English   Danish

2016/2017  BA-BEUBV2000U  Projektorienteret forløb - 15 ECTS

English Title
Internship - 15 ECTS

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Valgfag
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for BA i europæisk business
Kursusansvarlig
  • Maribel Blasco - Department of Management, Society and Communication (MSC)
Primære fagområder
  • Interkulturelle studier/Intercultural studies
  • Kommunikation/Communication
  • Sprog/Language
Sidst opdateret den 04-01-2017
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Den studerende skal kunne:
  • udforme en empirisk og teoretisk relevant problemstilling
  • indsamle og kritisk vurdere et empirisk materiale som er relevant for behandlingen af den valgte problemstilling
  • vælge, begrunde og anvende en nuanceret og præcis teoretisk forståelsesramme der er relevant for den valgte problemstilling
  • redegøre for og perspektivere den valgte problemformulering, brug af metoder og relevans for praktikforløbets opgaver og for studiets overordnede målsætning
  • præsentere problemstilling, analyse og konklusioner i en form der opfylder den akademiske genres form- og sprogkrav
  • diskutere hvor relevante de teoretiske redskaber og andet læring fra EB studiet har medvirket til at løse praktikopgaverne
Prøve/delprøver
Projektorienteret forløb:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 20 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter og Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Eksamen efter et projektorienteret forløb er indlevering af en individuel skriftlig rapport med 20 min. mundtligt forsvar som inkluderer 3 min. studenterpræsentation, votering og karaktergivning. Rapporten skal – med udgangspunkt i relevant teoretisk og/eller empirisk litteratur – omhandle en beskrivelse, analyse og diskussion af opgaver og problemstillinger som den studerende har været beskæftiget med under forløbet og/eller opgaver som virksomheden/organisationen er engageret i.

I forbindelse med udarbejdelse af rapporten skal den studerende have en vejleder på CBS som yder 4 timers vejledning.

 

Vejlederen er i udgangspunktet den underviser der skønnes mest relevant for forløbet.

 

Vejlederen skal være med til at sikre at den valgte teoretiske og empiriske problemstilling der påtænkes behandlet i opgaven, er relevant i forbindelse medpraktikforløbet, ligesom vejlederen kan være med til at rådgive i forbindelse med valg af relevant litteratur. Hvis den studerende vil indsamle data til et fremtidigt projekt (fx BA-projektet), kan vejlederen evt. også være behjælpelig med dette.

 

Den studerende er selv ansvarlig for at finde en vejleder på CBS, og for at aftale mødetidspunkter med vejlederen.

 

Det mundtlige forsvar afholdes på samme sprog som rapporten er skrevet på. 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Forløbet skal have en varighed på mindst 3 måneder på fuldtid (30+ timer om ugen) eller det minimale antal timer kan fordeles over en længere periode, fx 15 timer om ugen i 6 måneder. Der skal være tale om et sammenhængende forløb i samme virksomhed eller organisation.

Den studerende skal selv finde og indgå en aftale med en virksomhed/organisation, og i den forbindelse skal virksomheden/organisationen specificere de opgaver den studerende skal udføre. Opgaverne skal være relevante i forhold til studiets kompetenceprofil samt for den studerendes uddannelsesforløb og opgaverne må gerne have et selvstændigt element. Det følgende er eksempler på arbejdsopgaver (listen er ikke udtømmende):

 

  • Diverse former for tekstproduktion (dansk og/eller fremmedsproget)
  • Deltagelse i udarbejdelse af markeds- og/eller kulturanalyser
  • Deltagelse i internationalisering og/eller udarbejdelse af internationaliseringsstrategier
  • Interkulturelle formidlingsopgaver
  • Kommunikationsopgaver vedr. EU-forhold

 

Undervisningsformer
Udførende arbejde i henhold til den godkendte praktik-aftale.
Studenterarbejdstimer
Vejledning 4 timer
Selvstændig studie, indsamling af data og udarbejdelse af projektrapport 508 timer
Sidst opdateret den 04-01-2017