English   Danish

2016/2017  BA-BPROO2030U  Globale projekter og interkulturelt samarbejde

English Title
Global Projects and Intercultural Collaboration

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Efterår, Andet quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Anne-Marie Søderberg - Department of Management, Society and Communication (MSC)
Primære fagområder
  • Globalisering og international virksomhed/Globalization and international business
  • Kommunikation/Communication
  • Ledelse/Management
Sidst opdateret den 12-08-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • redegøre for og sammenligne de teorier, der er introduceret i faget
  • diskutere forskellige kulturbegreber, deres teoretiske forankring og deres anvendelsesmuligheder
  • udvælge og anvende relevante teorier til at analysere en konkret empirisk case om globale projekter og interkulturelt samarbejde
  • diskutere analysens resultater, herunder dens evt. begrænsninger
  • fremstille analysen af en case præcist og i et korrekt sprog
Prøve/delprøver
Globale projekter og interkulturelt samarbejde:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 3-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Grupper på 3-4 studerende: max 10 sider
Grupper på 5 studerende: max 15 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget aktivt i udarbejdelse af projektrapporten og figurer som (med)forfatter af projektrapporten til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles omprøven på baggrund af genindlevering af den oprindelige projektrapport.
Har den studerende ikke bestået den ordinære prøve i faget, indleveres en revideret projektrapport.
Hvis den studerende på grund af sygdom eller anden årsag ikke har deltaget i udarbejdelsen af en projektrapport til den ordinære prøve i faget, skal den studerende selvstændigt udarbejde en projektrapport og deltage i den efterfølgende mundtlige sygeprøve på basis af denne.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kursets skitserer indledningsvis de økonomiske, politiske og kulturelle rammer for globale projekter og interkulturelt samarbejde i og mellem virksomheder. Der introduceres til forskellige kulturbegreber og forskellige analyseperspektiver på kultur i globale projekter som f.eks. kulturel identitetsdannelse, strategisk brug af kultur i magtkampe, samt tillid og kontrol i globale virtuelle teams. Også betydningen af arbejdssprog og særlige kommunikationsformer berøres, og begreber som ’glo-cal approach’ og ’global mindset’  diskuteres med udgangspunkt i en interessere for at forstå og håndtere oplevede forskelle og kulturel kompleksitet gennem brobygning og skabelsen af en fælles platform for det interkulturelle samarbejde.    

Der veksles mellem på denne ene side forelæsninger  med oplæg fra forskere og reflekterede praktikere, og på den anden side øvelser, hvor de studerende i deres studiegrupper kan viderebearbejde og diskutere temaer fra forelæsninger, forberedt teoretisk litteratur samt cases, hvor de introducerede begreber og teoretiske perspektiver kan bringes i spil.

Undervisningsformer
Forelæsninger samt øvelser med inddragelse af cases baseret på empiriske studier af globale projekter og internationalt og interkulturelt virksomhedssamarbejde
Studenterarbejdstimer
Forberedelse til undervisning 86 timer
Undervisning 34 timer
Eksamensforberedelse 86 timer
Foreløbig litteratur
  • Gertsen, M.C., Søderberg, A.-M., Zølner, M., 2012. Global Collaboration: Intercultural Experiences and Learning. New York, Palgrave Macmillan. 
  • Primecz, H., Romani, L., Sackmann, S., 2011. Cross-Cultural Management in Practice: Culture and Negotiated Meanings. Cheltenham, Edward Elgar.
     
Sidst opdateret den 12-08-2016