Læringsmål |
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål: Den studerende skal kunne:
- reflektere kritisk over forskellige teoriers og metoders
grundlag og relevans i relation til en konkret
problemstilling;
- redegøre for de i pensum gennemgåede vidensformers,
analysemetoders og slutningsformers grundlag, og hvilke typer af
viden de kan bruges til at producere og hvordan de evt. kan
struktureres og/eller kombineres med andre former for viden
- kort, præcist og klart udtrykke essayets
problemformulering;
- med udgangspunkt i gruppeessayet analysere et enten
erhvervsøkonomisk, markedsøkonomisk, etisk, interkulturelt,
organisations- og/eller virksomhedskommunikativt problem
metodologisk, herunder inddrage de i kurset gennemgåede begreber og
metoder;
- rationelt begrunde sit valg af anvendte paradigmer og metoder
på den givne problemstilling;
- give en kohærent og konsistent tolkning af analysens
resultater;
- demonstrere metode- og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder a)
formulere sig klart og præcist med anvendelse af det relevante
fagsprog b) angive sine kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen
strukturere fremstillingen og præsentere stoffet i en sprogligt og
indholdsmæssigt klart formuleret og disponeret
form
|
Prøve/delprøver |
Videnskabsteori og metode:
|
Prøvens
ECTS |
7,5 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel mundtlig prøve på baggrund af
gruppeopgave |
Antal personer i gruppen |
3-5 |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 5 sider |
|
Omfang: Essayet må maksimalt fylde 5 sider uanset
antal studerende i gruppen. Dette gælder ligeledes ved individuelle
essays. |
Opgavetype |
Essay |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Sommer og Sommer |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i
udarbejdelsen af det skriftlige essay til den ordinære eksamen, men
været syg ved den mundtlige prøve afvikles sygeprøven på baggrund
af en genindlevering af det oprindelige essay.
Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af det
skriftlige essay på grund af sygdom kan den studerende deltage i
den mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende inden for en nærmere
fastsat frist indleverer et individuelt udarbejdet essay.
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige
essayt til den ordinære eksamen, men ikke har bestået ved den
mundtlige prøve afvikles omprøven normalt på baggrund af en
genindlevering af det oprindelige essay. Den studerende kan dog
vælge inden for en nærmere fastsat frist i stedet at indlevere et
nyt individuelt udarbejdet essay.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Gruppestørrelsen er på 3-5 studerende. Prøven er en individuel
mundtlig prøve på baggrund af et selvdefineret essay skrevet i
grupper.
Den studerende fremlægger kort hovedpunkterne i essayet og
evt. kritik af det skriftlige produkt vedkommende ønsker at
fremfører. Den studerende vælger selv med udgangspunkt
i essayet at forfølge nogle problemer eller teoretiske
vinkler. Eksaminator stiller spørgsmål til fremstillingen og i
det pensum, der ikke er dækket af essayet og den mundtlige
fremlæggelse.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Kursets overordnede mål er at give den studerende indsigt i
generelle og tværfaglige teoretiske og analytiske tilgange til
videnskabsteori og metode. Kursets anlæg er tværfagligt med
hovedinteresse inden for humaniora (sprog og kultur) og
samfundsvidenskab (erhvervsøkonomi).
Kurset er opdelt i 2 dele:
1) Videnskabsteori: Spørgsmål om forholdet mellem videnskabelige og
andre former for viden, opfattelser af videnskabelighed,
objektivitet, sandhed, videnskabelig videns generalitet,
repræsentativitet og forudsigelseskraft, videnskabelige
slutningsformer, sandhedskriterier er i centrum. Endvidere får den
studerende en introduktion til naturvidenskabelige,
fænomenologisk-hermeneutiske, samfundsvidenskabelige og tekniske
tilgange til videnskabelige analyser.
2) Metode: Den studerende får indsigt i forskellige
forskningsdesign og metoder herunder case studier & komparative
studier, induktiv/deduktiv/abduktiv tilgange, samt kvantitative og
kvalitativ forskningsmetoder og dataanalyse tilgange.
|
Undervisningsformer |
Årgangsforedrag og holdøvelser med
gruppefremlæggelser |
Studenterarbejdstimer |
Undervisning |
36 timer |
Forberedelse |
108 timer |
Eksamen |
66 timer |
|
Foreløbig litteratur |
Brier, Søren (2006): Informationsvidenskabsteori,
København, Samfundslitteratur ny version under udarbejdelse vil
udkomme under titlen Tværvidenskabteori.
Fuglsang, L., Hagedorn-Rasmussen, P. & Bitsch Olsen, P.
(2007)Teknikker i samfundsvidenskaberne, Roskilde,
Roskilde Universitetsforlag.
Nygaard, Claus (2005): Samfundsvidenskabelige
Analysemetoder, København, Samfundslitteratur
Thurën, Torsten (1996): Videnskabsteori for begyndere,
København, Munksgaard
Kompendium med øvelser og supplerende
tekster.
|