• Vise en grundig forståelse for fagets teorier.
• Sammenligne og vurdere de forskellige teoriers baggrund og anvendelighed.
• Give anvisninger til hvordan organisationer kan understøtte koordination gennem organisationskommunikation, projektkoordination og videndeling.
• Anvende de forskellige teorier til at diagnosticere praktiske udfordringer ved koordination af aktiviteter i organisationer.

I organisationer opdeles arbejdsopgaver i bl.a. projekter og individuelle arbejdsopgaver. Denne opdeling kræver dog koordination, således at de enkelte indsatser samlet set bidrager til at løse organisationens opgaver. Koordination sker især gennem organisationskommunikation, projektkoordination og videndeling.
Formålet med faget er at give en grundlæggende forståelse for, hvilke udfordringer netop organisationskommunikation, projektkoorination og videndeling rummer, hvorledes disse problemer kan reduceres, og hvordan videndeling og projektkoordination kan praktiseres.  
Det problematiske ved videndeling er bl.a., at individer ikke altid ønsker at dele viden, og at individer ikke altid har mulighed for at dele viden. Mange ved måske heller ikke, at den viden, de besidder, er nødvendig at dele med andre. Derudover kan det, der deles – altså viden - ofte antage forskellige former, som kan gøre det mere eller mindre umuligt at dele. Eksempelvis tales der om den tavse viden, som åbenbart er afgørende for organisationers overlevelsesevne, men som til gengæld er noget mere problematisk at dele end den mere synlige og nedskrevne form for viden. Problemerne ved videndeling og projektkoordination tematiseres i forhold til individer, strukturer og viden, og sammen med en introduktion til begrebet videndeling og en analyse og diskussion af hvordan videndeling og projektkoordination kan praktiseres, udgør de fagets centrale temaer. Faget består således af fem dele:
 

1. Introduktion: Hvad er videndeling og projektkoordination, og hvordan kan det betragtes i en organisatorisk sammenhæng?  
2. Individer: Hvordan kan det være, at individer ikke altid deler viden – eller også deler de måske altid viden. I nogle sammenhænge er individer overbeviste om, at viden er magt, og at viden derfor ikke deles - andre perspektiver tillægger individer nærmest altruistiske motiver, og problemerne med videndeling reduceres dermed i nogen grad. Centrale begreber i denne del er magt, motivation, kultur, tillid, sociale relationer og altruisme.  
3. Struktur: Hvilke rammer som eksempelvis den tid der stilles til rådighed, eller de fysiske rammer organisationen befinder sig i – er de bedste for videndeling, således at individet både har mulighed for at finde ud af, hvem der ved hvad og også har mulighed for at få fat i den værdifulde viden. Centrale begreber er netværk, kontorlandskaber, organisationskulturer, distancearbejde og tid.  
4. Viden: Hvilken viden er det egentlig, som skal deles, og hvordan – samt hvor – identificeres denne viden? I forbindelse med videndeling tales der ofte om ”best practices” som den viden, der for alt i verden skal deles. Men videndeling handler også om at dele viden om kunder, viden om igangværende aktiviteter og viden om hvem, der ved hvad. Dette kompliceres så yderligere af, at viden kan have forskellige former som fx tavs viden eller eksplicit viden. Diskussionen af viden har dermed også indflydelse på hvordan der kan - eller skal - kommunikeres om koordination. Centrale begreber i denne del er ”best practices”, benchmarking, værdifuld viden og tavs viden.  
5. Videndenling og projektkoordination i praksis. Hvordan sikrer organisationer at projekter og individers arbejdsindsats koordineres? Der præsenteres og diskuteres en række metoder som fx sociale medier, kontorlandskaber, møder, følordninger og central projektledelsesværktøjer.

Grundbøger:
Cheeney, George, Lars Thøger Christensen, Theodore E. Zorn & Shiv Ganesh 2010: Organizational communication in an age of globalization. Issues, reflections, practices. Long Grove: Waveland Press, Inc.
Christensen, Peter Holdt 2010: Mere videndeling. København: Hans Reitzels Forlag.
 
Derudover følgende (foreløbige) artikler der elektronisk kan hentes via CBS Bibliotek:
 
Boh, Wai Fong 2007: Mechanisms for sharing knowledge in project-based organization. Information and Organization, vol. 17.
Borgatti, S. P. and Cross, R. 2003. A relational view of information seeking and learning in social networks. Management Science, 49: 432-445.
Cabrera, Á. og E.F. Cabrera 2002. Knowledge-sharing dilemmas. Organization Studies, 23 (5): 687-710.
Casciaro, T. and Lobo, M.S. 2005. Competent jerks, lovable fools, and the formation of social networks. Harvard Business Review, 6: 92-99.
Darr, E.D., Argote, L., and Epple, D. 1995. The acquisition, transfer, and depreciation of knowledge in service organizations: Productivity in franchises. Management Science, 41: 1750-1762.
Fayard, A-L. and Weeks, J. 2011. Who moved my cube? Harvard Business Review, 89: 102-110.
Gottschalg, O. og M. Zollo 2007. Interest alignment and competitive advantage. Academy of Management Review, 32 (2): 418-437.
Hatch, Mary Jo 1987. Physical barriers, task characteristics, and interaction activity in research and development firms. Administrative Science Quarterly, 32 (3): 387-399.
Heath, Chip & Staudenmayer, Nancy 2000. Coordination neglect: How lay theories of organizing complicate coordination in organizations. Research in Organizational Behaviour, vol. 22.
Menon, Tanya, Leigh Thompson & Hoon-Seok Choi 2006. Tainted knowledge vs. tempting knowledge: People avoid knowledge from internal rivals and seek knowledge from external rivals. Management Science, vol. 52 (8).
O’Leary, M.B., M. Mortensen og A.W. Woolley 2011. Multiple team membership: A theoretical model of its effects on productivity and learning for individuals and teams. Academy of Management Review, 36 (3): 461-478.
Ouchi, William G. 1980. Markets, bureaucracies, and clans. Administrative Science Quarterly, vol. 25.
Reagans, Ray and McEvily, Bill 2003. Network structure and knowledge transfer: The effects of cohesion and range. Administrative Science Quarterly, 48 (2): 240-267.