• Projektet er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende
• Besvarelsen er afgrænset således, at Projektets analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen
• Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen
• Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår)
• Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion
• Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, d.v.s. går i dybden
• I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder Projektets centrale pointer. Resuméet skal affattes på engelsk
• Projektet anvender begge fagområder i løsningen af problemformuleringen, således at fagområderne indgår i projektet med nogenlunde samme vægt. Projektet kombinerer de to fagområder hensigtsmæssigt
• De i Vejledningen anførte elementer
• Se læringsmål for Juridisk metode og retsteori samt Videnskabsteori under "Kursets indhold, forløb og pædagogik" nedenfor

Projektarbejdsformen indgår som en obligatorisk del af HA(jur.)-uddannelsen ved CBS. Den bærende tanke er, at de studerende ikke blot skal præsenteres for økonomiske og juridiske fag i et traditionelt undervisningsforløb, men opøve evnen til inden for en eller flere problemkredse:
• på egen hånd at gå i dybden for at søge løsninger under integreret anvendelse af viden og metoder fra begge fagområder,
• at præsentere resultaterne af en sådan arbejdsproces i en forpligtende arbejdsrapport,
• at fremlægge og præsentere en sådan rapport,
• at gå ind i en drøftelse af de spørgsmål, som rapporten rejser eller behandler, berører eller har ladet ligge.
Projektets emne vælges tværgående for de juridiske og økonomiske fag. Emnet for projekt 2 skal have sin faglige baggrund i de hidtil gennemgåede fag.

Emnet for faget Juridisk metode og retsteori er:

Dels: Retskildelære og retsdogmatisk analyse = retsvidenskab generelt
Dels: En række centrale retsteorier = retsfilosofi generelt.

Formålet med faget Videregående juridisk metode og retsteori er at give de studerende en fundamental forståelse af retsvidenskabens forskellige aspekter, herunder tilvejebringe en forståelsesmæssig ramme for kombination med økonomiske analyser og perspektiverne for præventiv anvendelse af juraen. I faget berøres således en diskussion af disse perspektiver og af, hvordan dette får indflydelse på udarbejdelsen af problemformuleringer og projekter.

For at opfylde formålet med faget foretages således en gennemgang af retskildelæren i dansk ret; regulering, sædvaneret, retspraksis og forholdets natur. Endvidere gennemgås rettens funktion; herunder lovgivningsprocedure, indhold og fortolkning af love, ændringslove, forarbejder, hjemmel og sammenhæng mellem grundloven, almindelige love og bekendtgørelser, anordninger og planer. Ligeledes indeholder faget en gennemgang af domstolspraksis og fortolkning af domme, retssædvaner og forholdets natur. Håndhævelse og civilproces, herunder forhandlingsprincippet samt andre grundlæggende forhold indenfor civilprocessen gennemgås. Faget indeholder endvidere en gennemgang af EU-rettens regulering, retskilder og EU-domme. I forbindelse med EU-retten gennemgås kompetenceforholdet til dansk ret, herunder traktater, direktiver og anden regulering.

I forhold til det retsvidenskabelige og videnskabsteoretiske indhold lægger faget vægt på en gennemgang af retsteorierne i et historisk og EU-retligt perspektiv – for at søge efter svar på forhold som: hvad er ret, hvornår er retten gyldig og hvad forstås ved gældende ret og sammenhængen i retten.

Målet med Videregående juridisk metode og retsteori er, at de studerende til den mundtlige eksamen skal kunne:
•    Redegøre for indholdet i retsvidenskaben generelt, særligt for indholdet i retskildelæren, den retsdogmatiske metode og retspolitiske analyser
•    Angive forskelle mellem de forskellige discipliner inden for retsvidenskaben. Den studerende skal have et indgående kendskab til betydningen af den juridiske metode ved juridiske analyser, samt kunne angive hvilke retskilder, der er anvendt i projekt 2, hvordan den retsdogmatiske analyse er gennemført og forskellen på retsdogmatik og -politik i forhold til projektet
•    Redegøre for indholdet i de grundlæggende retsteorier, der er angivet i pensum. Særligt indgående skal der kunne redegøres for naturretten, hermeneutikken, retspositivismen og -realismen. Den studerende skal kunne angive teoriernes særlige karakteristika og forklare betydningen af hver enkelt retsteori og kunne angive forskelle og ligheder, samt kunne sætte teorierne ind i et europæisk historisk perspektiv
•    Forklare forskellen mellem retsvidenskaben og –filosofien og redegøre for og diskutere forholdet mellem de to discipliner
•    Vise indgående kendskab til de modeller, der er anvendt i pensum til at forklare såvel retsvidenskaben som retsfilosofien
 

Nielsen og Tvarnø, Retskilder og retsteorier, 4. udgave, 2015, hele bogen er pensum, men eksamenspensum er kapitel 1-11.