• Kunne forklare samspillet mellem EU-retten og national ret
• Kunne identificere EU-retlige problemstillinger
• Kunne identificere og klassificere selskaber fra andre EU-lande, og redegøre for selskabers adgang til primær og sekundær etablering inden for EU
• • Kunne argumentere for og imod forskellige løsninger af sådanne problemstillinger i en for faget korrekt terminologi ved anvendelse af den EU-retlige metode

Fagbeskrivelse

Fagets formål er, at give de studerende viden om EU-retten og dens implikationer for national ret og national administrativ praksis, herunder at forklare den praktiske virkning af de EU-retlige retskilder og den EU-retlige metode, som på visse punkter adskiller sig fra nationale retskilder og metode, samt at klargøre betydningen af de EU-retlige principper, der er en væsentlig retskilde i EU-retten. Herudover har faget til formål at give de studerende viden om EU-selskabsretten. Det er ligeledes et formål, at give de studerende en forståelse af EU’s institutioner og det politiske samspil mellem disse, samt medlemsstaternes rolle i denne kontekst. Et af de oprindelige formål med EU var oprettelsen og opretholdelsen af det indre marked via harmonisering og forbud rettet til medlemsstaterne. Således må medlemsstaterne som hovedregel ikke opretholde foranstaltninger, der hindrer den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, arbejdskraft, kapital eller den frie etableringsret. Imidlertid indeholder Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde også konkurrenceregler, der er rettet mod virksomheder. Udover at forstå disse forskellige regelsæt og afgøre hvilke regler og undtagelser hertil, der konkret finder anvendelse på, eller kan være relevante for, en given problemstilling, er det ligeledes hensigten, at de studerende opnår indsigt i de fremtidige udfordringer EU står overfor, herunder i forbindelse med at EU’s formål har udviklet sig fra at være primært økonomiske til at blive mere orienterede mod en social dimension i EU-samarbejdet. Det er herudover et formål, at give de studerende forståelse for selskabsformerne i medlemsstaterne, herunder mulighederne for at etablere og drive virksomhed i selskabsform inden for fællesskabet, som udvikler sig i stigende omfang i lyset af den stigende internationalisering af erhvervsvirksomheder.

Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige retskilder.

Indhold

Faget indeholder fire moduler, hvor det første modul omhandler institutionerne og retskilderne, samt EU retlig metode. Herunder behandles de EU retlige principper samt EU-domstolens kompetence og forholdet mellem national ret og EU-ret. Det andet modul omhandler reglerne om fri bevægelighed af varer, tjenesteydelsernes fri bevægelighed, arbejdstagernes og kapitalens fri bevægelighed samt etableringsretten. Tredje modul omhandler konkurrencereglerne og statsstøttereglerne, som sammen med reglerne om fri bevægelighed er centrale for opretholdelsen af det indre marked. Det fjerde modul omhandler dele af EU-selskabsretten, herunder reglerne for selskabers etableringsfrihed og disse reglers betydning for national selskabsret og skatteret.

Faget gennemgår reglerne på et grundlæggende niveau.

Fokus vil være på identifikation af EU-retlige problemstillinger og de regler, der finder anvendelse på løsningen, samt på juridiske argumenter der kan bringes i spil for og i mod forskellige løsninger.

Sammenhængen med de øvrige fag

Faget EU-ret kan vælges som overbygning på de obligatoriske fag.

Faget implementerer EU-rettens betydning i forhold til national ret, for så vidt angår alle grænseoverskridende transaktioner inden for Fællesskabet.

EU-ret er samtidig et supplement til fagene moms, International skatteret og International selskabsskatteret.