English   Danish

2015/2016  DIP-DSCMV1025U  Information Management i Supply Chains

English Title
Information Management in Supply Chains

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 60
Studienævn
Studienævnet for HD (SCM)
Kursusansvarlig
  • Thomas Frandsen - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Primære fagområder
  • Supply chain management and logistik/Supply chain management and logistics
Sidst opdateret den 27-03-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Fagets mål:
En væsentlig forudsætning for realisering af SCM-konceptet er en effektiv informationsstyring igennem forsyningskæden, der indebærer, at forecast, produktspecifikationer, produktionsplaner, etc. kan flyde på tværs af virksomhedsgrænser med henblik på at opnå agile forsyningskæder.
Alle virksomheder konkurrerer i dag i to verdener: En fysisk verden bestående af ressourcer og en virtuel verden bestående af information. Informationsteknologien (IT) giver virksomhederne nye muligheder for at kommunikere internt i virksomheden og eksternt til f.eks. leverandører og kunder. IT automatiserer informationsprocesserne således at disse kan fungere optimalt, og at vareflowet i forsyningskæden kan foregå mere fleksibelt. Anvendelsen af IT mellem virksomheder betyder, at transaktionsprocesserne mellem de enkelte led i forsyningskæden kan integreres og automatiseres. Denne automatisering og integration giver virksomhederne nye og anderledes udfordringer og løsningsmodeller til logistiske problemstillinger.
Med den hastige udbredelse af standard IT løsninger, der dækker hele virksomheder og hele forsyningskæder er det den fokale virksomheds udfordring, at sikre at disse løsninger udnyttes optimalt. Udfordringen er at skabe nye innovative muligheder, hvor værdien i forsyningskædens indlejrede information udnyttes til at skabe egentlige differentierende konkurrencefordele for virksomheden og dens samarbejdspartnere. De studerende gives et overblik over IT-området i relation til Supply Chain Management samt opnår en viden om, hvordan IT-systemerne kan implementeres med succes.

Kompetencer:
Den studerende kan efter kursets afslutning identificere, beskrive og designe centrale informationssystemer i et SCM perspektiv. Desuden opnår den studerende kompetencer der kan anvendes til at implementere disse systemer gennem viden om reorganisering af forretningsprocesser og forandringsledelse.

Efter kursusafslutning har den studerende følgende kompetencer:
Prøve/delprøver
Information Management i Supply Chains:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Med følgende forberedelsestid: 20 Minutter
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter, Fastsættes i studievejledningen på e-campus
Rettidig framelding til eksamen fastsættes i studievejledningen på e-campus.
Hjælpemidler der må medbringes Med visse hjælpemidler, se listen nedenfor:
Af hjælpemidler må anvendes bøger, kompendium, lommeregner, artikler, cases, powerpoints samt egne noter anvendt i forbindelse med undervisningen. Det er også tilladt at medbringe noter elektronisk men der må ikke gøres brug af internet til forberedelsen.

Hjælpemidlerne må kun anvendes i eksamensforberedelsetidsrummet.
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Fastsættes i studievejledningen på e-campus
Rettidig framelding fastsættes i studievejledningen på e-campus.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Eksamensspørgsmålene er formuleret som korte konceptuelle eller praktiske problemstillinger, der tager udgangspunkt i fagets teorier og modeller. Eksaminationen er kendetegnet ved åben dialog. Den studerende starter med at lave en selvstændig præsentation af eksamensspørgsmålets problemstilling og besvarelse. Herefter vil eksaminator stille uddybende spørgsmål.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget kan opdeles i fem hovedområder:
 
I det første hovedområde perspektiveres informationsteknologi i forhold til forskellige udfordringer i forsyningskæden. Det diskuteres, hvordan informationsteknologi kan bidrage til at forsyningskæder kan opnå vedvarede konkurrencefordele. Internettets rolle i et B2B perspektiv diskuteres i relation til operations - og supply chain management. Dette benævnes også som e-Business og kan defineres som processen at købe, sælge, udvikle produkter, serviceydelser og information via Internettet.
 
I fagets andet hovedområde diskuteres hvordan ERP-systemer kan understøtte operations management gennem intraorganisatorisk koordination og gennem reorganisering af forretningsprocesser. I dette perspekiv fokuseres også på relationen til kunder og leverandører gennem begreberne Customer Relationship Management (CRM) og Supplier Relationship Management (SRM).
 
Det tredje hovedområde fokuserer på hvordan Interorganisatoriske systemer (IOS) kan understøtte suppply chain management gennem interorganisatorisk koordinering, og det diskuteres hvordan disse systemer kan realisere forskellige grader af integration af informationsstrømme mellem virksomheder i forsyningskæden. I dette perspektiv indgår indkøb gennem markedspladser og forskellige niveauer af SCM-styringskoncepter (EDI,VMI, ECR, CPFR).
 
Det fjerde hovedområde fokuserer på, hvordan virksomheder kan anvende såkaldte Advanced Planning Systems og Business Intelligence (BI) som har til formål at forbedre strategiske beslutningsprocesser i relation til kapacitetsstyring og Performance Measurement forsyningskæden.  
  
I det femte hovedområde diskuteres hvordan Informationsteknologi kan implementeres således, at virksomheder realiserer de formulerede innovative mål og strategier i forsyningskæden.  I dette perspektiv indgår principper for Business Process Reengineering samt Change Management.

Undervisningsformer
Pædagogik og undervisningsform
Faget består af i alt 24 lektioner (5 ECTS).

De enkelte lektioner omhandler forskellige temaer og forløber som hovedregel i tre faser:
• I første fase perspektiverer de studerende den til lektionen tilknyttede teori/artikler evt. med udgangspunkt i på forhånd stillede spørgsmål.

• I anden fase introduceres en virksomheds case i relation til teorien. Virksomheds casen kan enten tage afsæt i en præsentation fra en gæsteforelæser eller i en dokumenteret case, der er forberedt på forhånd til forelæsningen.

• I den tredje fase diskuteres teori og case i en sammenhæng.

Alle temaer understøttes af cases og virksomhedspræsentationer med henblik på at give de studerende en anvendelses orienteret læring baseret på en høj deltageraktivitet.
Yderligere oplysninger

For yderligere information kontakt Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi

studieadministrator Pernille Nielsen pen.om@cbs.dk

fagansvarlig Thomas Frandsen, tfr.om@cbs.dk

 

Efterår 2015: 
Faget består af i alt 24 lektioner (5 ECTS).
Undervisningen ligger tirsdage kl. 18.05-20.40 uge 39-45 (ingen undervisning i uge 42) samt lørdags undervisning i uge 46 fra kl 09.50 - 15.10.
 

Foreløbig litteratur

Frandsen, T. (red.): Kompendium til faget Information Management i Supply Chains. HD i Supply Chain Management. Efterår 2015.

Udvalgte artikler fra CBS biblioteksdatabase

Sidst opdateret den 27-03-2015