Kurset Økonomi og Sociologi er udformet specielt for
HA og andre bachelor studerende på CBS. Kursets målsætning er
at give en introduktion til sociologiens teori, metode og
anvendelighed i praksis indenfor økonomisk orienterede studier så
som HA. Derfor lægges der vægt på at tematisere sociologiens
økonomisk relevante problemstillinger på en sådan måde, at kurset
kan sætte den studerende i stand til på kvalificeret vis at forstå,
begrunde, diskutere og anvende den sociologiske teori og metode i
praksis i bachelorprojektet på HA og andre bachelor studier på CBS.
I kurset Økonomi og Socologi gennemgås, hvordan der
historisk er en nær sammenhæng mellem økonomi og sociologi på den
måde, at sociologien forholder sig til økonomien som en afgørende
synsvinkel for at forstå et samfund. Men sociologien har samtidig
et andet blik på samfundet, idet sociologien ser på, hvilke
konsekvenser forandringen i økonomien har for udformningen af det
moderne samfund.
I sociologien skelnes der mellem makrosociologi og
mikrosociologi. Makrosociologien ser på, hvordan det store samfund
forandrer sig. Mikrosociologien studerer, hvad der foregår indenfor
de enkelte mindre sociale enheder og organisationer. Der er her en
glidende overgang fra mikrosociologien til kultursociologien og
antropologien, som også vil blive tematiseret i kurset.
Kurset har følgende 10 temaer:
Tema 1:Hvad er Sociologi?
I det første tema gives der et overordnet svar på det spørgsmålet:
Hvad er sociologi?. Det gennemgås, hvorfor og hvordan sociologien
bliver til som akademisk fag i slutningen af 1800 tallet i
Frankrig, Tyskland og USA. De store klassiske sociologiske teorier
tematiseres. De danner grundlaget for de nyere sociologiske
teorier. Sociologien som en praktisk empirisk videnskab
præsenteres. Dernæst kan der i de følgende temaer gås over til en
gennemgang af de enkelte sociologiske teorier.
Tema 2: Karl Marx: Økonomi og Samfund.
Marx (1818-1883) betragtes som en af grundlæggerne af sociologien.
I dette tema gennemgås Marx’ sociologiske teori om sammenhængen
mellem økonomi og samfund, hans teori om de økonomiske forholds
dominerende betydning for forandringen og udformningen af
samfundet. Marx’ sociologiske metode gennemgås, den handler om
forhold mellem økonomi, institution og samfund.
Tema 3: Emile Durkheim: Økonomi og den sociale
orden.
Durkheim (1858-1917) betragtes som grundlæggeren af den franske
sociologi. I dette tema gennemgås Durkheims sociologiske teori om
arbejdsdelingens afgørende betydning for skabelse af en ny form for
social og moralsk orden i det moderne samfund, som forstås som en
social organisme. Dette er en parallel til Adam Smiths teori i
Wealth of Nations om arbejdsdelingen og det økonomiske system.
Durkheims sociologiske metode gennemgås, som er en form for
positivisme, der handler om den objektive observation af de sociale
forhold.
Tema 4: Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens
ånd.
Weber (1864-1920) betragtes som grundlæggeren af den tyske
sociologi. I dette tema gennemgås Webers hovedværk om sammenhæng
mellem den protestantiske religion og skabelsen af den nye
kapitalistiske økonomi i Europa. Webers teori om den økonomiske
organisation præsenteres. Webers diskussion af den sociologiske
metode gennemgås, i hvilken Weber ser sociologien som en
hermeneutisk videnskab, der skal fortolke de sociale forhold. Det
er ifølge Weber ikke tilstrækkeligt med en positivistisk faktuel
observation.
Tema 5: Adorno, Horkheimer og Frankfurterskolen: Kritisk
Teori, Oplysningens Dialektik og Civilisationskritik af
Økonomien.
Adorno (1903-1969) og Horkheimer (1895-1973) grundlagde den
kritiske teori og Frankfurterskolen, som har haft en stor
indflydelse på at formulere sociologien som en kritisk videnskab.
Adorno og Horkheimer havde som program at kombinere Marx og Weber i
en grundlæggende kritik af den vesterlandske civilisation og
økonomiske teori og praksis. Det var selve rationaliteten og
oplysningen, som var blevet problemet. Det fremstilles Adornos og
Horkheimers berømte værk Oplysningens Dialektik. Deres sociologiske
metode gennemgås, om afdækningen af de skjulte herredømmeforhold i
de sociale relationer.
Tema 6: Bourdieu: Social praksis og mange former for
sociale ressourcer så som økonomisk, social og kulturel
kapital.
Bourdieu (1930-2002) er grundlægger af den praktiske sociologi i
Frankrig. Bourdieu har udviklet en sociologisk teori om social
praksis i et samfund, hvor der kæmpes om positioner, og hvor de
social ressourcer findes i forskellige former så som økonomisk,
social og kulturel kapital. Økonomi sættes på denne måde i relation
til en række andre former for sociale ressourcer, som har afgørende
betydning for reproduktionen af de sociale relationer og
institutioner. Bourdieus sociologiske metode består i at afdække de
sociale kampe om position indenfor bestemte felter. I disse kampe
har de forskellige former for kapital en afgørende betydning.
Tema 7: Foucault: Institutionernes dominans i
samfundet.
Foucault (1926-1984) er en af de mest indflydelsesrige sociologer i
verden. Foucaults sociologiske teori handler om den historiske
skabelse og forandring af samfundets institutioner, herunder ikke
mindst de økonomiske organisationer. I kurset gives der eksempler
på, hvordan sådanne historiske forandringer har fundet sted.
Foucaults sociologiske metode består i at se på, hvad der førte til
transformationen af samfundets institutioner, og hvilken betydning
forandringen kan tillægges.
Tema 8: Luhmann: Samfundet som kommunikation og økonomien
som forbillede for de andre sociale systemer.
Luhmann (1927-1998) er en af de mest indflydelsesrige tyske
sociologer i nyere tid. Luhmann har udviklet den generelle teori om
kommunikation som det bærende i samfundets sociale systemer.
Forbillede for de andre sociale systemer er det økonomiske system,
som er det mest udviklede og dominerende sociale system. Luhmann
teori rummer en udviklet sociologisk forståelse af økonomien som
socialt system. Hvert socialt system har en kode, som formidler
systemets kommunikation. For eksempel er penge den afgørende kode i
det økonomiske sociale system. Luhmanns sociologiske metode består
i at afdække kommunikationen i de enkelte sociale systemer ved
hjælp af koderne.
Tema 9: Habermas: Det økonomiske system og den kommunikativ
handlen i samfundet.
Habermas (f. 1929) er tysk sociolog og filosof. Det er
kendetegnende for Habermas, at han udvikler sin teori i dialog med
en række andre teorier, som for eksempel de her nævnte Marx, Weber,
Adorno, Horkheimer, Foucault og Luhmann. Habermas har udviklet en
teori om den kommunikative handlen, i hvilken gensidig sproglig
forståelse i livsverdenen er afgørende. Men samfundet kan ifølge
Habermas ikke kun reproduceres gennem sprog. Det er nødvendigt med
sociale systemer så som det økonomiske system. I kurset præsenteres
samspillet og modsigelsen mellem det kommunikative og systemiske
perspektiv. Habermas’ sociologiske metode består i at afdække,
hvorledes samspillet og modspillet udfoldes konkret i de sociale
relationer og organisationer.
Tema 10: Zygmunt Bauman: Rationalitet, Social Tvang og
Blind Lydighed i det Moderne Samfunds Organisationer.
Bauman (f. 1925) er en engelsk sociolog, som især er optaget af en
kritik af det postmoderne samfund. Bauman har udviklet en teori om
den selvdestruktive karakter af rationaliteten i det moderne
samfunds organisationer. Dette understøttes ifølge Bauman af
trangen til den blinde lydighed i samfundets hierarki. En sådan
analyse kan også være vigtig indenfor de økonomiske organisationer
og virksomheder. Baumans sociologiske metode består i at undersøge,
på hvilken måde og med hvilken rationalitet tvangsformerne sættes
igennem i organisationerne. Denne metode fremlægges i
kurset.
|