| Læringsmål |
For at opnå karakteren 12 skal den
studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl,
opfylde følgende læringsmål: I den skriftlige eksamen skal den
studerende med udgangspunkt i pensumteorierne, og med inddragelse
af relevant empiri:
- Vise forståelse af hvad kreativitet er, hvem der er kreative og
hvordan kreativitet vurderes. Herunder diskutere forskellige
paradigmer for kreativitet, og forskellige analyseniveauer af
kreativitet.
- Analysere og diskutere hvordan organisationer på bedst muligt
måde stimulerer kreativitet. Herunder diskutere fordele og ulemper
ved anvendelse af forskellige modeller for kreativitet.
- Give klare anvisninger til hvordan organisationer stimulerer,
evaluerer og dermed arbejder bevidst og strategisk med
kreativitet.
|
| Forudsætninger for indstilling til
prøven |
|
Antal obligatoriske
aktiviteter: 2
Krav om aktiv
undervisningsdeltagelse (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
Den studerende skal i løbet af undervisningen individuelt
præsentere: 1. Et teoretisk perspektiv på kreativitet (indenfor
pensumteorierne), og 2. En praktisk problemstilling ud fra en
organisations ønske om at stimulere kreativitet.
|
| Prøve/delprøver |
|
Kreativitet i
organisationer:
|
| Prøvens ECTS |
7,5 |
| Prøveform |
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme |
| Individuel eller gruppeprøve |
Individuel |
| Omfang af skriftligt produkt |
Max. 15 sider |
|
Opgaven er empirisk og baseret på enten primær
eller sekundær empiri, og anvender dele af pensumteorierne til at
analysere og diskutere hvordan organisationer kan evaluere og
understøtte kreativitet samt hvordan kreativitet udfordrer øvrige
aktiviteter i organisationerne. |
| Opgavetype |
Opgavebesvarelse |
| Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato
og tidspunkt. |
| Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
| Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
| Eksamensperiode |
Forår |
| Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær
prøve
|
|
| Kursets indhold, forløb og
pædagogik |
|
Kreativitet er fornyelse. Kreativit indebærer destruktion af
noget eksisterende, og det er gennem denne kreative destruktion at
der dukker noget nyt op, og kreativitet er ikke alene afgørende for
den enkelte organisations fornyelse, men også for samfundets
udvikling.
Når noget er kreativt er det altså fordi det er anderledes end
noget allerede eksisterende. Noget kan dog godt være kreativt
selvom det bygger på noget allerede eksisterende. Kreativitet er
derfor ikke alene frembringelsen af noget anderledes, men også en
anderledes brug af noget eksisterende. Når fx viden fra et
fagområde anvendes i et andet fagområde, er der tale om en
fornyelse – noget kreativt – fordi det netop er et opgør med det
eksisterende.
Kreativitet som fornyelse findes i både nye produkter og
serviceydelser, og i de processer der frembringer kreative
resultater – eller frembringer de samme resultater, men på mere
kreative måder.
Der er siden de første systematiske analyser af kreativitet i
organisationer i 1950’erne blevet forsket meget i, hvordan
organisationer bedst muligt stimulerer kreativitet. Men der er
langt fra enighed om, hvordan kreativitet understøttes. Noget
forskning fokuserer på kognitive processer som afgørende for
kreativitet, anden forskning fokuserer på hvordan sociale processer
påvirker kreativitet og helt tredje forskning fokuserer på hvordan
geografiske og regionale forskelle har betydning for
organisationens kreativitet.
Formålet med faget er at give en grundig forståelse af, hvad
kreativitet er, og ikke mindst hvordan organisationer kan stimulere
kreativitet. Faget er både teoretisk og praktisk, og indeholder
disse fire emner:
- Hvad er kreativitet, hvem er kreative, hvornår er noget
kreativet, og hvordan måles kreativitet?
- Hvilke modeller og teorier om kreativitet på arbejdspladsen
findes der, og i hvor stort et omfang anvendes, og virker, de?
- I teorierne om kreativitet fokuseres der oftest på fire
elementer som afgørende for kreativitet - nemlig individet, viden,
arbejdets tilrettelæggels og sociale relationer. I fages diskuteres
hvordan disse fire elementer hver især, men også tilsammen,
påvirker kreativitet.
- Hvordan understøtter organisationer kreativitet - både den
mindre grad af kreativitet, og de revolutionerende nye
idéer.
|
| Undervisningsformer |
| Faget gennemføres som 11
undervisningsgange. De enkelte undervisningsgange består af
forelæsninger, præsentationer og diskusioner. Derudover vil der
også være oplæg fra praktikere og virksomhedsbesøg. |
| Arbejdsbelastning |
| Deltagelse i undervisningen |
33 timer |
| Forberedelse til undervisning |
113 timer |
| Eksamen - opgavebesvarelse |
50 timer |
| Obligatoriske aktiviteter |
10 timer |
|
| Foreløbig litteratur |
|
Litteraturen består af en grundbog, og en række akademiske
artikler.
Grundbog:
Peter Holdt Christensen (2014). Kreative rum. København: Hans
Reitzels Forlag.
Foreløbige artikler:
- Amabile, Teresa M. (1983). The social psychology of creativity:
A componential conceptualization. Journal of Personality and
Social Psychology, 45 (2), 357-376.
- Baer, Markus (2012). Putting creativity to work: The
implementation of creative ideas in organizations. Academy of
Management Journal, 55 (5), 1102-1119.
- Edmondson, Amy (1999). Psychological safety and learning
behavior in work teams. Administrative Science Quarterly,
44, 350-383.
- Elsbach, Kimberly D. & Francis J. Flynn (2013). Creative
collaboration and the self-concept: A study of toy designers.
Journal of Management Studies, 50 (4), 515-544.
- George, Jennifer M. (2007). Creativity in organizations.
The Academy of Management Annals, 1 (1), 439-477.
- Gong, Yaping, Siu-Yin Cheung, Mo Wang & Jia-Chi Huang
(2012). Unfolding the proactice process for creativity: Integration
of the employee proactivity, information exchange, and
psychological safety perspectives. Journal of Management
Studies, 38 (5), 1611-1633.
- Oldham, Greg R. & Anne Cummings (1996). Employee
creativity: Personal and contextual factors at work. Academy of
Management Journal, 39 (3), 607-634.
- Perry-Smith, Jill E. (2006). Social yet creative: The role of
social relationships in facilitating individual creativity.
Academy of Management Journal, 49 (1), 85-101.
- Sutton, Robert I. & Andrew Hargadon (1996). Brainstorming
groups in context: Effectiveness in a product design firm.
Administrative Science Quarterly, 41, 685-718.
- Thompson, Leigh (2003). Improving the creativity of
organizational work groups. Academy of Management
Executive, 17 (1), 96-109.
- Zhou, Jing (2003). When the presence of creative coworkers is
related to creativity: Role of supervisor close monitoring,
developmental feedback, and creative personality. Journal of
Applied Psychology, 88 (3),
413-422.
|
Permalink