English   Danish

2015/2016  KAN-CMLMV1014U  Fra idé til Kandidatafhandling

English Title
Fra idé til Kandidatafhandling

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår, Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 30
Max. antal deltagere 30
Studienævn
Studienævnet for cand.ling.merc.
Kursusansvarlig
  • IBC - kommunikation
    Jørgen Leif Stilling - Department of International Business Communication (IBC)
Secretary Tine Silfvander - ts.iadh@cbs.dk
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Kommunikation/Communication
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
Sidst opdateret den 17-02-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Det overordnede formål med kurset er at give de studerende kompetencer til at håndtere de faser og processer de skal igennem i forbindelse med den efterfølgende kandidatafhandling. Det samlede formål er at de studerende får en forståelse for sammenhængen mellem problemformulering, metode, teori, analyse, læring og dermed at hele afhandlingsforløbet kommer til at foregå som en stadig interaktion mellem processens enkelte dele.

I løbet af kurset arbejdes med det videnskabsteoretiske udgangspunkt for udvælgelse af emne, problemformulering og afgrænsning. Den studerende skal kunne udvælge og afgrænse et tema/emne som er fagligt relevant som et speciale. Den studerende skal kunne identificere og argumentere for valget til en kandidatafhandling.

Den studerende skal kunne præsentere og argumentere for en problemformulering, der vil kunne fungere som udgangspunkt for valg af metode, litteratursøgning, indsamling af empiri, anvendelse af teori samt analyse af data. Den studerende skal kunne forklare, diskutere og vurdere ovennævnte, hvor stoffet fra lærebøgerne og pensum anvendes med kritisk refleksion.

Efter valgfagets afslutning skal den studerende kunne anvende grundlæggende metode, argumentere for undersøgelsesdesignet til den valgte vidensproduktion.

Den studerende skal kunne præsentere viden om projektstyring til en kandidatafhandling. Den studerende skal kunne kvalitetssikre den valgte metode og kunne præsentere en metoderedegørelse. Den studerende skal kunne vurdere den valgte metodes generelle anvendelighed i forhold til det givne problemfelt og den valgte metodes anerkendelse inden for det pågældende forskningsfelt.

Den studerende skal kunne skrive et godt og korrekt akademisk sprog, der er klart, præcist og med brug af den relevante terminologi, sammenhængende struktur af argumenter og korrekt brug af kilder og referencer.

Kurset tager sigte på at opfylde følgende delmål:
  • at udvikle problemformuleringen som et styringsværkstøj til afgrænsning og vinkling af emnet
  • at bruge problemformuleringen som udgangspunkt for valg af metode, litteratursøgning, indsamling af empiri, anvendelse af teori samt analyse af data
  • at bibringe de studerende en forståelse for analysefasen som den del af processen hvor man gennem skrivning bringer konsistens i argumentationen og hjælper erkendelsen videre
  • at give de studerende indsigt i forholdet mellem teori og metode som henholdsvis et antal grundantagelser der forklarer og/eller forudsiger noget om et eller flere fænomener, og en skabelon der udstikker retningslinjerne for hvordan et problem kan løses.
  • at give de studerende indsigt i egen læringsstil, en større bevidsthed om bedste arbejdsmetoder og læringsstile i praksis
  • at bibringe de studerende en forståelse for projektplanlægning, den praktiske organisering og styring af undersøgelsesprojekter
  • at sætte de studerende i gang med at overveje hvilket emne- og interesseområde inden for uddannelsesretningens faglige profil de ønsker at fokusere på i deres kandidatafhandling.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Ingen specifikke forudsætninger eller begrænsninger, men der opnås størst udbytte hvis man arbejder med kandidatafhandlingen mens man følger kurset
Prøve/delprøver
Fra idé til Kandidatafhandling:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Rapport
Varighed 7 døgn til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Efterår og Forår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet
Efter valgfagets afslutning afleverer den studerende en skriftlig individuel hjemmeopgave koncentreret om grundlæggende metode, vidensproduktion og styring af projekter. Caseopgaven er enslydende for alle studerende.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

”Fra ide til kandiatafhandling” omhandler foruden teori, begreber og faglige metoder den kreative proces i vidensproduktionsprocessen, læringsprocesser og inspiration om videnskabsteori. Valgfaget styrker den videnskabelige aktivitet og processen ”fra idé til kandidatafhandling”. Kandidatafhandlingen er den sidste, den vigtigste og for mange den sværeste del af studiet. Valgfaget giver inspiration til at planlægge dette inden den første fase af kandidatafhandlingen starter. Valgfaget er ikke et egentligt skriveseminar, men indeholder mange gode råd til studerende og retningslinjer for projektstyring. Så fokus er på det gode kandidatprojekt.

Det er ikke nødvendigt, men kan være en fordel at den studerende har valgt tema og emneområde.

Valgfaget giver imidlertid inspiration til valg af kandidatafhandling.


Fagets udvikling af personlige kompetencer: 
Gennem introduktion til forskellige relevante emnekredse og metoder er målet at introducere de studerende til samfundsforskningens forskellige aspekter. Kurset har følgende hovedkomponenter:

  • Kreative processer
  • Videnskabsteori
  • Valg af samfundsvidenskabelige metoder
  • Skriveseminar
  • Projektstyring
  • Informationsbearbejdning
  • Læringsstile

De personlige kompetencer styrkes inden for den samfundsvidenskabelige metode, videnskabsfilosofisk ståsted, arbejde med projekter, undersøgelser, forskning og vidensproduktionsprocessen .

 

Undervisningsformer
Kurset er opdelt i flere hovedkomponenter

forelæsninger
undervisning
foredrag
workshopper med diskussion og oplæg
informationssøgning
tests

Workshopperne er beregnet til at de studerende arbejder selvstændigt med stoffet under vejledning fra læreren, som deltager i workshopperne. De studerende skal i forbindelse med workshopperne arbejde med udvælgelse af tema og forskellige emner, typer af problemformuleringer, afgrænsning og relevant metode. Workshopperne vil være præget af diskussion og fremlæggelse således at input fra diskussionerne kan indgå i den eksamensskriveøvelse opgave, som udarbejdes i løbet af kurset og som koncentrereres om udvælgelse af emne, problemformulering og afgrænsning. Opgavens omfang er op til maks. 4 sider a 2275 typeenheder. Der gives feed-back på opgaven.
Yderligere oplysninger
Ændringer i skema kan forekomme
Hold A: Torsdag 08.00-09.40, uge 36-41, 43-48
Foreløbig litteratur

Pensum:

’Erik S. Rasmussen, Per Østergaard og Suzanne C. Beckmann (2006). Essentials of social science research methodology.Odense, University Press of Southern Denmark. 
Viebeke Ankersborg (2011) Speciale-processen. Tag magten over dit speciale. Forlaget Samfundslitteratur.

Supplerende:

Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen m.fl. (2005). Den Gode Opgave.Forlaget Samfundslitteratur.Ib Andersen (2011) Dataindsamling og spørgeteknikker i projektarbejde inden for samfundsvidenskaberne. Forlaget Samfundslitteratur. 

Ib Andersen (2008). Den skinbarlige virkelighed. Forlaget Samfundslitteratur.

Sidst opdateret den 17-02-2015