Current version will always link to this exact version of the course.
Newest version will link to the newest version of the course.
2016/2017
DIP-DREGV1037U Corporate Finance
English Title
Corporate Finance
Kursusinformation
Sprog
Dansk
Kursets ECTS
5 ECTS
Type
Valgfag
Niveau
Diplom
Varighed
Et quarter
Starttidspunkt
Efterår
Tidspunkt
Skemaet bliver offentliggjort på
calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (REØ)
Kursusansvarlig
Fagansvarlig/Underviser
Mads Jensen - Institut for Finansiering (FI)
Michael Andersen - Institut for Regnskab og Revision (RR)
Fagansvarlig/Underviser
Thomas Meinert Hersom - Institut for Finansiering
(FI)
Studieadministrator:
Pia Clasen
Mail: pc.acc@cbs.dk
Primære
fagområder
Finansiering/Finance
Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
Sidst opdateret den
08-04-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den
studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl,
opfylde følgende læringsmål: Fagets overordnede mål er at give de
studerende solide kompetencer med henblik på at kunne identificere,
analysere og håndtere de komplekse investerings- og
finansieringsmæssige udfordringer som virksomheder møder i praksis.
Fagets fokus er på at bibringe de studerende indsigt i finansiel
teori med umiddelbar relevans for selskabers økonomifunktion, og
gøre dem i stand til at diskutere og udarbejde konkrete
anbefalinger vedrørende selskabers valg af investeringer og
finansieringsstruktur.
Ambitionen er at forankre en fundamental viden om
finansieringsteoriens begreber, modeller, metoder og værktøjer hos
de studerende.
Forudsætninger for at deltage i
kurset
Progressionsvalgfag som kun udbydes
til HDR og HDFR studerende
Prøve/delprøver
Corporate
Finance:
Prøvens
ECTS
5
Prøveform
Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve
Individuel prøve
Opgavetype
Opgavebesvarelse
Varighed
4 timer
Bedømmelsesform
7-trins-skala
Bedømmer(e)
Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode
Efterår, Ordinær prøve afvikles i september uge
39
Syge- omprøv afvikles i uge 2
De præcise datoer oplyses på My-CBS og CBS Learn
Hjælpemidler der må medbringes
Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Skriftlig stedprøve med pen og papir
Egne bøger og kompendier
Egne noter i papirformat
Adgang til personlig drev (S-drev) på CBS' netværk
USB stik til upload af egne noter før eksamen
Egen bærbar/tablet til opslag (OBS der er ikke mulighed for
opladning i eksamenslokalet)
Lommeregner efter eget valg
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven
mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil
sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig
prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre
prøven er ekstern.
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Skriftlige prøve: tager udgangspunkt i en
opstillet problemstilling.
Ved mundtlig prøve gælder følgende:
Individuel mundtlig prøve af ca. 20 min. varighed inklusiv
bedømmelse. Der er ligeledes 20 min. forberedelsestid.
Alle hjælpemidler, inkl. computer, må medbringes til forberedelse,
men der må ikke gøres brug af internettet.
En normal eksamensafvikling vil være karakteriseret ved et forløb,
hvor det forventes, at det er eksaminanden som indledningsvist er
initiativtager til den faglige præsentation og diskussion. Det vil
derfor være en god idé at påbegynde eksaminationen med en
disposition for forløbet. Eksamens afvikling vil herefter bestå af
en dialogbaseret udprøvning mellem eksaminand, eksaminator og
censor. I den sidste del af eksaminationen bør eksaminator have
mulighed for mere aktivt at kunne styre udprøvningen.
Spørgsmålene til mundtlig eksamen tager udgangspunkt i fagets
målbeskrivelser samt den obligatoriske litteratur.
Spørgsmålene tager udgangspunkt i de teoriområder, der er indeholdt
i faget. Eksempler på eksamensspørgsmål kunne være:
Redegør for den statiske afvejningsteori som metode til
fastlæggelse af virksomhedens kapitalstruktur.
Forklar hvordan rationelle, risiko-averse investorer vælger
porteføljesammensætning på et marked med og uden et risikofrit
aktiv.
Kursets indhold, forløb og
pædagogik
Faget kan opdeles i følgende 3
hovedområder:
Investerings- og porteføljeteori
Selskabers valg af kapitalstruktur
Emner i Corporate Finance
Det første hovedområde tilfører de studerende fundamental viden
om finansielle begreber, modeller og metoder som er en forudsætning
for forståelsen af de to andre hovedområder. De studerende vil
blive introduceret til fagets antagelser vedrørende de finansielle
markeder samt markedsdeltagernes adfærd. Herudover vil de
studerende blive bibragt en forståelse af relevante risiko og
afkast begreber, samt blive introduceret til centrale modeller til
rangordning af investeringsalternativer og valg af porteføljer.
Området sluttes af med en behandling af en i praksis populær model
til beregning af virksomhedens egenkapitalomkostninger.
Fagets andet hovedområde sætter fokus på virksomhedernes valg
af finansiering. Centrale modeller til forståelse af
selskabers valg af kapitalstruktur vil blive gennemgået og
diskuteret. Området vil behandle de gængse kapitalformer –
egenkapital og fremmedkapital – og bibringe de studerende en
indsigt i hvordan selskabets kapitalomkostninger opgøres samt deres
indflydelse på værdien af virksomheden.
Fagets tredie og sidste hovedområde behandler en række
spændende og vigtige emner med stor relevans for virksomheders
økonomifunktion. Betydningen af selskabernes valg af udbyttepolitik
vil blive diskuteret under forskellige forudsætninger, og de
studerende vil få kendskab til forskellige divergerende synspunkter
vedrørende valg af udbyttepolitik. Herudover vil dette hovedområde
behandle risikostyring, hvorunder der vil blive fremlagt real-life
eksempler på dette områdes kritiske betydning for virksomhedernes
overlevelse. Sidst men ikke mindst vil området behandle
interessante og yderst relevante emner som værdiansættelse af
virksomheder, fusioner & opkøb samt corporate
governance.
Undervisningsformer
Undervisningen er tilrettelagt som en
forelæsningsrække bestående af i alt 40 undervisningstimer. Hver
undervisningsgang er centreret om nogle udvalgte kapitler i
lærebogen. Det tilsigtes at skabe et overblik over fagets teori
samt at forklare vanskeligt tilgængelige passager på en så let
forståelig måde som muligt. Der vil blive inddraget eksempler fra
praksis, hvor det findes relevant, og der vil være mulighed for at
de studerende kan byde ind med egne erfaringer.
I tilknytning hertil, vil de studerende have mulighed for at
udarbejde en frivillig skriftlig opgave sideløbende med
undervisningen. Der vil endvidere blive arrangeret en
øvelsesforelæsning, hvor tidligere eksamensopgaver gennemgås,
således at de studerende får erfaring med opgaveløsning.
Heudover vil tidligere eksamensopgaver samt rettevejledninger til
disse blive gjort tilgængelige for de studerende.
Studenterarbejdstimer
Undervisning
40 timer
Eksamen
4 timer
Forberedelse
97 timer
Yderligere oplysninger
Undervisning:
Lørdage fra uge 33-38, kl. 8:55-14:15, samt en enkelt torsdag
kl. 17:10-20:40