English   Danish

2016/2017  DIP-D1FMV2011U  International Økonomi og Business

English Title
International Economics and Business

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (1. del)
Kursusansvarlig
  • Kristian Jakobsen - Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse (INT)
Primære fagområder
  • Globalisering og international virksomhed/Globalization and international business
  • Økonomi/Economics
Sidst opdateret den 18-04-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Anvende pensummets teorier og modeller til at analysere konkrete praktiske problemstillinger
  • Forklare og præsentere analyser og løsningsforslag skriftligt såvel som grafisk
  • Analysere og redegøre for ligevægtsmængder og sammenhængen mellem varepriser og relative lønninger ved international handel; på kort og langt sigt
  • Redegøre for gevinster ved international handel og fordelingen mellem de økonomiske aktører
  • Demonstrere forståelse for lokaliseringen af produktion og international specialisering mellem lande
  • Demonstrere kendskab til faktorer der fremmer henholdsvis hæmmer international handel såsom geografisk afstand, markedsstørrelse mv.
  • Analysere og redegøre for de økonomiske konsekvenser af handelspolitiske tiltag såsom toldafgifter
  • Demonstrere kendskab til politiske processer og mål i relation til international handelspolitik
  • Redegøre for virksomheders internationalisering og valg af internationale markeder
  • Analysere og redegøre for virksomheders valg af international etableringsform; herunder virksomheders valg mellem at eksporterer fra hjemmemarkedet, anvende licens eller direkte produktion og salg i udlandet
  • Demonstrere kendskab til muligheder og udfordringer relateret til skatte og konkurrencemæssig forhold og disses indvirkning på virksomhedens valg af internationale markeder og etableringsformer
Forudsætninger for at deltage i kurset
For at opnå det fulde udbytte af undervisningen anbefales det at den studerende har gennemført det obligatoriske fag Samfundsøkonomi.
Prøve/delprøver
International økonomi & business:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Hjælpemidler der må medbringes Uden hjælpemidler:
  • Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Globaliseringen medfører tiltagende mobilitet af varer, kapital, viden og arbejdskraft og giver dermed nye muligheder og udfordringer for virksomheder og samfundet som helhed. I det valgfrie fag International Økonomi og Business identificeres og diskuteres betydningen af de nye udfordringer og muligheder.

 

Målsætningen for faget International Økonomi og Business er dels at give den studerende indsigt i teorier og modeller for international økonomi, der sætter denne i stand til at forstå og analysere overordnede samfundsøkonomiske problemstillinger såsom; hvilke lande handler vi med? I hvilket omfang medfører international handel specialisering mellem lande? Hvilke industrier eller grupper i samfundet vinder og taber ved international handel? Hvad er konsekvensen af en toldafgift eller handelsbarrierer?

 

Og dels er målsætningen for faget International Økonomi og Business at give den studerende indsigt i teorier og modeller relateret til udviklingen af den multinationale virksomhed. Det forventes at den studerende opnår indsigt i de faktorer der influerer virksomhedes valg af internationale markeder og at faget bidrager til at den studerende vil kunne analyserer spørgsmål relateret til virksomhedens internationale organisation såsom; under hvilke forudsætninger er det fordelagtigt at anvende en lokal agent? Hvornår det er mere hensigtsmæssigt selv at varetage lokal produktion og/eller salg?  Kan det betale sig at sælge til en lavere pris på udenlandske markeder end på hjemmemarkedet? Hvilken indflydelse har skatteforskelle mellem lande for virksomheder?

 

Ved fagets gennemførelse opnår den studerende teoretisk indsigt og analytiske redskaber, der gør denne i stand til at forstå og kunne analysere konkrete problemstillinger relateret til international økonomi og virksomheders investering i udlandet.  

 

Udvalgte emner for faget International Økonomi og Business:

  • Klassiske modeller for international handel
  • Modeller for intra-industriel handel under imperfekt konkurrence
  • Industrielle klynger
  • Teorier og modeller relateret til den multinationale virksomhed og udenlandske direkte investeringer
  • International outsourcing og offshoring af varer og tjenesteydelser
  • Handelspolitik, international forhandling og særlige forhold relateret til det fælles europæiske marked
Undervisningsformer
Holdundervisning vekslende mellem forelæsning, øvelsesopgaver, cases og dialog.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 30 timer
Forberedelse, eksamen mv. 108 timer
Yderligere oplysninger

Valgfaget udbydes både onsdage og torsdage kl. 17.10-20.40.

Foreløbig litteratur

Krugman, P. R., Obstfeld, M. og Melitz, M. J. (2014). International Trade: Theory and Policy, 10 udgave, Pearson

 

Håkanson, L. (2014). The role of psychic distance in international trade: a longitudinal analysis, International Marketing Review 31(3), 210-236.

 

Johanson, J., og Valhne, J-E. (2009). The Uppsala internationalization process model revisited: From liability of foreignness to liability of outsidership, Journal of International Business Studies, 40(9): 1-21.

 

Sidst opdateret den 18-04-2016