English   Danish

2016/2017  MA-MMASV1607U  Fast ejendom

English Title
Real estate

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk udbudt som valgfag
Niveau Master
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 10
Max. antal deltagere 35
Studienævn
Studienævnet for Master i Skat
Kursusansvarlig
  • Ole Aagesen - Juridisk Institut (JUR)
Primære fagområder
  • Skatteret/Tax law
Sidst opdateret den 17-08-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: kunne anvende den juridiske metode i relation til de skatteretlige regler på en konkret, ukendt og kompliceret problemstilling indenfor beskatningen af fast ejendom.
  • Kunne redegøre for den løbende beskatning af fast ejendom hos fysiske og juridiske skattesubjekter
  • Kunne redegøre for fysiske og juridiske skattesubjekters behandling af skattemæssige dispositioner vedrørende fast ejendom
  • Kunne identificere skatteretlige problemstillinger
  • Kunne vurdere om fakta i en konkret situation er relevant for den skatteretlige problemstilling
  • Kunne håndtere teknikken i relation til indkomstopgørelsen
  • Kunne analysere den skatteretlige problemstilling med henvisning til de relevante retskilder og konkludere i form af løsningsforslag
  • Kunne argumentere for den foreslåede løsning på en skatteretlig problemstilling
  • Kunne forklare skatteretlige problemstillinger og løsningsmodeller på et klart og korrekt sprog
Prøve/delprøver
Fast ejendom:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler der må medbringes Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang:
  • Skriftlig stedprøve på CBS' computere
  • Skriftlig stedprøve med pen og papir
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagbeskrivelse

Fagets formål er, at give de studerende indgående kendskab til og forståelse for beskatningsreglerne vedrørende fast ejendom, herunder ejendomsværdiskat og ejendomsudlejning i form af indtægter og udgifter knyttet til driften af fast ejendom samt beskatningsreglerne ved salg af fast ejendom.


Indhold

Ejendomsværdiskatteloven omhandler skat af boligværdien af egen ejendom og ejendomsavancebeskatningen omhandler de skattemæssige konsekvenser ved salg af fast ejendom uden for næring. Hjemmelsgrundlaget sondrer mellem salg af private boliger, erhvervsejendomme og andre ejendomme. Salg af private boliger er i visse tilfælde, og som udgangspunkt, fritaget for beskatning. Salg af øvrige private boliger og andre typer af fast ejendom er underlagt beskatning. Fast ejendom med ikke-afskrivningsberettigede bygninger er ensidigt reguleret i et skatteretligt regelsæt om avancebeskatning, hvorimod ejendomme med afskrivningsberettigede bygninger er reguleret i et skatteretligt regelsæt om genbeskatning af afskrivninger og et skatteretligt regelsæt om avancebeskatning. De to regelsæt supplerer hinanden i tilfælde af, at en bygning sælges til en pris, som er lavere end bygningens skattemæssige anskaffelsessum. Faget omhandler de hertil knyttede skatteretlige reguleringer.

 

Sammenhængen med de øvrige fag

Fast ejendom omhandler de særlige skatteretlige regler, som finder anvendelse ved drift og salg af fast ejendom.

Faget er en overbygning på Erhvervsbeskatning, Kursgevinster og finansielle kontrakter samt Udbytte og aktieavance for så vidt angår drift og afståelse af fast ejendom.

Undervisningsformer
Holdundervisning/​forelæsning i dagstimerne
Studenterarbejdstimer
Eksamen 3 timer
Undervisning 35 timer
Forberedelse 100 timer
Sidst opdateret den 17-08-2016