English   Danish

2015/2016  MA-MMASV1104U  Skatteproces

English Title
Tax procedural law

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Master
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 10
Max. antal deltagere 35
Studienævn
Studienævnet for Master i Skat
Kursusansvarlig
  • Martin Nors Hansen - Juridisk Institut (JUR)
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Skatteret/Tax law
Sidst opdateret den 20-08-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Kunne redegøre for klagestrukturen og klageproceduren i det administrative system og i domstolssystemet
  • Kunne redegøre for klagestrukturen og klageproceduren i det administrative system og i domstolssystemet
  • Kunne identificere og anvende de korrekte retsregler på en konkret problemstilling
  • Kunne redegøre for og i konkrete situationer illustrere retsfølgen af en given retsregel
  • Kunne argumentere og reflektere over retsanvendelses- og hjemmelsprincipper samt særlige problemstillinger, som skatteprocessen giver anledning til
Prøve/delprøver
Skatteproces:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagbeskrivelse

Fagets formål er at give de studerende indgående kendskab til og forståelse for den formelle skatteret, skatterettens kilder og retsanvendelsesprincipper, herunder de generelle frist-, forældelses- og sagsbehandlingsregler samt de særlige regler herom på skatterettens område, som er særskilt reguleret i skatteforvaltningsloven.

Skatteproces giver et indblik i skattemyndighedernes organisation og kompetence. De studerende skal endvidere have viden om sagsbehandlingsreglerne, og kende konsekvenserne af sagsbehandlingsfejl. I den forbindelse skal de studerende opnå viden om og forståelse for mulighederne for at få ændret en skatteansættelse, fristerne for ændring af skatteansættelse og mulighederne for, med skatteretlig virkning, at fortryde en privatretlig disposition. Muligheden for at indhente et bindende svar hos SKAT erhverves der viden om. Endvidere erhverves viden om klagebehandlingen af en forvaltningsafgørelse, både i det administrative system og i domstolssystemet. Endelig får de studerende viden om betydningen af retlig polycentri i skatteretten og berettigede forventningers betydning for den skatteretlige afgørelse.

Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige retskilder.

 

Indhold

Faget indledes med en gennemgang af skatterettens kilder og retsanvendelsesprincipper. Herefter gennemgås skattemyndighedernes organisation og kompetence. De sagsbehandlingsregler gennemgås, som gælder for den enkelte organisatoriske enhed ligesom konsekvenserne af sagsbehandlingsfejl. I forbindelse med behandlingen af en skattesag har skattesubjektet i visse tilfælde mulighed for syn og skøn. En sagsafgørelse kan påklages i det administrative system og dernæst prøves ved domstolene. Fysiske personers omkostninger ved klagebehandlingen kan godtgøres efter særlige regler om omkostningsgodtgørelse. Skattesubjektet har i visse tilfælde mulighed for at indhente et svar om de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført handling. Dette sker ved bindende svar fra SKAT. Andre udtalelser fra skattemyndighederne kan i visse tilfælde tillægges præjudikat efter forventningsprincippet.

Hvis skattemyndighederne ændrer en skatteansættelse, vil skattesubjektet i visse tilfælde være interesseret i at omgøre den underliggende privatretlige disposition. Ændringer i privatretlige dispositioner er inden for skatteretten særskilt reguleret i skatteforvaltningsloven i form af regelsæt om skatteforbehold, omgørelse og omvalg af selvangivelsesdispositioner.

 

Sammenhæng og progression

Faget kan læses sideløbende med de øvrige fag.

Mens uddannelsens øvrige fag primært omhandler den subjektive og objektive (materielle) skatteret, så omhandler faget Skatteproces den formelle skatteret og skatterettens retsanvendelse.

Undervisningsformer
Holdundervisning/​forelæsning i dagstimerne
Sidst opdateret den 20-08-2015