For at opnå karakteren 12 skal den
studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl,
opfylde følgende læringsmål:
- Have viden om og være i stand til at anvende begreber, teorier,
modeller og metoder forbundet med international projektledelse
- Have indsigt i forskellige tekniske redskaber og værktøjer i
international projektledelse
- Forstå hvordan international projektledelse indgår i
implementeringen af en virksomheds internationale strategi og
gennemførelse af forandringsledelse i en globaliseret verden
- Identificere, definere, analysere og vurdere international
projektledelse i forhold til virksomhedens organisationsstrategi og
organisationskultur
- Analysere risikoafdækning og anvende værktøjer og teknikker til
at prioritere risici samt vurdere forskellige internationale
projektstrukturer
- Anvende planlægningsværktøjer, monitorerings- og
kontrolværktøjer, projektledelsesmodeller, kommunikationsmodeller
og samordningsmodeller i projektledelsescyklussen
- Selvstændigt at præsentere, kritisk vurdere og anvende
teorisammenhænge og begreber gennemgået på kurset
- At formidle beslutningsgrundlag, løsningsmodeller og brug af
teknikker og værktøjer i ledelse af internationale projekter i en
virksomhed eller organisation.
- At redegøre for cases i international projektledelse og
organisere international projektledelse i en konkret
virksomhedssammenhæng
|
Praktisk indføring i begreber, teorier og metoder for
international projektledelse som et middel til at implementere en
virksomheds internationale strategi og gennemføre
forandringsledelse i en globaliseret verden.
Faget tager udgangspunkt i placeringen af international
projektledelse i et overordnet organisatorisk perspektiv baseret på
en selvstændig begrebsanalyse og generel projektledelsesteori, som
gør det muligt at definere de særlige karakteristika og
succeskriterier ved international projektledelse.
Der fokuseres særskilt på konteksten for internationale projekter i
forhold til organisationsstrategi og organisationskultur, herunder
projektporteføljestyring (PPM) og modeller for
projektstyringsudvikling (PMM). I definitionen af internationale
projekter fokuseres primært på projektforslagets komponenter,
målstyringsprocessen, udvikling af milepæle, specificering af
arbejdsprocesser, interessentanalyse samt kulturkløftværktøjer.
Der redegøres for risikostyringsprocessen og ledelseshåndtering af
usikkerhed i internationale projekter med særlig vægt på
risikoafdækning og værktøjer og teknikker til at prioritere risici,
herunder kapitalbudgetteringsteknik. Korruption gennemgås som et
selvstændigt risikoemne.
Korruption gennemgås som et selvstændigt risikoemne.
Inden for rammen af en international projektledelsescyklus (PLC)
ses først på planlægning af internationale projekter i tid,
omkostninger og kvalitet understøttet af praktiske
planlægningsværktøjer, hvorefter forskellige internationale
projektstrukturer vurderes, herunder aspekter af intern og ekstern
projektkoordinering.
I implementeringsfasen lægges vægt på gennemgangen af
monitorerings- og kontrolværktøjer, såsom anvendelse af
monitoreringsmatrix for internationale projekter,
rentabilitetsanalyse (EVA), Balanced Scorecard i en international
projektstyringsmatrice og kritiske kæder i projektstyring (CCPM).
.
Som et distinkt karakteristikum ved international projektledelse
behandles procedurer for international forandringsledelse og en
vurdering af ”Global Leadership and Organizational Behavior
Effectiveness” - studiets lederskabsdimensioner, herunder
projektlederens og projektteamets rolle i større projekter. De
særlige styringsudfordringer ved outsourcing projekter og globale
projekter diskuteres.
Faget munder ud i en oversigt over kommunikationsmodeller i
internationale projekter, samordningsmodeller og effektiv
konfliktløsning i internationale projekter. Også procesorienterede
læringsmodeller inddrages inden projektafslutningsfasen behandles.
Som et selvstændigt element gennemgås EU'sProject Cycle
Management (PCM) metode, der kan have stor praktisk værdi for mange
danske internationaliserede virksomheder.
Faget opererer primært med virksomheden og dens afhængige omverden,
hvorved en makrosynsvinkel kun behandles sekundært. Tilgangen er
tværgående, således at både kvantitative og kvalitative metoder kan
inddrages.
|
Kathrin Köster (2010): International Project Management, Sage
Publications, London. 365 sider. Med baggrundsinformation for
studerende plus tilhørende website.
Artikler I kompendium
Som kursorisk baggrundslitteratur:
David I. Cleland and Roland Gareis (2006): Global Project
Management Handbook:Planning, Organizing, and Controlling
International Projects. 2nd edition, McGraw-Hill, New
York. 553 sider.
Weblinks og power point præsentation.
|