2016/2017 BA-BFILO1340U Organisationsfilosofi
English Title | |
Organizational Philosophy |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 15 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Forår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi,
BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 03-02-2017 |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
|
||||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||
Organiseringsfilosofi er en introduktion til sociologiske og
filosofiske analyser af organisationer. Faget præsenterer en række
centrale filosofiske/sociologiske teoretikere. Fagets formål er
imidlertid ikke blot forståelsen af disse teoretikere i sig selv
men derimod teoriernes anvendelighed i analyser af forskellige
fænomener i organisationer. Organisering og samfund rækker udover
gængse organisationsteorier ved at præsentere nogle analytiske
perspektiver, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med
organisationers umiddelbare selvforståelse. Faget tager således fat
i filosofiske grundbegreber som bl.a. ideologi, magt, identitet,
arbejde, beslutning og rationalitet for at se på, hvordan disse
udfolder sig i organisationers praksis. Det overordnede mål med
faget er at bibringe jer en refleksiv og mangefacetteret forståelse
af organisationers virke i en samfundsmæssig kontekst. Faget vil
også give jer teoretiske begreber og analytiske værktøjer, som vil
være anvendelige i forbindelse med det afsluttende projekt på 6.
semester. Værktøjer, forståelsesrammer og strategier, som kan virke
integrerende i spændingsfeltet mellem filosofi og økonomi.
|
||||||||||||||||||||||||||
Undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||
Faget er bygget op omkring seks
undervisningsblokke, hvori seks forskellige teoretiske perspektiver
præsenteres. En række af disse perspektiver kunne være:
1) Slavoj Žižeks ideologianalyse 2) Bruno Latours netværksanalyse 3) Giorgio Agambens suverænitetsanalyse 4) Heideggers fundamentalontologi Hver blok rummer en række forskellige undervisningselementer. Der vil være et element af forelæsning, hvor teoriernes grundbegreber og hovedargumenter præsenteres. Der vil også være et element af caseundervisning, hvor en mindre case løses i plenum. Og endelig vil der indgå et element af gruppearbejde, hvor de studerende diskuterer stillede spørgsmål. Der vil desuden være forskellige workshops, bl.a. med en gæst fra ’virkeligheden’. Denne workshop tjener som en form for empirisk indslag, der indrammer kursets gennemgående problematik, bæredygtighed. |
||||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||||
Agamben, G. 1998. Homo Sacer: Sovereign Power and Bare Life. Palo Alto: Stanford University Press.
Agamben, G. 2007. Profanations. New York: Zone Books.
Bjerg, Ole. 2012. “Galningen på podiet”. I Samfundsteori & Samtidsdiagnose, redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Anders Petersen. København: Forlaget UP.
Bjerg, Ole. 2016. Parallax of Growth - The Philosophy of Ecology and Economy. Cambridge: Polity Press.
Callon, Michel. 1986. ’Some Elements of a Sociology of Translation: Domestication of the Scallops and the Fishermen of St. Brieuc Bay’. In John Law (red.): Power, Action and Belief: A New Sociology of Knowledge? London, Rotledge, 1986: s. 196-223.
Davis, Ian, David Keeling, Paul Schreier, og Ashley Williams. 2007. “The McKinsey Approach to Problem Solving”. 66. McKinsey Staff Paper.
Eisenstein, Charles. 2011. Sacred Economics: Money, Gift, & Society in the Age of Transition. Berkeley: Evolver Editions.
Heidegger, Martin. 1996. Kunstværkets oprindelse. København: Gyldendal.
Heil, Dominik. 2011. Ontological Fundamentals for Ethical Management: Heidegger and the Corporate World. Dordrecht: Springer.
Huysmans, J. 2008. ‘The Jargon of Exception—On Schmitt, Agamben and the Absence of Political Society, International Political Sociology (2008) 2, 165–183.
Latour, Bruno. 2005. ’Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Netork-Theory’. Oxford University Press.
Latour, Bruno & Michel Callon. 1981. ‘Unscrewing the Big Leviathan; or How Actors Macro structure Reality, and How Sociologists Help Them Do So’, in K. Knorr & A. Cicourel (eds.): ‘Advances in Social Theory and Methodology’, London: Routledge: 277‐303.
Latour, Bruno. 2011. ‘Waiting for Gaia’, lecture at the French Institute, London, November 2011.
Madsbjerg, Christian, og Mikkel Rasmussen. 2014. The moment of clarity: using the human sciences to solve your toughest business problems. Harvard Business Review Press.
Papazu, Irina og Mette Nelund. Under udgivelse. ‘Scaling as an organizational activity: Ethnographic explorations of two Danish sustainability organizations’, British Journal of Management Studies (2018).
Ranciere, J. 1998. Disagreement. Minneapolis: University of Minnesota Press.
Rancière, J. 2001. ‘Ten theses on politics’. Theory and Event 5.3.
Swyngedouw, E. 2010. ‘Apocalypse Forever? Post-political Populism and the Spectre of Climate Change’, Theory, Culture & Society 27(2-3): 213-232.
Swyngedouw, E. 2009. ‘The Antinomies of the Postpolitical City: In Search of a Democratic Politics of Environmental Production’. International Journal of Urban and Regional Research. 33(3), 601-620.
Tsinovoi, A. Forthcoming. ‘The Sacred, The Secular, and The Profane: Introducing Agamben's 'Profane Philosophy' to Security Studies and the case of Israel's Natural Gas Discoveries’, Journal of International Relations and Development.
Žižek, Slavoj. 1989. The Sublime Object of Ideology. London: Verso. |