2015/2016 KAN-CJURV1149U Videregående arbejdsret og personaleøkonomi
English Title | |
Advanced labour law and personnel economics |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Valgfag |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Forår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og
erhvervsjura, MSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 23-10-2015 |
Læringsmål | |||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den
studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl,
opfylde følgende læringsmål: Det er målet, at de studerende – efter
at have deltaget i undervisningsaktiviteterne i I35 – kan:
|
|||||||||||||||||||||||||
Forudsætninger for at deltage i kurset | |||||||||||||||||||||||||
Faget er et overbygningsfag i forhold til faget arbejdsret, HA(jur.) 3. År. Det kan f.eks. kombineres med andre kontraktretlige fag samt Generel psykologi og Arbejdssociologi. | |||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | |||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | |||||||||||||||||||||||||
Undervisningen er baseret på et samspil mellem jura og økonomi (herunder arbejdssociologi) Den arbejdsretlige del fokuserer på dansk arbejdsret i europæisk perspektiv, herunder navnlig EU-arbejdsret og international arbejdsret (især de regler, der er vedtaget i ILO´s regi) og samspillet mellem de forskellige reguleringer, herunder implementering af arbejdsretlige direktiver. Denne del omfatter kollektiv arbejdsret, herunder arbejds-markedets parter på nationalt og europæisk plan, de kollektive grundrettigheder (organisationsfrihed mv.) og information, høring og medindflydelse, bla. Europæiske koncernsamarbejdsudvalg og medindflydelse i SE-selskaber og fri bevægelighed, herunder udstationering; det individuelle ansættelsesforhold, herunder atypiske ansættelsesforhold, oplysningspligt, virksomhedsoverdragelse, kollektive afskedigelser mv.; ligestilling og diskrimination pga. en række kriterier (navnlig nationalitet, køn etnisk oprindelse, religion, alder, seksuel orientering og handicap), samt arbejdsmiljø. Den økonomiske del omfatter først en introduktion til arbejdsmarkedsteorier: Human Capital teori, principal agent teori (personnel economics) og teorien om interne arbejdsmarkeder.
Derefter behandles teoretisk og empirisk følgende temaer:
O nye lønformer, herunder ’ny løn’ og præstationsløn. O ”uligeløn” mellem kvinder og mænd. Økonomiske diskriminationsteorier og empiriske undersøgelser. O kvindelige ledere O ’virksomhedens sociale ansvar’ O ’den fleksible virksomhed – fleksibel ledelse’ O EU og det fælles arbejdsmarked. Østaftalen og servicedirektivet. Begrebet ”flexicurity’ |
|||||||||||||||||||||||||
Undervisningsformer | |||||||||||||||||||||||||
Der benyttes dialogforelæsninger og casebehandling | |||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | |||||||||||||||||||||||||
Vejledende litteratur
Pensum: Ruth Nielsen: EU Labour Law, Copenhagen (DJØF Publishing) 2012 Supplerende materiale: Personaleøkonomi: • Arbejdsmarkedsteorier og virksomheders løn- og personalepolitik: Ploug, Niels (1990): Teoretiske perspektiver (Oversigt over arbejdsmarkedsteorier). I: Arbejdsløshedsrisiko og beskæftigelseschance. Socialforskningsinstituttets rapport 90:11, side 32-55. København. Baron, J.N. & Kreps, D.M. (1999): “Training”. I: Strategic Human Resources. Frameworks for General Managers, Wiley, New York, kapitel 15 (s. 369-397). Lazear, Edward P. (1999): Personnel economics: Past lessons and future directions …, Journal of Labor Economics, vol. 17, no. 2, pp. IV. Besanko, D. et al (2003): “Agency and Performance Measurement”. I: Economics of Strategy, 3rd edn, John Wiley, New York, kapitel 14, uddrag: s. 502-507.
• Nye lønformer: Udsen, Sanne (1999): Lønbegreber. Hvor bevæger vi os hen? Udgivet af Arbejdsministeriet. Holt, Helle m.fl. (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked. En kvantitativ og kvalitativ belysning. Socialforskningsinstituttet, rapport 06:02 (s. 47-66 og 127-146). AOF (2004): Grundbog for tillidsvalgte (uddrag) • Uligeløn, herunder økonomiske diskriminationsteorier: Udsen, Sanne (1992): Ulige løn for andet arbejde. Økonomiske teorier om kønsforskelle på arbejdsmarkedet. Kapitel 3 i samme: Skønheden og udyret: Kønsarbejdsdelingens økonomiske kompleksitet, Ph.D. serie 5.92, Handelshøjskolen, Samfundslitteratur. Deding, Mette and Kennson Wong (2004): Mænds og kvinders løn - en analyse af løngabet 1997-2001. Socialforskningsinstituttet, rapport 04:10 (uddrag) Holt, Helle, Lars Pico Geerdsen, Gunvor Christensen, Caroline Klitgaard, Marie Louise Lind.(2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked. En kvantitativ og kvalitativ belysning. Socialforskningsinstituttet, rapport 06:02 (uddrag) • Virksomheders sociale ansvar: Holt, Helle, Max Mølgaard Miiller, Louis Havn, Søren Jensen (2007): Virksomheders sociale engagement. Socialforskningsinstituttet, 07:06. Årbog 2006 (uddrag) Holt, Helle, Martin Sonnefeld Jørgensen, Pernille Hohnen, Gitte Schimmell (2006): Job på særlige vilkår. Socialforskningsinstituttet, 06:05 (uddrag) Kamp, Annette (2003): Virksomhedernes sociale ansvar - omsorg, rettighed eller image? I: Menneskelige ressourcer i arbejdslivet - en antologi om samspil mellem organisation, arbejde og arbejdsmiljø, Socialforskningsinstituttet, Rapport 03:11, side 156-183
• Den fleksible virksomhed / fleksibel ledelse:
Holt, Helle (2004): DJØF-undersøgelse om det fleksible arbejde Rosdahl, Anders & Hans Uldall-Poulsen (2003): Lederne og det sociale engagement, Socialforskningsinstituttet 2003:05, kapitel 1. • EU og det fælles arbejdsmarked. Flexicurity
Internetmaterialer: Beskæftigelsesministeriet (Østaftalen) og EU Kommissionen (Servicedirektivet). Dansk Arbejdsgiverforening (2007): Flexicurity i Danmark. http://www.da.dk/- sti: Nyheder og analyser / Rapporter og analyser
Bemærk Artikler til personaleøkonomi vil blive udgivet i en materialesamling. |