• Have viden om og være i stand til at anvende begreber, teorier, modeller og metoder forbundet med international projektledelse
• Have indsigt i forskellige tekniske redskaber og værktøjer i international projektledelse
• Forstå hvordan international projektledelse indgår i implementeringen af en virksomheds internationale strategi og gennemførelse af forandringsledelse i en globaliseret verden
• Identificere, definere, analysere og vurdere international projektledelse i forhold til virksomhedens organisationsstrategi og organisationskultur
• Analysere risikoafdækning og anvende værktøjer og teknikker til at prioritere risici samt vurdere forskellige internationale projektstrukturer
• Anvende planlægningsværktøjer, monitorerings- og kontrolværktøjer, projektledelsesmodeller, kommunikationsmodeller og samordningsmodeller i projektledelsescyklussen
• Selvstændigt at præsentere, kritisk vurdere og anvende teorisammenhænge og begreber gennemgået på kurset
• At formidle beslutningsgrundlag, løsningsmodeller og brug af teknikker og værktøjer i ledelse af internationale projekter i en virksomhed eller organisation.
• At redegøre for cases i international projektledelse og organisere international projektledelse i en konkret virksomhedssammenhæng

Praktisk indføring i begreber, teorier og metoder for international projektledelse som et middel til at implementere en virksomheds internationale strategi og gennemføre forandringsledelse i en globaliseret verden.

Faget tager udgangspunkt i placeringen af international projektledelse i et overordnet organisatorisk perspektiv baseret på en selvstændig begrebsanalyse og generel projektledelsesteori, som gør det muligt at definere de særlige karakteristika og succeskriterier ved international projektledelse. 
 
Der fokuseres særskilt på konteksten for internationale projekter i forhold til organisationsstrategi og organisationskultur, herunder projektporteføljestyring (PPM) og modeller for projektstyringsudvikling (PMM). I definitionen af internationale projekter fokuseres primært på projektforslagets komponenter, målstyringsprocessen, udvikling af milepæle, specificering af arbejdsprocesser, interessentanalyse samt kulturkløftværktøjer.
 
Der redegøres for risikostyringsprocessen og ledelseshåndtering af usikkerhed i internationale projekter med særlig vægt på risikoafdækning og værktøjer og teknikker til at prioritere risici, herunder kapitalbudgetteringsteknik. Korruption gennemgås som et selvstændigt risikoemne.

 Korruption gennemgås som et selvstændigt risikoemne.
 
Inden for rammen af en international projektledelsescyklus (PLC) ses først på planlægning af internationale projekter i tid, omkostninger og kvalitet understøttet af praktiske planlægningsværktøjer, hvorefter forskellige internationale projektstrukturer vurderes, herunder aspekter af intern og ekstern projektkoordinering.
 
I implementeringsfasen lægges vægt på gennemgangen af monitorerings- og kontrolværktøjer, såsom anvendelse af monitoreringsmatrix for internationale projekter, rentabilitetsanalyse (EVA), Balanced Scorecard i en international projektstyringsmatrice og kritiske kæder i projektstyring (CCPM).
.
Som et distinkt karakteristikum ved international projektledelse behandles procedurer for international forandringsledelse og en vurdering af ”Global Leadership and Organizational Behavior Effectiveness” - studiets lederskabsdimensioner, herunder projektlederens og projektteamets rolle i større projekter. De særlige styringsudfordringer ved outsourcing projekter og globale projekter diskuteres.
 
Faget munder ud i en oversigt over kommunikationsmodeller i internationale projekter, samordningsmodeller og effektiv konfliktløsning i internationale projekter. Også procesorienterede læringsmodeller inddrages inden projektafslutningsfasen behandles.
 
Som et selvstændigt element gennemgås EU'sProject Cycle Management (PCM) metode, der kan have stor praktisk værdi for mange danske internationaliserede virksomheder.
 
Faget opererer primært med virksomheden og dens afhængige omverden, hvorved en makrosynsvinkel kun behandles sekundært. Tilgangen er tværgående, således at både kvantitative og kvalitative metoder kan inddrages.

Undervisningen ligger på i uge 35 - 41. Afl. af eksamensopgave d. 27.10.

Kathrin Köster (2010): International Project Management, Sage Publications, London. 365 sider. Med baggrundsinformation for studerende plus tilhørende website.
 
Artikler I kompendium
 
Som kursorisk baggrundslitteratur:
 
David I. Cleland and Roland Gareis (2006): Global Project Management Handbook:Planning, Organizing, and Controlling International Projects. 2^nd edition, McGraw-Hill, New York. 553 sider.
 
Weblinks og power point præsentation.