English   Danish

2016/2017  KAN-CIBCV2057U  Fængende og fair: Forbrugerkommunikation via fødevareemballager på tværs af viden, kulturer og lovkrav

English Title
Catchy and fair: Consumer communication through packaging design across knowledge, cultures, and legal requirements

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår, Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 20
Max. antal deltagere 45
Studienævn
Studienævnet for cand.ling.merc.
Kursusansvarlig
  • Viktor Smith - Department of Management, Society and Communication (MSC)
Primære fagområder
  • CSR og bæredygtighed/CSR and sustainability
  • Kommunikation/Communication
  • Markedsføring/Marketing
Sidst opdateret den 09-03-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Formulere et sæt af præcise forskningsspørgsmål i relation til et selvvalgt case, som rummer konkrete og væsentlige udfordringer med hensyn til at sikre velfungerende men fair forbrugerkommunikation via produktemballager
  • Anvende centrale begreber og metoder fra undervisningen til at analysere den valgte case med inddragelse af kommercielle, kommunikative og evt. juridiske aspekter
  • Foreslå og begrunde konkrete bud på forbedringer af den/de i casen behandlede kommunikationsløsning(er)
Forudsætninger for at deltage i kurset
Kurset henvender sig til interesserede studerende fra alle kandidatstudier på CBS samt til eksterne deltagere efter Studienævnets konkrete vurdering af disses faglige profil og niveau. Synergi og teambuilding mellem deltagere fra forskellige studieretninger indgår som en integreret og bærende del af undervisningen og case-arbejdet.
Prøve/delprøver
Fængende og fair: Forbrugerkommunikation via fødevareemballager på tværs af viden, kulturer og lovkrav:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve
Antal personer i gruppen 3-4
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Max. 5 normalsider pr. studerende (eksklusive bilag).
Opgavetype Projektrapport
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter og Sommer
Syge-/omprøve Mundtlig stedprøve
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse: Uden forberedelse
Bedømmer(e):: Ved intern prøve er der bieksaminator ved omprøven.
Hjælpemidler der må medbringes: Med visse hjælpemidler, se listen nedenfor
Beskrivelse af eksamensforløbet

Mod slutningen af undervisningsforløbet formulerer hver gruppe et antal forskningsspørgsmål med udgangspunkt i en selvvalgt case, der danner grundlag for den skriftlige hjemmeopgave. Casen udvælges af de studerende og godkendes af underviseren. Besvarelsen skal inddrage teorier og metoder fra pensum, som har relevans for behandlingen af den valgte problemstilling. Den enkelte studerendes bidrag skal være tydeligt markeret. En skriftlig vejledning i opgavens udformning udleveres og gennemgås som led i undervisningen.

 

Afleveringsfrist: se eksamensplanen.

 

Beskrivelse af reeksamensforløb:

Den studerende kan indlede med et kort oplæg på ca. 5-7 min., men det er ikke obligatorisk. Herfra tages der afsæt i  6-8 sedler med navne på nøgletemaer fra undervisningen, som ligger synlige på bordet. Disse temaer danner afsæt for videre diskussion og spørgsmål, så eksaminator og bi-eksaminator kan bedømme den studerendes viden og forståelse for fagets teoretiske og praktiske aspekter.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Baggrund

I de ”gode gamle dage” kunne man som forbruger se og smage på fødevarerne og få sig en god snak med slagteren, ostemanden eller fiskehandleren om, hvad man nu skulle vælge. Fokus var på produktet, og en samtale mellem forbruger og leverandør var både mulig og naturligt forventet. Når forbrugeren i dag står over for varen på hylden i det lokale supermarked, sker det derimod på “tomandshånd”, og varen er som regel fuldstændig dækket af emballage. Samtidig betyder et stadig mere uoverskueligt og kaotisk udbud af fødevarer, at vi træffer op mod 80% af vores købsbeslutninger på stedet og bruger i snit max. 4 sekunder på dem. Og alligevel føler mange forbrugere, at de i hvert fald bør forsøge at tilgodese nogle af de stadig flere særhensyn, som kommer op i medierne og samfundsdebatten: sundhed, økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed, børnearbejde, CO2-aftryk, oprindelse osv. – men de forventer også, at maden skal smage godt og bibringe dem glæde og nydelse. Det vigtigste, og ofte eneste, holdepunkt for forbrugeren, når disse ofte modstridende forventninger skal omsættes til adfærd, er den ”cocktail” af ord, tekst, tal, og billeder, der slås om pladsen på emballagen.

 

Udviklingen af iøjnefaldende og attraktivt emballagedesign har derfor etableret sig som en helt central disciplin i marketingkommunikation i almindelighed og i fødevaremarketing og forbrugerforskning i særdeleshed, og der må "råbes højt”, hvis ikke konkurrentens vare skal haven i kurven. Denne "råben" indebærer imidlertid en øget vildledningsrisiko, når forbrugeren fx opdager, at en hamburgerryg i skiver, der skilter med ”kun 3% fedt”, indeholder mere fedt end discount-varianten ved siden af, når ”0,4% avokadopulver” på bagsiden er sandheden om et produkt, der kalder sig Guacamole Dip.

 

Problemet opfattes ofte som juridisk, dvs. som et spørgsmål om at overholde nogle regler. Der er imidlertid en stigende bevidsthed hos både myndigheder og visse CSR-bevidste virksomheder om, at grænsen mellem neutral forbrugerinformation, fair salgssnak og bevidst eller ubevidst vildledning ikke altid er selvindlysende og at vurderingen har mere at gøre med sprog, begrebsdannelse, psykolog og perception end med jura. En vigtig faktor er også, at forbrugere kan møde med vidt forskellige vidensmæssige, sproglige og kultruelle forudsætninger. Det sidste er afgørende, når blikket rettes mod danske virksomheders nærmere og fjernere eksportmarkeder hhv. dansk detailhandels salg af varer fra udenlandske leverandører. Det er ikke altid, at ”one size fits all”.

 

 

Mål

En samlet forståelse af mekanikken bag og konsekvenserne af forbrugerens afkodning af fødevareemballagens ”cocktail” i købssituationen kræver en tværfaglig tilgang, som involverer marketing, forbrugeradfærdsforskning, jura, design, sprog- og kognitionsvidenskab, perception og visuel kommunikation. Målet med kurset er  at bringe udvalgte begreber og metoder fra disse områder i spil med hinanden i analysen af konkrete case-forløb for derved at give deltagerne et bredt funderet grundlag for at håndtere arbejdsmæssige udfordringer i relation til fair vare-til-forbrugerkommunikation i den eller de roller, som deres fremtidige jobprofiler måtte kræve (virksomhed, bureau, NGO, offentligt tilsyn m.v.).  Kurset bygger på igangværende tværfaglig forskning på CBS og giver deltagerne en nuanceret forståelse af problematikkens centrale dimensioner, et præcist ”sprog” at formulere dem i og redskaber til konkret at vurdere alternative emballageløsningers evne til både at friste, vejlede og vildlede på tværs af viden, holdninger og kulturer.

 

Deltagerne tilegner sig:

  • Beherskelse af redskaber til at fintune dén semiotiske cocktail, der kan sikre maksimal gennemslagskraft og minimere risikoen for vildledning
  • en nuanceret forståelse af vildledningsproblematikkens centrale dimensioner
  • et præcist ”sprog” til at håndtere vej- og vildledningsproblematikker
  • redskaber til konkret at vurdere emballageløsningers vej- og vildledningspotentiale
  • redskaber til at rådgive virksomheder om skærpelse af deres fairness-profil nationalt og internationalt.

 

Selv om hovedvægten i eksempelmaterialet ligger på fødevareområdet vil dele af stoffet kunne appliceres på andre domænder inden for marketing- og forbrugerkommunikation. Hvad enten der er tale om varer eller tjenesteydelser, og hvad enten de faldbydes fysisk eller f.eks. på internettet, er de "pakket ind" i en fysisk emballage eller i ord og billeder eller begge dele, som forbrugere med vidt forskellige forudsætninger skal forholde sig til, typisk på relativt kort tid og (for mange dagligkøbs vedkommende) med en relativt lav involveringsgrad.

 

Der lægges vægt på at bibringe interesserede deltagerne inspiration, ideer og potebntielle redskaber til eventuelt efterfølgende specialeskrivning inden for de behandlede emneområder. En tidligere version af faget har indtil nu dannet afsæt for ca. 20 specialeafhandlinger.

 

Indhold og forløb:

Hovedelementerne ned igennem fagets progresion er: 

  • Analyse af købsbeslutninger i et fairness-perspektiv. Hovedvægten lægges på fødevarer, men også andre dagligvarer kan inddrages.
  • Hvilke faldgruber skal undgås, når flest mulige skal opleve kommunikationen som fair?
  • Det retlige vildledningsbegreb og dets operationalisering. Kan ”egnethed til vildledning” gøres håndgribelig og målbar? 
  • Produktemballagers semiotiske cocktail analyseres, særligt forholdet mellem de verbale og non-verbale (visuelle) designelementer og brands.
  • Producent- og forbrugerviden mødes på emballagen, hvor kan det gå galt? 
  • Betydningspotentiale og viden contra visuel opmærksomhed. Hvad kigger forbrugeren efter, og hvad får hun ud af det, hun ser?
  • I hvor høj grad er de behandlede momenter univreselle hhv. kultur- og samfundsspecifikke?  Udvalgte eksempler på ny empirisk viden.
  • Opsamlingsøvelser til 1-6 
  • Case-arbejede og fremlæggelse i grupper 
  • Opstilling af alternative designløsninger i grupper 
  • Afprøvning af alternative designløsninger på tværs af grupper.
 
 
Undervisningsformer
Der veksles mellem lærerstyret gennemgang, bundne opgaver, workshops og fremlæggelse af selvvalgte cases. Der arbejdes både i teori og praksis med udvalgte begreber og metoder fra områderne marketingkommunikation, forbrugeradfærd, sprog- og kognitionsforskning, visuel kommunikation, jura, design og kulturstudier. Deltagernes evne til at analysere konkrete cases i et kommercielt perspektiv og i relation til national og EU-regulering skærpes, og der opbygges en dybere forståelse af selve den substans, som reglerne er rettet mod, dvs. ”hvad der faktisk sker i hovedet” på forbrugeren, når producentens bud på en optimal emballage afkodes. Begreber som vildledning, vildfarelse, selvregulering, fair marketing og fair emballagedesign samt virksomhedernes sociale ansvarlighed (CSR) studeres og relateres til sprog, kognition og perception, dvs. de midler, emballagen benytter sig af, når der skal leveres specialiseret kommunikation til forbrugerne under tidspres. Kurset tilfører således studerende på forskellige CBS-studieretninger ny viden, som styrker deres grundlag for at bidrage til fair forbrugerkommunikation, kompetencer, som i høj grad kan overføres til andre områder end fødevarer.
Arbejdet med cases står centralt igennem hele forløbet og danner udgangspunkt for deltagernes emnevalg til den endelige prøve. Med udgangspunkt i cases fra fødevareområdet trænes deltagerne i at
• kunne bidrage til at analysere og skabe eller planlægge fødevareetiketter og anden relevant kommunikation,
• argumentere for, hvorledes emballagens kommunikative potentiale kan udnyttes optimalt og risikoen for vildledning minimeres i en konkret case
• løse opgaver under anvendelse af tværfaglig kompetence og relevante teorier, metoder, modeller og teknikker
• redegøre for fairness-problematik set i producent-, myndigheds- og forbrugerperspektiv
• relatere potentielle konkurrencefordele på nationale og internationale markeder til fairness-begrebet på et reflekteret grundlag.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse (læsning af pensum, forberendende casearbejde) 65 timer
Undervisning (forelæsninger, workshops, case-fremlæggelser, holddiskussion), 65 timer
Eksamen 76 timer
Foreløbig litteratur
  • Smith, V; Selsøe-Sørense, H. Clement, J. & Møgelvang-Hansen, J. (2015) Fair snak på fødevareemballager. København: ExTuto.
  • Marianne R. Klimchuk, Sandra A. Krasovec  (2012). Packaging Design: Successful Product Branding from Concept to Shelf. Somerset, NJ: Wiley
  • Frewer, L. & van Trijp, H.,eds., Understanding consumers of food products.  Cambridge: Woodhead Publishing..
  • Assessing in-store food-to-consumer communication from a fairness perspective: An integrated approach.Smith, V., Clement, J, Møgelvang-Hansen, P., & Selsøe Sørensen, H. 2011.  Fachsprache – International Journal of Specialized Communication, 33(1-2), 84-106.
  • Directive 2005/29/EC. Directive of the European Parliament and of the Council of 11 May 2005 concerning unfair business-to-consumer commercial practices in the internal market. Official Journal L 149, 11/06: 22–39.
  • Food Standards Agency. 2000. Better Food Labelling – Written Responses. Food Standards Agency/FSA. http://www.food.gov.uk/multimedia/pdfs/betterfoodlabellingreport.pdf.
  • Food Standards Agency. 2007a. Consumers confused by health claims. Food Standards Agency/FSA. http://www.food.gov.uk/news/newsarchive/2007/jul/healthconfuse.
  • Food Standards Agency. 2007b. Review and analysis of current literature on consumer understanding of nutrition and health claims made on food. Food Standards Agency/FSA. http://www.food.gov.uk/multimedia/pdfs/healthclaims.pdf.
  • Spin versus fair speak in food labelling. A matter of taste? Smith,V., P. Møgelvang-Hansen, and G. Hyldig. 2010. Food Quality and Preference 21: 1016-1025.
  • The impact of health claims on consumer search and product evaluation outcomes: Results from FDA experimental data. Roe, B., Levy, A.S., & Derby, B.M. 1999. Journal of Public Policy & Marketing18(1): 89-105.
  • Various articles, guidelines, sites.
Sidst opdateret den 09-03-2016