte fælles regler
om voldgift. Også New York-konventionen, der gælder i flere end 146
lande, herunder Danmark, sikrer tvangsfuldbyrdelse af
voldgiftskendelser, behandles.
|
Undervisningsformer |
Fremmøde:
Forelæsninger, studenterpræsentationer, diskussionsoplæg, cases,
workshops og øvelsesopgaver.
Online:
Fagelementet er baseret på en kombination af virtuelle diskussioner
de studerende imellem og en coach på basis af uploadede
læringsmaterialer og opgaver. Der arbejdes både individuelt og i
grupper. De studerende vil løbende igennem forløbet skulle fortolke
materialet og videreformidle dette skriftligt til deres
medstuderende. |
Yderligere oplysninger |
Undervisningen ligger på tirsdage kl. 17.10 - 19.45 i
uge 43 - 49. Eksamen, 4 timer skriftlig d.
15.12.
|
Foreløbig litteratur |
1. Peter Arnt Nielsen, International handelsret, 3. udg. 2015,
Karnov.
2. Peter Arnt Nielsen, International handelsret - Studiehæfte, 3.
udg. 2015, Karnov.
3. Peter Arnt Nielsen, International handelsret - Tekster, 3. udg.
2015, Karnov.
|