• Arbejde problemorienteret. Den studerende skal i sit projekt være i stand til at foretage en analyse af en relevant filosofisk problemstilling, der knytter sig til et emne af erhvervsøkonomisk, organisatorisk eller ledelsesmæssigt tilsnit.
• Den studerende skal kunne begrunde og reflektere over inddragelsen af filosofiske perspektiver i projektet.
• Den studerende skal kunne redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser og de videnskabsteoretiske forklaringsmodeller, der er relevante i forhold til det (eller de) perspektiv(er), der er anlagt, og den analyse der er udført i projektet
• Den studerende skal kunne gennemføre en form- og indholdsmæssigt sammenhængende analyse.

Videnskabsteori:

Den studerende skal tilegne sig og kunne anvende forskellige videnskabsteoretiske positioner, med særligt henblik på at den studerende skal udvikle et kendskab til betingelserne og kriterierne for frembringelsen af videnskabelige resultater indenfor den studerendes eget faglige felt og relaterede faglige felter. Spørgsmål om forholdet mellem videnskabelige og andre teoretiske former for viden, opfattelser af videnskabelighed, objektivitet, videnskabelig videns generalitet, repræsentativitet og forudsigelseskraft, videnskabelige slutningsformer og forskellige sandhedskriterier er således i centrum. Den studerende skal desuden have indsigt i forskellige metoder herunder forskellen på kvantitative og kvalitativ forskning og på naturvidenskabelige, fænomenologisk-hermeneutiske, moderne samfundsvidenskabelige tilgange til økonomiske, politiske og filosofiske analyser. Kursets anlæg er tværfagligt med hovedinteresse inden for filosofi og samfundsvidenskab. Her lægges igen særligt fokus på problemstillinger, paradigmer og metodologiske overvejelser indenfor spændingsfeltet imellem filosofi og erhvervsøkonomi.
 

1. årsprojektet:
Projektet er det første større projekt på bacheloruddannelsen. Det primære formål er, at forstå og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i problemorienteret projektarbejde. Problemorienteret projektarbejde ses på HA(fil.) uddannelsen som en arbejdsform der både giver mulighed for stort fagligt udbytte og den mest tidssvarende og produktive videnskabelige arbejdsform. Problemorienteret projektarbejde er en praksisform, der opøves ved ”learning by doing”, derfor forventer ingen at man på første år skal mestre dette fuldt ud.

At det er læreprocessen, der er i centrum, skal imidlertid ikke forstås i retning af en nedprioritering af de faglige mål eller krav. Projektet vil kun kunne blive succesfuldt, hvis man opfatter sig selv og sin gruppe som forskere med det faglige mål at besvare ens problemstilling. Dette kræver, at man er i stand til at anvende den faglige viden gennem studieåret har tilegnet sig, på et analytisk og syntetiske niveau. Altså at man er i stand til at omsætte og sammensætte teorier og begreber til nye konkrete sammenhænge og bruge dem refleksivt.

Det skal således understreges at fagets overordnede pædagogiske sigte, udover tilegnelsen af pensums faglighed, er at sætte den studerende skrive en større problemorienteret projektrapport. Udover at vise videnskabsteori er relevant for udarbejdelsen af en sådan rapport er sigtet således at formidle de stilistiske og formelle krav til rapportens konkrete skriftlige udformning.

Om sammenhængen med øvrige fag:
Kurset i videnskabsteori er samlingspunkt for generelle overvejelser vedrørende den videnskabelige produktion af viden, der er relevante for alle HA(fil.)-uddannelsens kurser. Kurset lægger dog en accent på (1) ekspliciteringen af videnskabsteoriens filosofiske grundlag og (2) filosofisk-kritisk samfundsvidenskab, hvorfor kursets tematikker kan ses som kontinuerte med fagene Filosofi I-III. Ligeledes inddrager undervisningen gennemgang af cases og problematikker fra erhvervsøkonomien og organisationsteorien, hvorved en yderligere forbindelse til uddannelsens øvrige fag etableres, blandt andet til casestudierne på faget Virksomheden i samfundet.
 

Pensum er baseret på en grundbog og et kompendium. Grundbogen er Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (red.) (2010), Videnskabsteori - i statskundskab, sociologi og forvaltning. Pensum fra denne bog er specificeret nedenfor. Alle øvrige nævnte tekster optrykkes i kompendiet. Samlet pensum: 450 sider.


1. Forelæsning: Introduktion til videnskabsteori og 1.års projektet.
Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard, ’Hvad er videnskabsteori’, s.11-18 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 8 sider.

2. Forelæsning: Hvad er en projektrapport? & Videnskabsteoriens relevans i problemorienteret projektarbejde.
Kaare Pedersen, ’Videnskabsteori i projektarbejde og rapport’ s. 137-169 i Olesen & Pedersen, Problemorienteret Projektarbejde[i kompendium]. 32 sider. 

3. Forelæsning: Positivisme og kvantitative metoder.
Boolsen & Hvid Jacobsen, ’Positivisme’, s. 55-87 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen &     Nedergaard (2010). 22 sider.

4. Første øvelsesgang – CASE: – Regnskabspraksis  videnskabsteoretisk set.
Stig Hartmann, "Hvad kan ledere anvende regnskaber til, hvilken indsigt kan de erhverve og hvor er regnskabsvæsenet på vej hen? – Nyere tendenser i regnskabsforskning i Ledelse & Erhvervsøkonomi, 1999, vol 2.19sider. [i kompendium]

5. Forelæsning: Kritisk Rationalisme - Popper og Falsifikation.
Kristian Vengsgaard, ’Kritisk Rationalisme’, s. 88-116 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 28 sider.

6. Forelæsning: Informationssøgning i projektarbejdet.
Underviser: Thomas Basbøll . Intet pensum 

7. Forelæsning: Paradigmer, normalvidenskab og videnskabelige revolutioner.  
Finn Collin, ’Videnskabsparadigmer, normalvidenskabs og videnskabsrevolutioner’ i s. 117-46 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010).

8. Anden øvelsesgang - CASE: Kræver grøn vækst en grøn økonomisk videnskab?
Case-tekst: Erik Christensen (2001) ’Det økologiske økonomiparadigme’ i Fenger-Grøn & Kristensen (red.) Kritik af den økonomiske fornuft, s. 161-191[i kompendium]. 

9. Forelæsning:Hermeneutisk fænomenologi og kvalitative metoder.  
Asger Sørensen, ’Hermeneutik og Fænomenologi’, s. 147-67 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010).

10.Tredje øvelsesgang - CASE: Organisationsteori og videnskabsteori.
Case-tekst: Mary Jo Hatch, Organization Theory, s. 34-47 [i kompendium].

11. Forelæsning: Socialkonstrukvisme.
Finn Collin, ’Socialkonstruktivisme’, s. 230-48 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 18 sider.

12. Forelæsning: Prakseologi i samfundsvidenskabelig videnskabsteori: Pierre Bourdieu.
Pierre Bourdieu, ’De tre erkendelsesmåder’ og ’Strukturer, habitus, praksis’ i Pierre Bourdieu, Udkast til en praksisteori, s. 178-204 [i kompendium]. 

13. Forelæsning: Kritisk Teori.
Asger Sørensen, ’Kritisk Teori’ i s. 147-67 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 20 sider.

14.Forelæsning - CASE: CSR – Videnskabsteoretisk set.
Case-tekst om CSR: Peter Neergaard, ’Social ansvarlighed og økonomiske resultater. Er spørgsmålet relevant?’ i Djursø & Neergaard (red.), Social ansvarlighed – fra idealisme til forretningsprincip, 2006, s. 149-169. [i kompendium]. 20 sider.
 
15. Forelæsning: Poststrukturalisme .
Ole Wæver, ’Strukturalisme og Poststrukturalisme’ i s. 196-229 og s. 248-258 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 45 sider.

16. Forelæsning: Diskursanalyse og genealogi: Michel Foucault:
Kasper Villadsen, ‘Genealogi som metode – fornuftens tilblivelseshistorier’. 30 sider. [i kompendium]
Foucault, Michel (1978 / 2002) 'Questions of Method', i James D. Faubion (red.) Power: Essential Works ofFoucault, 1954-1984, Volume 3. 10 sider [i kompendium]
 
17. Forelæsning: Postmodernisme & Dekonstruktion: Lyotard og Derrida.
’Lyotard: Det Postmoderne’ i Lübcke (red.) Vor Tids Filosofi – Fransk Filosofi, s. 286-298. [i kompendium]. 13 sider.
Derrida, "Structure, Sign, and Play in the Discourse of the Human Sciences" i Jacques Derrida,Writing and Difference, overs. Alan Bass. London: Routledge, s. 278-294. [i kompendium]. 26 sider.

18. Forelæsning: Projektarbejde og ’referencialitet’ i et videnskabeligt felt.
Underviser: Thomas Basbøll. Intet pensum.

19. Forelæsning: Overblik over de forskellige forklaringstyper i samfundsvidenskab.
Kasper Lippert-Rasmussen, ’Forklaringstyper’ i s. 265-95 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2010). 30 sider. 

20. Forelæsning & Spørgetime om 1. års-projekt: Gode råd & evaluering.
Inten pensum.