English   Danish

2015/2016  KAN-CCMAO1026U  Regnskab 2

English Title
Financial Statement Analysis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand.merc.aud.
Kursusansvarlig
  • Caroline Aggestam Pontoppidan - Institut for Regnskab og Revision (RR)
Primære fagområder
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
Sidst opdateret den 03-02-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Analysere en virksomheds rentabilitet, vækst samt driftsmæssige - og finansielle risiko baseret på officielt tilgængeligt regnskabsmateriale (årsrapporter mv.)
  • Analysere offentliggjorte årsregnskaber til analysebrug og beregne relevante nøgletal der beskriver en virksomheds økonomi
  • Identificere ’støjposter’ i årsrapporten
  • Vurdere regnskabskvaliteten i virksomhedernes finansielle informationer
  • Analysere virksomhedens strategi og regnskab på grundlag af offentliggjorte årsrapporter og anden offentlig tilgængelig information
  • Beregne et budget som fundament for værdiansættelse af en virksomhed og kreditvurdering
  • Analysere en virksomheds værdi ud fra de i pensum nævnte metoder og modeller
  • Analysere en virksomheds kreditværdighed ud fra de i pensum nævnte metoder
  • Diskutere en regnskabsbaseret bonusmodel og vurdere de typiske udfordringer, som er forbundet med dette arbejde
  • Forklare revisors rolle i forbindelse med ovenstående opgaver
Forudsætninger for at deltage i kurset
Der forudsættes indsigt svarende til deltagelse i faget Regnskab 1.
Prøve/delprøver
Regnskab 2:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Individuelt projekt (max. 5 normalsider) som en besvarelse af en given caseproblemstilling.
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 24 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Forår og Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
For syge-/omprøven gælder det, at der individuelt skal udarbejdes en ny besvarelse af en ny caseproblemstilling. Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Eksamen er en 24 timer casebesvarelse hvor antallet af sider inklusiv tabeller og figurer ikke må overstige 5 sider, jf.  studieordningen 2015 § 20 stk. 3. Alle skriftlige og elektroniske hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes individuelt.

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets primære indhold vil være regnskabsanalyse og værdiansættelse.

 

Regnskabsproducenter og revisorer bliver kontinuert præsenteret for opgaver, hvori der indgår regnskabsanalyse og værdiansættelse.

Fra kurset vil den studerende få viden om de grundlæggende elementer i omarbejdelse af resultatopgørelse og balance til analyseformål samt udarbejdelse af en række nøgletal til forskellige beslutningsformål. Den studerende vil tage analysen et skridt videre og vinde indsigt i brugen af grundlæggende værdiansættelsesmodeller primært for selskabets egenkapital, der kan applikeres i en række konkrete opgaver.

Eksempler på disse opgaver kan være, men er ikke begrænset til:

  • Køb og salg af dattervirksomheder
  • Forecasting og budgettering
  • likviditetsanalyser
  • konkurrentanalyser
  • Impairment tests
  • Købsprisallokering
  • Going concern

 

Formålet med Regnskabsanalyse er at sætte de studerende i stand til at gennemføre regnskabsanalyser og værdiansættelser.

Undervisningsformer
Forelæsninger kombineret med øvelser.
Foreløbig litteratur
  • Aggestam Pontoppidan, C. & Andernack, I. (2016). Interpretation and Application of IPSAS. WILEY (supplerende litteratur)

  • Aggestam & Brusca (2016). The first steps towards harmonizing public sector accounting for European Union member states: strategies and perspectives. PUBLIC MONEY & MANAGEMENT APRIL 2016

  • Plenborg T., & Petersen, C. (2011). Financial Statement Analysis PEARSON

  • Deloitte (2013) IFRS -Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

  • Fedders, J. & Steffensen, H. (2012). Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder ‐ fra dansk praksis til IFRS 4. udgave

Sidst opdateret den 03-02-2016