2015/2016 KAN-CFILV1005U Immateriel økonomi/kulturel økonomi og innovation
English Title | |
Immateriel economy/cultural economy and innovation |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Valgfag |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi,
MSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Contact information: https://e-campus.dk/studium/student-hub/aabningstider-og-kontaktinformation | |
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 26-02-2015 |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den
studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl,
opfylde følgende læringsmål: Læringsmål
Bedømmelsen i faget foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt emne (empirisk eller teoretisk) skal forholde sig problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede temaer indenfor den kulturelle økonomi herunder de innovative og ledelsesmæssige udfordringer der knytter sig til eksempelvis en produktudvikling, en innovativ og skabende læreproces, ledelsen af byrum mv. Den studerende forventes at kunne udvælge, udpege, analysere og reproducere pensum fra faget , som er relevant for den udvalgte case. At kunne reflektere og uddrage konklusioner og vurderinger gennem analyse af måder at lede og organisere kulturelt-immaterielle produkters værdiskabelse, sociale innovation og markedsføring. At kunne foretage en sociologisk-filosofisk humanistisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå et immaterielt produkt eller undringsbaseret læreproces (f.eks arkitektur og design) skaber kvalitet i kerneydelsen. At kunne foretage bredere kultur- og socialiseringsanalyser der inkluderer den politiske, sociale- og æstetiske dynamik, herunder entrepreneurship og visionsindustrier som er kendetegnende for den kulturelle økonomi/immaterielle økonomi. At kunne foretage en kritisk evaluering af analysens gyldighed og konsekvenser. At kunne sammenligne og reflektere over fagets pensum i forhold til case. |
||||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||
Fagets formål Faget tager udgangspunkt i de senere års kulturelle og immaterielle økonomi, også kaldet ’den ny økonomi’. Denne udgør en nyere samlebetegnelse for den post- industrielle produktionsmåde karakteriseret ved informatisering af industriel produktion, arbejdets analytiske, symbolske, kreative komponenter samt affektivt arbejde i service, omsorg, design og byrumsudvikling. Samtidig er disse nye produktionsmåder med til at rokke ved de opdelte grænser mellem økonomisk og social værdiskabelse. I dag er arbejdet i mange organisationer kendetegnet ved at være immaterielt i den forstand, at medarbejderne arbejder med viden, service, idéudvikling, problemformulering, livsfortællinger og etik. Hovedparten af virksomheders og organisationers værdi består af immaterielle værdier. Og når organisationer forsøger at lede og organisere den immaterielle værdiskabelse, så kommer de også til at fokusere på den menneskelige del af virksomheden, i særdeleshed produktudvikling, læreproces, innovative kræfter, social engagement, færdighed og erfaringsdannelse. Grundtanken er at se den kulturelle økonomi som platform for kritisk social innovation. Udviklingen er varens kulturelle indhold involverer en serie af aktiviteter der normalt ikke henregnes til arbejde: læringsprocesser, færdighed, smag, offentlig opinion, æstetisk kommunikation og oplevelser – alt sammen med stigende betydning for økonomisk og social værdiskabelse i og udenfor organisationen. De nye immaterielle produktionsformer skaber nye udfordringer der har at gøre med kvalitet i kerneydelsen. Overfor standardiseret og instrumentel produktudvikling sætter den kulturelle økonomi fokus på den læringsmæssige og bæredygtige side af værdipolitikken og værdiskabelsen. Grundtanken er: Opbyggelsen af innovation og kreativitet tager udgangspunkt i at lære hvad det vil sige at lære i et praksisfællesskab. Skabelsen af andre værdier og innovative muligheder kræver udviklingen af den basale menneskelige undren i uddannelse og læring. Virkelig kvalitet er afhængig af faglig undren og imagination overfor det endnu uvisse, en menneskelig væren åben overfor en ukendt verden, kort sagt, at lære i forhold til en ukendt fremtid. Det er indefra i arbejdsprocessen, at ansatserne til produktudvikling og værkskabelse sker. Eksempelvis finder design sted som et værdidannende undren og møde mellem designeren og det konkrete materiale. Værdiskabelsen er derfor forbundet med en grundlæggende undren og designerens forholden sig til værdier og grundholdninger. Undringsbaseret innovationsforståelse må supplere den problemløsningsorienterede. Den sociale innovation som pædagogisk kritisk læreproces får afgørende indflydelse på innovation som postproduktion og produktudvikling, som kritisk bæredygtighed og som ledelse af byrum og arkitektur som atmosfærepolitisk problematik. Faget består af tre blokke: 1: En samfundsdiagnose for kulturel og immateriel økonomi. Fokus: Forholdet mellem økonomi (produktionsmåder og arbejdsformer), kultur og social-politisk værdiskabelse. 2: Kreativitet og innovation som undringsbaseret læring – etisk-æstetisk læringsproces. 3: Kulturel økonomi og ledelse af arkitektur og byrum - atmosfærepolitik og viral marketing. De centrale spørgsmål der tages op i dette kursus er: Hvad skal vi nærmere forstå forholdet mellem den ny økonomi og social værdiskabelse? Hvad er forholdet mellem de immaterielle værdier og de nye produktionsmåder? Hvor er forholdet mellem kreativitet og innovation og processuel færdighed og erfaringsdannelse? Hvad undren kilden til kreativitet? Hvad er forholdet mellem kulturel økonomi og social innovation? Hvad er forholdet mellem ledelsen af byrum og atmosfærepolitik?
Samlet set har den kulturelle og immaterielle økonomi skabt en humanisering af arbejdslivet hvor innovation og forandring har afgørende indflydelse på den organisatoriske, ledelsesmæssige og læringsmæssige forståelse af værdi, prioriteringer og kvalitet. Vi er derfor i disse år vidne til et sammenstød mellem på den ene side markedsbaserede værdier om fleksibilitet og global konkurrence og på den anden side et arbejdsliv med sans for kernydelsens meningsgivende og etisk ansvarlige produkt. Den studerende skal udarbejde en skriftlig essayeksamen, som inddrager en specifik vareanalyse konsumptionssituation eller virksomhedscase, og som bygger på en kombination af økonomiske, filosofiske, kulturelle og sociologiske tekster. De studerende vil i faget blive trænet til analytisk at kunne kombinere disse forskellige perspektiver og omsætte dem i forhold til et empirisk materiale. |
||||||||||||||||||||||||||
Undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||
-Forelæsningsrække
Undervisningen vil bestå af forelæsninger og studenterrepræsentationer. Ved forelæsningerne leverer underviseren et overblik over et givent emneområde samt perspektiveringer og problematisering. Der inddrages eksempler og cases i hver af forelæsningerne evt. med inddragelse af supplerende litteratur. Nedenfor følger en detaljeret oversigt over forelæsningsrække og læringsmål og tematikker. |
||||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||||
Forelæsningsrække Undervisningen vil bestå af forelæsninger og studenterrepræsentationer. Ved forelæsningerne leverer underviseren et overblik over et givent emneområde samt perspektiveringer og problematisering. Der inddrages eksempler og cases i hver af forelæsningerne evt. med inddragelse af supplerende litteratur.
|