English   Danish

2016/2017  BA-BPROO1002U  Grundlæggende projektledelse

English Title
Fundamentals of Project Management

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Kjell Tryggestad - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 12-08-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • anvende analytiske værktøjer fra fagets pensum til at undersøge de udfordringer, som følger af at lede projekter under høj usikkerhed.
  • redegøre for fagets teorier og diskutere teorierne i forhold til empiriske eksempler.
  • anvende teori til at analysere empiriske cases og anvende cases til at diskutere grundlæggende antagelser, muligheder og begrænsninger i de anvendte teorier.
  • foretage en kritisk vurdering af forskellige teorier fra pensum og redegøre for relevansen i forhold til en case.
  • redegøre for forskellige typer af projekter.
  • formulere sig fagligt i et klart og korrekt sprog.
Prøve/delprøver
Grundlæggende projektledelse:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 3-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Projektrapporten skrives som en gruppeopgave og behandler en selvvalgt problemstilling inden for fagets rammer og udarbejdes ud fra et katalog af emner. Nærmere specifikation af projektrapporten, dets indhold og form angives i separat dokument, som gøres tilgængelig på Learn.
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af gruppens projekt rapport til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles sygeprøven på baggrund af den allerede indleverede rapport.
Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af rapporten på grund af sygdom, kan den studerende deltage i den mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende inden for en nærmere fastsat frist indleverer en individuelt udarbejdet rapport (samme prøveform og omfangskrav som ved ordinær prøve).
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af rapporten til den ordinære eksamen, men ikke bestået ved den mundtlige prøve, afvikles omprøven normalt på basis af den indleverede rapport.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den mundtlige eksamen foregår som en dialog over jeres rapport, som den studerende meget gerne må medbringe i papir format.
Det betyder, at du kan lægge ud med et oplæg (ca. 5 minutter) fx om de centrale spørgsmål og teorivalg i rapporten. Herefter træder eksaminator ind i dialogen med såvel interne som eksterne vinkler på rapporten (ca. 10 minutter). En intern vinkel betyder, at rapporten diskuteres i lyset af de teorier eller analyser, den indeholder. En ekstern vinkel betyder, at alternative teorier og analyser fra pensum diskuteres. Herefter vil eksaminator bruge ca. 5 minutter på votering og give en kort feedback.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget " Grundlæggende projektledelse" har til formål at give de studerende en grundlæggende introduktion til fænomenet projektorganisering og projektledelse. De studerende vil blive præsenteret for teoretiske perspektiver på projektledelse og for konkrete projektledelsesværktøjer, som vil blive diskuteret i lyset af de teoretiske perspektiver. Endvidere præsenterer faget forskellige typer af projekter gennem en række cases fra forskellige brancher.
 
Faget tager udgangspunkt i antagelsen om, at projektledelse finder sted under vilkår, hvor der er begrænset viden og usikkerhed. Usikkerheden kan dreje sig om forskellige ting: Er projektet stadig relevant, når det afleveres til kunden? Har projektet tilstrækkelig ressourcer til at gennemføres? Spørgsmål som disse opstår ofte i projekter, og der vil være en række forskellige hensyn, som projektledelsen må afveje. 
 
Faget giver de studerende analytiske værktøjer, som gør det muligt at forstå projekter og projektledelse samt at håndtere de mange praktiske hensyn, udfordringer og dilemmaer, som opstår undervejs.

Undervisningsforløbet er bygget op omkring tre relaterede elementer. Det første element består af forelæsninger baseret på fagets litteratur. Forelæsningerne er tematiseret og præsenterer de studerende for analytiske værktøjer, der gør det muligt at forstå projekt og projektledelse. Det andet element består af casebaserede diskussioner, som giver de studerende indblik i projektets praktiske udfordringer. Det tredje element er miniprojektopgaven, som de studerende arbejder med i projektgrupper undervejs i forløbet. Et centralt element i miniprojektopgaven er at analysere en case, der omhandler projektledelse i praksis, ved hjælp af fagets litteratur. Undervisningsforløbet skal således understøtte arbejdet med miniprojektet.

Undervisningen kan være både på dansk og engelsk.

Undervisningsformer
Forelæsninger, casebaseret undervisning, mundtlige oplæg, gruppearbejde.
Studenterarbejdstimer
Lektioner 1-12 36 timer
Forberedelse lektioner 85 timer
Arbejde med projekt rapport 85 timer
Foreløbig litteratur

Bog: Christensen, S. and Kreiner, K. (2005), Projektledelse i løst koblede systemer – ledelse og læring i en ufuldkommen verden, Jurist – og Økonomforbundets Forlag, København (købes i CBS boghandel). Hele bogen er pensum.
 
Artikler (findes i Learn):

Kreiner, K. (1995). In search of relevance: Project management in drifting environments. Scandinavian Journal of Management. Vol. 11, No. 4, pp. 335-346
 

Tryggestad, K., Justesen, L. and Mouritsen, J. (2013). Project temporalities: how frogs can become stakeholders.  International Journal of Managing Projects in Business, 6 (1), 69–87.

Maylor, H. (2010) Project Management, Pearson Education Limited, Harlow, England. (uddrag af bogen)
 

Sidst opdateret den 12-08-2016