Læringsmål |
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål: Fagets mål:
Det er fagets formål at bibringe de studerende evnen til at
identificere, analysere og løse grundlæggende skattemæssige
problemer. De studerende skal kunne opgøre den skattepligtige
indkomst og beregne skatten heraf for personer og virksomheder
(selskaber), når disse virksomheder kun har grundlæggende
skattemæssige problemstillinger inden for de nedennævnte områder.
De studerende skal ligeledes kunne beskrive, hvorledes påtænkte
dispositioner påvirker den skattepligtige indkomst og derved
medvirke til, at de rigtige beslutninger tages på et efter skat
grundlag (f.eks. valg mellem forskellige investeringsmuligheder).
Fagets læringsmål er at give de studerende kvalifikationer til at
løse problemer inden for neden nævnte grundlæggende områder. Der
lægges stor vægt på at opøve de studerende i at beherske
skattemæssig metode, således at de studerende kan løse de
skattemæssige problemstillinger på korrekt vis samt blive i stand
til efter afslutningen af faget fremover at holde sig ajour inden
for fagets temaer med hensyn til såvel lovgivning som
praksis. |
Prøve/delprøver |
Skat:
|
Prøvens
ECTS |
5 |
Prøveform |
Skriftlig stedprøve |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel prøve |
Opgavetype |
Opgavebesvarelse |
Varighed |
4 timer |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Sommer, Ordinær prøve: juni 2017
Syge- omprøve: August 2017
De præcise datoer offentliggøres på My Cbs |
Hjælpemidler der må
medbringes |
Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
- Skriftlig stedprøve på CBS' computere
- Egne bøger og kompendier
- Egne noter i papirformat
- Adgang til personlig drev (S-drev) på CBS' netværk
- USB stik til upload af egne noter før eksamen
- Egen bærbar/tablet til opslag (OBS der er ikke mulighed for
opladning i eksamenslokalet)
- Lommeregner efter eget valg
|
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven
mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil
sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig
prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre
prøven er ekstern.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Skriftlig prøve:
Tager udgangspunkt i en opstillet problemstilling.
Ved mundtlig prøve gælder følgende:
Individuel mundtlig eksamen uden forberedelse af ca. 20 min.
varighed inklusiv bedømmelse.
Ved eksamens begyndelse vælger eksaminanden et spørgsmål som vil
danne grundlag for den mundtlige eksaminationen.
Emnerne, der vil blive eksamineret i, tager udgangspunkt i det
pensum, der er beskrevet i målbeskrivelserne.
Eksamination vil primært være mundtlig, men lettere beregninger
kan forekomme.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Fagets indhold:
Faget starter med at fagets karakteristika beskrives, herunder
behandles skattemæssig metode, især den juridiske
fortolkningsmetode. Statsskattelovens §§ 4-6 relateres til senere
lovgivning for at give et overblik over i hvilket omfang §§ 4-6
stadig er gældende, og hvorledes dele af reglerne i §§ 4-6 er
blevet ændret ved efterfølgende ”special-lovgivning” f.eks.
ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og
kursgevinstloven. Der lægges vægt på at behandle hvorledes der
søges information til løsning af et skattemæssigt problem.
En forudsætning for at skulle opgøre den skattepligtige indkomst er
at man er skattepligtig. Derfor behandles den subjektive
skattepligt for personer indledningsvist, herunder de skattemæssige
konsekvenser af til- og fraflytning.
Herefter behandles områderne: Skattepligtige indtægter og
fradragsberettigede udgifter samt periodiseringen af indtægter og
udgifter.
Et særligt område udgør de skattemæssige afskrivninger på
driftsmidler, bygninger (installationer) og immaterielle aktiver.
Efterfølgende behandles beskatningen af kapitalgevinster. Der
startes med ejendomsavancebeskatningsloven, hvorunder samspillet
mellem beskatningen af genvundne afskrivninger og
ejendomsavancebeskatning behandles. Der behandles kun ejendomme,
der er anskaffet efter 19/5 1993, hvorved forskellige
overgangsordninger for opgørelsen af anskaffelsessummen udelades.
Derefter følger aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven,
hvor der behandles grundlæggende problemstillinger for såvel
personers som selskabers salg af aktier, obligationer, pantebreve
m.v.
Faget afsluttes med en gennemgang af grundlæggende skattemæssige
problemer for selskaber: Fuld og begrænset skattepligt, indkomstår,
skatteberegning og a conto skatteordning samt indkomstopgørelsen
herunder beskatningen af udbytter og begrænsning af
underskudsfremførsel ved ejerskifte.
|
Undervisningsformer |
Faget afvikles (for hverdagsholdene) over 10
undervisningsgange, svarende til i alt 33 lektioner á 45 minutters
varighed. Undervisning foregår på hold af ca. 35 studerende inddelt
i 8 grupper.
Hver gruppe skal præsentere én case, hvor læreren fungerer som
opponent. Undervisningen afveksler mellem overbliksforelæsning af
læreren, klassedialog, spot- og summeopgaver (gruppediskussion) og
som nævnt studenterpræsentationer. Ved afslutningen af faget skal
grupperne løse en repetitionscase, som efterfølgende gennemgås for
samtlige hold under ét. |
Studenterarbejdstimer |
Undervisning øvelseshold |
25 timer |
Eksamen |
4 timer |
Forberedelse |
156 timer |
|
Yderligere oplysninger |
Undervisningen finder sted fra uge 16:
Hverdagshold: tirsdage samt enkelte torsdage kl. 17.10-20.40
Weekendhold: Lørdag kl. 9.00-14.00
|
Foreløbig litteratur |
Litteraturen vil blive offentliggjort på My CBS og
CBSlearn ultimo februar.
|